Indeholder oplysninger om den generelle politiske, menneskeretlige og sikkerhedsmæssige situation i landet, herunder om den politiske udvikling og om kampe mellem the Alliance for Peace and Fight Against International Terrorism og de islamiske domstole i Mogadishu. Videre oplysninger om retssystemet, herunder om forholdet til sharia- og sædvaneret, om dødsstraf og om den interne sikkerhed, herunder om militær, politi og klanbaserede militser, samt om fængselsforhold. Ydermere oplysninger om overgreb begået af militsgrupper og myndighedspersoner, om kampe mellem klaner og internt i klaner, om ytrings-, presse-, religions-, forsamlings- og foreningsfrihed samt om menneskehandel og bevægelsesfrihed. Videre oplysninger om forholdene for forskellige klaner, herunder Rahanweyn, og minoritetsgrupper uden for klansystemet, herunder Bajuni, Bantu, Benadiri, Bravanese, Hamar Hindi, Midghan, Tumal, Yibir og Galgala, samt for kvinder,børn og homoseksuelle. Herudover oplysninger om internt fordrevne og tilbagevendende flygtninge. Endelig bilag blandt andet i form af oversigt over strukturen indenfor klaner og minoritetsgrupper og over politiske partier og organisationer.