Indeholder generelle oplysninger om landet, det politiske system og retssystemet og om sikkerhedssituationen, herunder om politiet (blandt andet Cobra og Cheetah) , Bangladesh Ansar, Bangladesh Rifles (BDR), Village Defence Parties (VDP) og Rapid Action Battalion (RAB). Endvidere oplysninger om menneskerettighedssituationen, herunder om tortur, tilbageholdelse af politiske modstandere, ytrings -og pressefrihed, overgreb og mord på journalister, religiøse forhold for blandt andet hinduer, ahmadis og kristne. Videre oplysninger om forholdene for etniske grupper, herunder bihari-muslimer, Jumma-befolkningen,som lever i the Chittagong Hill Tracts og rohingyaer. Derudover oplysninger om forholdene for kvinder, børn og homoseksuelle. Rapporten er vedlagt bilag, herunder en kronologisk fortegnelse over større begivenheder i Bangladesh fra 1947 og frem, en fortegnelse over politiske partier, studenter- og ungdomsorganisationer, militante islamistiske grupper og andre yderligtgående grupper samt en fortegnelse over prominente personer.