British Home Office. Country Information and Policy Unit, oktober 2002. Indeholder oplysninger om den politiske og menneskeretlige situation. Herunder om ytrings – og pressefrihed, religionsfrihed og forenings – og forsamlingsfrihed. Rapporten indeholder endvidere oplysninger om forholdene vedrørende militærtjeneste, de algeriske sikkerhedsstyrker og deres udøvelse af tortur, drab og tilfældige anholdelser. Rapporten indeholder videre UNHCRs guidelines vedrørende asylansøgere fra Algeriet og oplysninger om forholdene for forskellige etniske grupper i landet, herunder berbere, samt oplysninger om forholdene for homoseksuelle, kvinder og børn.