Indeholder generelle oplysninger om den politiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige situation, herunder oplysninger om statsstrukturen, forfatningen og det politiske system. Videre oplysninger om retssystemet, om rettigheder i forbindelse med anholdelse og tilbageholdelse, om dødsstraf, om Shari’a-lovgivningen samt om fængselsforhold og militærtjeneste. Desuden oplysninger om menneskerettighedskrænkelser begået af politiet, omfattende drab, tortur, overgreb og chikane. Videre oplysninger om ytrings-, presse- og religionsfrihed samt om voldelige sammenstød mellem religiøse grupper, henholdsvis mellem religiøse grupper og regeringens sikkerhedsstyrker. Desuden oplysninger om traditionelle nigerianske religioner samt om rituelle drab. Videre oplysninger om forenings- og forsamlingsfrihed samt om forholdene for politiske aktivister. Desuden oplysninger om menneskehandel og bevægelsesfrihed samt om forholdene for tilbagevendte afviste asylansøgere. Videre oplysninger om etniske grupper og sammenstød mellem disse samt oplysninger om situationen i Niger Delta. Desuden oplysninger om forskellige grupper, herunder The O’odua People’s Congress (OPC), Bakassi Boys og MASSOB. Videre oplysninger om forholdene for kvinder, herunder om vold i hjemmet, seksuelle overgreb og omskæring, samt for børn og homoseksuelle. Videre oplysninger om kulter og kultrelateret vold. Endelig oplysninger om forholdene for internt fordrevne personer, om korruption, forfalskning af officielle dokumenter og organiseret kriminalitet.