Indeholder generelle oplysninger om menneskerettigheder, herunder forsamlings-, forenings, og ytringsfrihed, religionsfrihed for blandt andet jøder, kristne, bahai og zoroastriere, samt konvertering. Derudover omhandler rapporten udrejseforhold og paskontrol samt situationen for personer, der vender tilbage til Iran efter udlandsophold. Også flygtninge i Iran, særligt irakere og afghanere omtales. Forholdene for kvinder, herunder påklædningskrav og familieretlige forhold, herunder utroskab beskrives også. Rapporten indeholder endvidere oplysninger om etniske minoriteter, herunder kurdere, arabere, baluchiere, azerier, samt om forholdene for andre mindretalsgrupper, herunder homoseksuelle og transseksuelle. Rapporten indeholder tillige information om politiske oppositionspartier, herunder politiske aktiviteter foretaget i eksillande samt narkotikakriminalitet.