Indeholder summariske oplysninger om de generelle politiske og menneskeretlige forhold i landet, herunder oplysninger om udviklingen i fredsprocessen frem til oktober 2006, om menneskerettighedskrænkelser begået af LTTE, samt LTTE´s rekruttering af børnesoldater. Rapporten skal læses i sammenhæng med British Home Office Country of Origin Information Reports. Indeholder særligt oplysninger om de asylmotiver, der oftest henvises til, herunder forholdene for tidligere medlemmer, modstandere og støtter af LTTE, der frygter repressalier fra LTTE, om frygt for forfølgelse fra de sri lankanske myndigheder, om de generelle forhold i landet samt om fængselsforhold. Endvidere oplysninger om forholdene for tilbagevendte flygtninge.