Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2023
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim af trosretning fra [by], Somalia. Ansøgeren tilhører klanen [klan A] og subklanen [klan B]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har under Udlændingestyrelsens behandling af sagen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for overgreb af al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit første asylmotiv oplyst, at han blev bortført af al-Shabaab en aften, da han var mellem [alder] år. Ansøgeren blev ført til en ukendt lejr, hvor han var tilbageholdt i flere år. En aften angreb de somaliske myndigheder lejren, hvorefter det lykkedes ansøgeren at flygte fra lejren og tage ophold hos en landmand ved navn [navn på person]. Ansøgeren flygtede, idet han ikke ønskede at tilslutte sig al-Shabaab. Mellem 2018 og 2019 rejste ansøgeren til Mogadishu, da han blev gjort bekendt med, at han var efterstræbt af al-Shabaab. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter myndighederne i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at myndighederne i Somalia vil mistænke ham for at have tilsluttet sig til al-Shabaab, idet han har haft opholdt sig i en af deres lejre i forbindelse med, at han blev bortført og tilbageholdt af al-Shabaab. I forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for menneskehandel. Ansøgeren har samtidig tilkendegivet, at hans tidligere angivne asylmotiv ikke er korrekt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han frygter at blive udsat for overgreb på ny af [navn] og andre kriminelle personer. Ansøgeren arbejdede i en periode på [navn] gård, hvor han flere gange blev udsat for vold. Ansøgeren har videre oplyst, at det var [navn], der arrangerede, at ansøgeren skulle til [land] for at arbejde og indgå i et arrangeret ægteskab med en herboende kvinde. Flygtningenævnet kan ikke lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Ansøgerens forklaring fremstår som både usandsynlig og med meget store divergenser på helt centrale punkter. Ansøgeren har heller ikke under mødet i Flygtningenævnet kunne redegøre nærmere herfor, andet end, at han til tidligere samtaler bevidst har forklaret urigtigt, fordi han var bange. Ansøgeren søgte asyl i Danmark [i foråret] 2024 og har i Flygtningenævnet forklaret, at han indrejste i Danmark [i sommeren] 2023. Det fremgår imidlertid af oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2024, at ansøgeren har forklaret, at han indrejste i Danmark [i foråret] 2024. Det fremgår, at ansøgeren tidligere ved oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2024 har forklaret, at hans asylmotiv bl.a. var frygten for, at al-Shabaab ville slå ham ihjel, idet de havde bortført ham i tre uger. Det lykkedes ham at flygte fra dem. Han udrejste herefter illegalt fra Somalia den [i vinteren] 2024 og ankom til Danmark [i foråret] 2024, hvor han indgav asyl samme dag. Ansøgerens forklaring divergerer i forhold til ansøgerens senere forklaring ved samtalereferat [i vinteren] 2025, hvor ansøgeren ændrede sin angivelige tilbageholdelse af al-Shabaab fra 3 uger til 5 år. Ansøgeren har ved gensamtalereferat af [i foråret] 2025 forklaret, at han i denne periode i lejren hos al-Shabaab ikke lavede andet end at være i et hul om dagen og opholde sig udenfor hullet om natten. Ved de to første samtaler under Udlændingestyrelsens behandling forklarede ansøgeren endvidere, at han ikke var i besiddelse af id-dokumenter, og at han ikke havde søgt om opholdstilladelse i andre lande. Dette også på trods af, at der blev fundet fotos af id-dokumenter på hans telefon med hans billede, navn og fødselsdato. Ansøgeren ændrede først sin forklaring, da Udlændingestyrelsen orienterede ham om, at det fremgår af dokumenter fra de [navn på myndigheder] myndigheder, at ansøgeren [i foråret] 2022 blev meddelt opholdstilladelse i [land] på baggrund af familiesammenføring til sin ægtefælle, men at ansøgerens opholdstilladelse ophørte den [i foråret] 2023, da myndighederne i [navn] vurderede, at der var tale om et proforma-ægteskab. Ansøgeren har herefter ved sin advokats indlæg af [vinteren] 2026 til Flygtningenævnet ændret sit asylmotiv fra at være frygt for al-Shabaab til at være frygt for de kriminelle, der står bag menneskehandel. Han har således via sin advokat erkendt, at al-Shabaab ikke har kidnappet ham. Ansøgeren har under mødet i Flygtningenævnet bekræftet, at al-Shabaab ikke har kidnappet ham. Han frygter i stedet fortsat at blive udsat for menneskehandel. Han har forklaret herom bl.a., at da han boede i Somalia, arbejdede han hos en bonde, der ikke tillod ham at være syg og som slog ansøgeren, hvis ansøgeren ikke ville arbejde. Ansøgeren kunne flygte fra bonden, men ansøgeren blev, fordi ansøgeren fik mad og et sted at sove. Flygtningenævnet finder på ovenstående baggrund, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i en sådan grad, at Flygtningenævnet ikke kan lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kan herunder heller ikke lægge ansøgerens nyeste forklaring til grund om, at han har været udsat for menneskehandel. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han har problemer med [sygdom A] samt [sygdom B] og [sygdom C]. Han lever med det ved at spise [medicin]. Han vil gerne have undersøgt sit helbred. Flygtningenævnet kan henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, således som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. L 152 af 18. februar 2002, bemærkningerne til § 1, nr. 1), at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus, men at der i ganske særlige sager i stedet vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører imidlertid under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvor der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet bemærker dog, at helbredsmæssige forhold i særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurdering af, hvorvidt en asylansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger oplysninger, der kan sandsynliggøre, at ansøgeren som følge sine helbredsmæssige forhold, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder heller ikke, at det er påkrævet, at der iværksættes en torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sine “General Comment No 4” punkt 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været ud sat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Det kan ikke medføre et andet resultat, at ansøgeren har skader på sine ben, der er i overensstemmelse med hans seneste forklaring om voldelige overgreb, da Flygtningenævnet som ovenfor anført ikke kan lægge nogen del af ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at de generelle forhold i Somalia i sig selv kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Soma/2026/1/mskb
