Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tjetjener og sunnimuslim fra [by], Tjetjenien, Rusland. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at de tjetjenske/russiske myndigheder ved hans tilbagevenden til Tjetjenien/Rusland vil tvangsrekruttere ham til krigen i Ukraine eller straffe ham for unddragelse i et omfang, der indebærer en reel risiko for behandling i strid med EMRK artikel 3, og udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far har været til samtale hos de tjetjenske myndigheder, hvor han fik at vide, at han og ansøgeren skulle være forberedt på snart at blive indkaldt til militærtjeneste. Som følge heraf, og fordi ansøgeren snart ville fylde 18 år, opholdt ansøgeren sig i de efterfølgende uger alene indendørs, indtil han kunne udrejse af Tjetjenien. Ansøgeren har videre oplyst, at han har hørt om mange, der er blevet hentet af de tjetjenske myndigheder og tvunget til at deltage i krigen i Ukraine, herunder personer under 18 år. Videre har ansøgeren anført, at han frygter at få problemer eller blive anholdt, fordi han er udrejst af Tjetjenien. Ansøgeren fyldte 18 år [i vinteren 2024/2025] og var således kun 17 år, da han var til oplysnings- og motivsamtale og supplerende samtale hos Udlændingestyrelsen [i efteråret 2024]. Det bemærkes i den anledning, at Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren efter en konkret vurdering baseret på hans alder og udvikling har haft en sådan modenhed, at det har været ubetænkeligt at lade ham gennemgå en asylretlig procedure og vurdering. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens far 8-10 dage før ansøgerens udrejse af Tjetjenien fortalte, at han havde været til en samtale hos de tjetjenske myndigheder, der havde sagt, at både ansøgerens far og ansøgeren skulle være klar til at blive sendt til krigen i Ukraine. Ansøgeren fik ikke ret mange informationer af sin far om samtalen, men han ved, at hans far sagde, at han var nødt til at blive hjemme og passe familiens landsted. Nævnet er opmærksom på, at det som anført af Udlændingestyrelsen ikke fremkommer overbevisende, at ansøgeren ikke har kunnet give nærmere oplysninger om det møde, hans far var til. Nævnet er også opmærksom på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen først forklarede, at rækkefølgen var således, at ansøgeren ca. 2 måneder inden sin udrejse af Tjetjenien fik udstedt et russisk udenrigspas, fordi hans forældre var bange for, at han skulle blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste hos de tjetjenske myndigheder, og at det så var ca. 2 uger derefter, at hans far blev indkaldt til samtale hos myndighederne, men senere, at hans mor hurtigt fik søgt om pas og arrangeret udrejse for ansøgeren, efter hans far havde været til samtale. Nævnet finder imidlertid, at det må tilskrives ansøgerens unge alder, dels at han ikke fik så mange informationer af sine forældre, dels at der opstod misforståelser under samtalen med Udlændingestyrelsen, og at forholdene ikke giver grundlag for at tilsidesætte hans forklaring. Om tvangshvervning af tjetjenere til krigen i Ukraine fremgår følgende af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, Russia – Recruitment of Chechens to the war in Ukraine, april 2024 (s. 20ff): ”4.3.3. Coercive recruitment Coercive recruitment of ethnic Chechens to the Russian invasion of Ukraine has been ongoing since February 2022 but it has ebbed and flowed in terms of scale and intensity throughout the duration of the full-scale invasion. According to Harold Chambers, the extent of coercive recruitment in Chechnya peaked around the time of the announcement of the partial mobilisation in Russia at the end of September 2022. There are many unknown variables regarding coercive recruitment in Chechnya, including the scale. Chechens who are coercively recruited are forced to sign contracts with the MoD and according to HRW and Mark Galeotti this means that the paper trail of coercively recruited Chechens looks as if they volunteered for the Russian war effort. Galeotti further elaborated that most of the corroborated cases of coercive recruitment has come from Grozny. All sources consulted on the topic of coercive recruitment stated that coercive recruitment in Chechnya has been directed at certain groups of the local population. Critics of the authorities are at most risk of being coercively recruited. Harold Chambers assessed that even being a member of the ‘wrong’ Telegram-channel could put a person at risk of being recruited, and he added that the Chechen authorities possess the necessary software to monitor social media platforms. HRW stated that activists and members of civil society organization could risk being recruited. They further elaborated that cases of recruitment of ad due to their activism is not limited to Chechnya and Chechens but has also been documented in the rest of Russia. Family members of vocal critics of the Chechen authorities also risk being recruited. The brother of a well-known Chechen dissident, Khassan Khalitov, had been forcefully sent to the frontline in Ukraine. Alexander Kvakhadze of the Rondeli Foundation added that he had heard of other similar cases. In Chechnya, HRW had seen examples of persons being recruited because they were a part of the LGBT community. These persons were given a choice: either they would to be outed so that their LGBT identity would be known in the public and by their families – which would entail the risk of them being killed – or they could sign a contract with the MoD. Users of illegal drugs and alcohol has also been forced to sign contracts with the MoD. Harold Chambers stated that the authorities used coercive recruitment to get rid of what the Chechen authorities has labelled ‘undesirables’. HRW noted that any deviation from the norms and rules of Kadyrov could be used to force persons to sign contracts with the MoD or the National Guard. The Chechen authorities use forced recruitment to Ukraine as a form of punishment in Chechnya. Although certain groups can be identified as being more at risk than others it should be noted that there is a high degree of unpredictability and arbitrariness in the actions of Chechen authorities in regards to coercive recruitment. Sources have indicated that any contact with Chechen authorities can involve risks from a recruitment perspective. According to Chambers, this type of seemingly random recruitment seemed to be most prevalent during the autumn of 2022. At that time, the authorities coercively recruited most Chechen men they came into contact with without regard for their physical and/or mental condition. Chambers knows of cases where people involved in car accidents were recruited and sent to Ukraine. Three sources also noted reports of Chechens trying to obtain external passports have been coercively recruited. Chambers further elaborated that Chechens trying to avoid recruitment by leaving Russia at the Astrakhan border crossing into Kazakhstan have been recruited at the border by Chechen authorities.” Af Udlændingestyrelsens/Migrationsverkets COI-rapport, Russia – Conscription, marts 2025 fremgår bl.a. følgende (s. 59f): “8.1. The situation for Chechen conscripts Chechens are being conscripted for military service, and they might be sent to any part of Russia to serve. Chechen conscripts serve in many different units including in the National Guard. According to Mark Galeotti, there still seems to be evidence that Chechen conscripts tend to be deployed to Chechen units. However, it is difficult to tell in practice, as the data is not fully transparent. When the head of Chechnya, Ramzan Kadyrov, wants to express his loyalty to Kremlin, local municipalities are directed to fill specific quotas with men to the military. According to Freedom House, many people from Chechnya become elite contract soldiers to ensure the safety of their families. Pressure on families is used as a weapon to exercise control over unwilling family members in Chechnya. Although this source was not certain that these practices applied to conscripts, however, it is probable. The situation for Chechens is different compared to the situation of other Russians, because most officers in the Russian military dislike Chechens and Kadyrov. Chechens do not fight in Ukraine with the regular Russian military. They only fight in local Chechen groups. The vast majority of Chechens have not been required to undertake conscription since 1991, even though Chechnya officially resumed conscription on a limited scale in 2014. In 2024, only 500 Chechens were drafted in each conscription cycle, representing a mere 0.33 percent of the total number of conscripts in the military's latest intake, which is a proportion that has remained unchanged even after the full-scale invasion began in Ukraine.” EUAA’s rapport ”The Russian Federation: Country Focus, Country of Origin Information Report” fra december 2025 indeholder også under pkt. 4.4 om ”Military recruitment in Chechnya” beskrivelse af forekomst af tvangsmæssig rekruttering i Tjetjenien til krigen i Ukraine. Selvom ansøgerens forklaring om sin fars møde med myndighederne kan lægges til grund, og selvom baggrundsoplysningerne beskriver forekomst af tvangsmæssig rekruttering i Tjetjenien til krigen i Ukraine, finder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tjetjenien/Rusland på nuværende tidspunkt vil være i en konkret risiko for tvangsrekruttering til krigen i Ukraine, og at hans frygt herfor alene beror på hans egen formodning. Flygtningenævnet lægger ved denne vurdering vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring fik udstedt russisk udenrigspas og kunne udrejse uden vanskeligheder. Nævnet lægger endvidere vægt på ansøgerens forklaring om, at hans far afviste rekruttering med henvisning til, at han skulle passe familiens landsted uden, at der skete hverken ansøgerens far eller ansøgeren noget i dagene derefter. Nævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren efter sin profil og oplysningerne om ham i øvrigt ikke er omfattet af den personkreds, der efter beskrivelserne i baggrundsoplysningerne er udsat for tvangsrekruttering. Flygtningenævnet finder endvidere, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han er i risiko for at blive straffet for unddragelse. Det bemærkes herved, at det ikke af oplysningerne i sagen fremgår, at ansøgeren er blevet indkaldt til eller udeblevet fra noget angående militær, eller at han i øvrigt skulle stå i et modsætningsforhold til myndigheder i Tjetjenien/Rusland. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger har den straf, som ansøgeren kan forvente for udeblivelse eller vægring fra værnepligt eller videre militærtjeneste, ikke en sådan uforholdsmæssig karakter, at det i sig selv kan danne grundlag for et behov for international beskyttelse. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Tjetjenien/Rusland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2026/6/flfr
