Nævnet stadfæstede i januar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2013/2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og muslim af trosretning fra [by], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive udsat for vold og slået ihjel af sin bror, [A], som følge af, at hun i Danmark har giftet sig med en [mand af anden etnicitet end ansøgeren] uden sin families tilladelse og dermed har bragt skam over sin familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er vokset op i en meget traditionel og streng familie. Ansøgeren og hendes søstre var underlagt meget streng social kontrol, og familiens ære fylder meget for ansøgerens far og storebror, [A]. I [vinteren 2013/2014] rejste ansøgeren til Danmark for at hjælpe sin søster [B] i forbindelse med, at hun skulle føde sit tredje barn. Under besøget mødte ansøgeren [C] gennem sin søsters ægtefælle, og ansøgeren giftede sig med ham i [vinteren 2013/2014]. Ansøgerens mor var bekendt med, at ansøgeren skulle giftes med [C], idet hun hjalp ansøgeren med at skaffe en attest til brug for brylluppet. Ansøgeren fortalte dog ikke resten af sin familie i Marokko, at hun skulle giftes, fordi hun var sikker på, at hendes far og [A] ikke ville acceptere, at hun giftede sig med en [mand af anden etnicitet end ansøgeren]. Efter brylluppet sendte ansøgeren vielsesattesten til sin mor, der viste den til resten af familien. Ansøgerens far og [A] har efterfølgende brudt kontakten til ansøgeren og vil ikke have, at andre familiemedlemmer har kontakt til ansøgeren. Ansøgeren taler dog stadig med sin mor og søster i smug, og ansøgerens mor har sagt til ansøgeren, at [A] har truet med at slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Marokko. Ansøgeren flyttede fra sin ægtefælle i 2018, fordi han var voldelig mod hende, men de er fortsat gift, fordi ansøgeren ikke tør bede ham om en skilsmisse. Ansøgeren har ikke fortalt familien i Marokko, at hun er separeret fra sin ægtefælle, fordi det ville bringe endnu mere skam over familien. Ansøgerens ægtefælle har truet med at fortælle hendes familie det, hvis hun rejser tilbage til Marokko. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun som enlig, fraskilt kvinde uden netværk frygter de generelle forhold i Marokko. Ansøgeren vil have svært ved at finde job og bolig i Marokko, og hun vil ikke blive accepteret af samfundet. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun har en konflikt med sin far og sine brødre, herunder navnlig broderen [A], i hjemlandet Marokko. Nævnet finder imidlertid, at konflikten ikke har et omfang og en intensitet, der kan føre til, at ansøgeren skal have international beskyttelse i Danmark efter asylreglerne. Der er ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at hverken ansøgerens far eller brødre har truet ansøgeren direkte i anledning af, at hun i [vinteren 2013/2014] – efter udrejsen til Danmark i [vinteren 2013/2014] - uden sin families tilladelse i en alder af [40-45 år] indgik ægteskab med en herboende [mand af anden etnicitet end ansøgeren], idet truslerne mod ansøgeren er fremsat gennem ansøgerens mor, ligesom ansøgeren ikke har haft kontakt med hverken sin far eller [A] efter sin udrejse af landet. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at der nu vil blive gjort alvor af truslerne. Hverken det af ansøgeren anførte om hendes bror [A’s] psykiske tilstand eller de af ansøgeren fremlagte lydfiler fra hendes tidligere ægtefælle, hvor han blandt andet truer med, at ansøgeren skal rejse tilbage til Marokko, og at han vil kontakte ansøgerens familie for at fortælle negative ting om ansøgeren, kan føre til en anden vurdering af beskyttelsesbehovet. I det omfang ansøgeren har behov for beskyttelse mod sin psykisk syge bror [A], må hun henvises til at søge bistand hos de marokkanske myndigheder, der efter sagens oplysninger er bekendt med broderens tilstand. Herudover er det indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren først søgte om asyl i [vinteren 2023/2024], hvilket forekommer påfaldende i lyset af, at konflikten med familien begyndte i [vinteren 2013/2014], og at ansøgeren forlod sin ægtefælle i 2018. Den omstændighed, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko, hvor hun har boet indtil [hun var 40-45 år], vil blive anset som en enlig, fraskilt kvinde, kan ikke i sig selv begrunde et krav på international beskyttelse. Tilsvarende gælder det af ansøgeren anførte om, at hun ved en tilbagevenden til Marokko står uden økonomisk netværk. Nævnet bemærker, at ansøgeren løbende har opretholdt kontakten til bl.a. sin mor i Marokko. Uanset at Marokko er et stærkt patriarkalsk samfund, har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en reel risiko for at blive udsat for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Det tilføjes, at oplysningerne om ansøgerens omfattende helbredsmæssige problemer ikke kan føre til en anden vurdering, idet helbredsmæssige forhold, ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, således som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. L 152 af 18. februar 2002, bemærkningerne til § 1, nr. 1), at sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende socioøkonomiske omstændigheder ikke kan begrunde beskyttelsesstatus, men at der i ganske særlige sager i stedet vil kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Kompetencen til at behandle spørgsmål om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af en udlænding vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, henhører således under Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har kompetencen til at behandle sager, hvori der er ansøgt om opholdstilladelse af humanitære grunde, jf. udlændingelovens § 9 b. Flygtningenævnet bemærker, at helbredsmæssige forhold i særlige tilfælde kan tillægges betydning ved vurderingen af, hvorvidt en asylansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der foreligger oplysninger om, at ansøgeren som følge af særlige helbredsmæssige forhold eller sammenholdt med andre faktorer risikerer asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Marokko. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: maro/2026/1/marau
