Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt deres to børn fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunnimuslimer fra [by], Tjetjenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter, at de ved en tilbagevenden til Tjetjenien vil blive efterstræbt af de tjetjenske myndigheder, fordi den mandlige ansøger i forbindelse med en tilbageholdelse på grund af sin [familiemedlem A´s] forhold underskrev en kontrakt om at ville deltage i krigen i Ukraine, men efterfølgende flygtede. De frygter endvidere, at den mandlige ansøger vil blive udsat for blodhævn fra private familier. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at den mandlige ansøger har været fængslet og udsat for tortur af myndighederne, fordi den mandlige ansøgers [familiemedlem A] var deserteret fra krigen i Ukraine, og at [familiemedlem A] i forbindelse med sin flugt slog to personer ihjel. Den mandlige ansøger blev kun løsladt, fordi der blev betalt en pengesum, og fordi han lovede at kæmpe i krigen i Ukraine. Efter sin løsladelse solgte den mandlige ansøger sin bil til sin [familiemedlem B] og flygtede ud af landet med den kvindelige ansøger og deres fælles barn. Ansøgerne har ingen kontakt med deres familie i Tjetjenien, fordi de er bange for, at det vil skabe problemer for familien. Ansøgerne har endvidere til støtte for deres asylmotiv oplyst, at familierne til de to personer, den mandlige ansøgers [familiemedlem A] slog ihjel, har til hensigt at slå den mandlige ansøger ihjel som blodhævn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om deres asylmotiv om frygt for efterstræbelse af de tjetjenske myndigheder og frygt for blodhævn fra private familier til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om asylmotivet på centrale punkter fremstår divergerende. I forhold til denne vurdering fremhæver Flygtningenævnet, at den mandlige ansøger til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2022/2023] forklarede, at han først i forbindelse med ransagningen hos og anholdelsen af ansøgeren selv [i sommeren 2022] blev bekendt med, at hans [familiemedlem A], var blevet anholdt, mens ansøgeren til den udvidede samtale [i foråret] 2025 forklarede, at det var på dagen for anholdelsen af [familiemedlem A] [i sommeren] 2022, at ansøgeren blev bekendt hermed. Til den udvidede samtale forklarede ansøgeren, at han og hans [familiemedlem B] henvendte sig til politiet for at spørge efter hans [familiemedlem A], da han var blevet tilbageholdt, men ansøgeren forklarede intet herom til oplysnings- og motivsamtalen. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at det først var efter sin løsladelse, at han blev bekendt med, at familierne til de mænd, som hans [familiemedlem A] skulle have dræbt, havde henvendt sig til ansøgerens klan, og at det var sket [i sommeren] 2025, hvor repræsentanter fra de dræbtes klaner havde henvendt sig til en ældre herre fra ansøgerens klan og erklærede blodhævn. Til den udvidede samtale forklarede ansøgeren imidlertid, at han under sin frihedsberøvelse af en myndighedsperson blev tilbudt, at myndighedspersonen ville lave en aftale med de døde personers familie i forhold til blodhævn, og at myndighedspersonen sagde, at de afdødes familier ville have blodhævn. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han blev afhørt dagen efter anholdelsen efter først at have været udsat for fysiske overgreb, hvorefter der gik ca. 2 uger, inden han blev besøgt igen og udsat for elektrochok via ledninger, mens han til den udvidede samtale forklarede, at han blev slået og tortureret med el dagen efter anholdelsen. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han blev tortureret dagligt under hele frihedsberøvelsen. Ansøgerens forklaring om de fysiske overgreb mod ham under oplysnings- og motivsamtalen samt den udvidede samtale fremtræder udetaljeret, hvilket må anses for påfaldende i forhold til, at oplysningen om tortur indgår som et væsentligt element i ansøgerens asylmotiv. Ansøgerens forklaring herom er først blevet udbygget i forbindelse med advokatindlægget, hvor der oplyses om slag med knytnæve, politistave og spark, og at ansøgeren mistede bevidstheden under voldsudøvelsen. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han først [i sommeren] 2022 blev bekendt med, at hans [familiemedlem A] var blevet anholdt, sammenholdt med ansøgerens senere forklaring om, at han sammen med [familiemedlem B] henvendte sig til politiet for at spørge efter sin [familiemedlem A] allerede [i sommeren] 2022, da [familiemedlem A´s] ven konstaterede, at [familiemedlem A] ikke kom ud igen efter opfyldelse af sin meldepligt. Flygtningenævnet er opmærksom på, at det af sagsakterne fremgår, at den mandlige ansøger ikke var tilfreds med den russiske tolk under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2022/2023], og at derfor under samtalen skete skift til en tjetjensk tolk. Det er imidlertid ved referatet af oplysnings- og motivsamtalen beskrevet, at samtalen omkring asylmotivet foregik på tjetjensk, og det fremgår af referatet, at den mandlige ansøger vedstod, at tolkens oversættelse af samtalereferatet var i overensstemmelse med dagens samtale, og at han havde haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger og rettelser til samtalereferatet. Den mandlige ansøger har for Flygtningenævnet forklaret, at han er god til at tale og skrive russisk og har modtaget undervisning på russisk i 11 år. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at divergenserne i forklaringen ikke kan tilskrives tolkningen. Da Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at den mandlige ansøger har en konflikt med de tjetjenske myndigheder, kan det ikke føre til en anden vurdering af hans beskyttelsesbehov, at han har påberåbt sig, at han på grund af sin konflikt med myndighederne frygter at blive indkaldt til militæret i Tjetjenien og sendt til krigen i Ukraine. En mere generelt betonet frygt fra ansøgerens side for at blive sendt til krigen i Ukraine er desuden ikke understøttet af de tilgængelige baggrundsoplysninger om rekrutteringen i Tjetjenien til krigen i Ukraine, herunder i forhold til ansøgerens profil og oplysningerne om hans forhold i øvrigt. Det bemærkes herved, at ansøgeren har oplyst, at han ikke har aftjent militærtjeneste eller været i militæret. Det bemærkes, at ansøgernes forklaringer for nævnet er afgivet under anvendelse af såkaldt dobbelttolkning fra tjetjensk til russisk og sluttelig til dansk. Denne tolkning er foregået helt uproblematisk. Det bemærkes endvidere, at den kvindelige ansøger ikke var til stede under proceduren i nævnet, da hun passede ansøgernes ældste barn, men at hun havde adgang til at udtale sig for nævnet afslutningsvis. Efter det, som er anført ovenfor, har ansøgerne ikke sandsynliggjort, at de har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” Anders - OK
Løbenummer: rusl/2026/1
