Indeholder generelle oplysninger om den politiske og menneskeretlige situation i Pakistan, herunder om politiets udøvelse af tortur og fysiske overgreb, stigningen i arbitrære drab, frihedsberøvelser og arrestationer samt fængselsforhold. Endvidere indeholder rapporten oplysninger om forholdene for kvinder og børn, herunder om diskrimination af kvinder og vold mod børn, æresdrab, forsvundne, retssystemet og adgangen til en retfærdig rettergang, ytringsfrihed og pressefrihed. Herudover indeholder rapporten oplysninger om religionsfrihed, herunder om diskrimination af religiøse minoriteter såsom kristne og ahmadis, om stigningen af vold mod kristne samt om et i januar 2002 vedtaget forbud mod grupperne Tehrik-e-Ja’fria Pakistan, Sipah-e-Sihaba-Pakistan, Lashkar-e-Taiba, Jaish-e-Muhammad og Tehrik-e-Nifaz-e-Sharait-e-Muhammadi, der alle var mistænkt for at opildne til religiøs vold og jihad.