FN’s Menneskerettighedskommissions særlige rapportør José Cutleiros rapport af 8. januar 2002 vedrørende menneskerettighedssituationen i Bosnien-Hercegovina, Kroatien og Forbundsrepublikken Jugoslavien
Bilag 314
United Nations
Serbien
For så vidt angår Forbundsrepublikken Jugoslavien indeholder rapporten oplysninger om den generelle politiske og menneskeretlige situation i Serbien, den sydlige del af Serbien, Kosovo og Montenegro. Vedrørende Serbien indeholder rapporten oplysninger om reformer i straffeloven og retsplejeloven, reformer inden for politiet og retssystemet, opbygningen af en ombudsmandsinstitution, fremskridt med hensyn til beskyttelsen af etniske minoriteter og oplysninger om forholdene for medierne og ytringsfrihed. Endvidere oplysninger om forsvundne personer, fund af massegrave og fordrevne personer samt situationen i den sydlige del af Serbien- herunder implementeringen af fredsplanen for området. Vedrørende Kosovo indeholder rapporten oplysninger om situationen for de etniske minoriteter, retssystemet og UNMIK’s forhold til internationale menneskerettighedsnormer. Vedrørende Montenegro indeholder rapporten oplysninger om domstolenes fortsatte anvendelse af dødsstraf, forholdene for pressen og ytringsfrihed, beskyttelse af minoriteter og menneskesmugling.