Udenrigsministeriets notat af 6. juni 2005 som svar på Flygtningenævnets høring af 24. august 2004 i en konkret sag. Indeholder oplysninger om de generelle regler i Iran for at opnå skilsmisse i september 1999 og de generelle regler i Iran om børnene i forbindelse med skilsmisse, herunder om custody (forældremyndighed) og guardianship (værgemål) og rækkevidden heraf. Indeholder endvidere oplysninger om, hvordan fraskilte par i praksis indretter sig, herunder om konsekvenser af overtrædelse af vilkår f.eks. udrejse uden tilladelse og om, hvordan forældremyndigheden antages at have været for asylansøgeren i det konkrete tilfælde.