Indeholder oplysninger om generelle politiske og menneskeretlige forhold, herunder oplysninger om retssystemet og forholdene for pressen. Endvidere oplysninger om forskellige etniske grupper herunder Tigray, Afar/Danakils, Saho, Bilen, Beni Amber, Kunama, Baria og Jeberti, samt oplysninger om religiøse grupper, herunder Jehovas Vidner og om forholdene for oppositionelle grupper, herunder ELF og ELR-RC. Endvidere oplysninger om grænsekonflikten med Etiopien, herunder oplysninger om deportation fra Etiopien af eritreiske statsborgere, forholdene for etiopiske statsborgere og om deportation og repatriering af etiopiske statsborgere.