Indeholder oplysninger om den politiske og menneskeretlige situation, herunder om det politiske system og Reform Agenda, retssystemet, fængselsforhold og dødsstraf. Endvidere oplysninger om politiets og sikkerhedsstyrkernes magtudøvelse, herunder anvendelse af tortur, fysiske og seksuelle overgreb og anden nedværdigende behandling samt uretmæssige anholdelser, herunder særligt i sager om landsforræderi. Endvidere oplysninger om rebelgrupperne LRA og ADF, samt oplysninger om sammenstød mellem UPDF og LRA, herunder om ”operation Iron Fist” og om overgreb på civilbefolkningen. Videre oplysninger om medlemmer af LRA’s mulighed for at søge om amnesti, om etniske minoriteter, herunder Acholi og Karamojong, om forholdene for kvinder og børn samt for flygtninge og internt fordrevne.