Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende et ægtepar fra Rusland. Indrejst i 2023 og 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske russere og ortodoks kristne. Den mandlige ansøger er fra [by A], Rusland, og den kvindelige ansøger er fra [by B], Rusland. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv i form af deltagelse i en demonstration. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de russiske myndigheder som følge af at have deltaget i en demonstration i Moskva [i efteråret] 2022 imod krigen i Ukraine, hvorefter han blev anholdt og fængslet. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han deltog i demonstrationen med sin ven, hvorefter ansøgeren var øjenvidne til, at hans ven blev udsat for overgreb og slået ihjel af tre personer fra det russiske politi, herunder en politichef. Ansøgeren indgav klage over politiets håndtering af ansøgerens og hans vens anholdelser, og han udpegede overgrebsmændene. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efter indgivelsen af klagen blev overfaldet og udsat for vold, herunder seksuel vold, af tre mænd og truet med yderligere fysiske og seksuelle overgreb, hvis ikke han trak sin anklage tilbage. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han efterfølgende var til møde i anklagemyndigheden igen, hvor en af de tre mænd igen dukkede op og udsatte ansøgeren for overgreb, hvorefter ansøgeren indvilligede i at trække sin anklage tilbage. Ansøgeren har endelig oplyst, at han løbende blev opsøgt efter andet møde. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel som følge af sin ægtefælles konflikt med myndighederne. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger har deltaget i en demonstration, hvorefter han blev fængslet sammen med sin ven. Vennen døde i politiets varetægt, hvorfor den mandlige ansøger indgav en klage til anklagemyndigheden. Som følge heraf oplevede ansøgerne at blive opsøgt på deres bopæl. Den mandlige ansøger blev truet på livet, hvorfor han endte med at sige, at han ville frafalde sin klage. Den kvindelige ansøger har endvidere oplyst, at hun blev pågrebet af politiet og udsat for overgreb efter den mandlige ansøgers udrejse. Gerningsmændene filmede overgrebene og truede med at sende det til den mandlige ansøger for at få ham tilbage til Rusland. Da den kvindelige ansøger blev løsladt af politiet, udrejste hun illegalt til Danmark. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen ikke lægge ansøgernes forklaring om deres asylmotiver til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøgers forklaring om, at han har været udsat for overgreb af personer med tilknytning til anklagemyndigheden i Rusland og fortsat er efterstræbt af dem, på centrale punkter fremstår divergerende og utroværdig. I forhold til denne vurdering fremhæver Flygtningenævnet, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2023 forklarede, at anklagemyndigheden på hans første møde med dem i [sommeren] 2022 tog imod hans anmeldelse, sagde tak, at sagen nu var under behandling, og at han ville blive indkaldt igen. Efterfølgende forsøgte de at få ham til at trække anmeldelsen tilbage, fordi den person, ansøgeren havde udpeget, var chef for afdelingen. Til denne samtale forklarede ansøgeren udelukkende om trusler på det andet møde i [efteråret] 2022, og han forklarede, at han ikke på dette møde trak sin anmeldelse tilbage. Han forklarede, at han forstod, at han risikerede fængsling, vold, voldtægt eller lignende, hvis han mødte op til det tredje møde. Til gensamtalen [i sommeren] 2024 forklarede ansøgeren, at han til det andet møde med anklagemyndigheden blev udsat for fysisk og seksuel vold. Ansøgeren sagde, at han nok skulle trække klagen tilbage og blev oplyst om, at han ville blive indkaldt igen, så den officielt kunne blive trukket tilbage. Det er utroværdigt, at ansøgeren først forklarede udelukkende om trusler på det andet møde, og at han ikke trak sin anmeldelse tilbage, men senere udbyggede sin forklaring til, at han blev udsat for fysisk og seksuel vold, og at han sagde, at han ville trække anmeldelsen tilbage. Samtidig forekommer det i forhold til myndighedernes pres for at fremtvinge en tilbagekaldelse af anmeldelsen ikke overbevisende, at der ikke skete yderligere frem til ansøgerens udrejse i [foråret] 2023. Hertil kommer, at den mandlige ansøger til gensamtalen [i foråret] 2025 forklarede, at han fortalte sin ægtefælle om de fysiske overgreb mod ham i [efteråret] 2022, men ikke om det seksuelle overgreb, hvorimod den kvindelige ansøger til sin samtale samme dag forklarede, at hun ikke var klar over, om der skete noget med hendes ægtefælle til mødet med anklagemyndigheden i [efteråret] 2022. Det forekommer ikke overbevisende, at der er divergens mellem ægtefællernes forklaringer om et så centralt punkt, om ansøgeren fortalte sin ægtefælle, at myndighederne havde anvendt vold over for ham. Den mandlige ansøger har på mødet i Flygtningenævnet forklaret afglidende om de påpegede divergenser. Nævnet er opmærksom på, at ansøgerne har forevist dokumenter med indkaldelse til møde hos anklagemyndigheden [i sommeren] 2022 og [i efteråret] 2022. Som anført af Udlændingestyrelsen forekommer det imidlertid påfaldende, at stemplerne på disse dokumenter sidder helt ens sammenholdt med, at Udlændingestyrelsen har påvist en russisk hjemmeside, hvor sådanne stempler kan købes. Det forekommer også påfaldende, at stemplerne fremtræder som udstedt af en russisk forvaltningsafdeling, [konkrete oplysninger om forvaltningsafdelingen] som Landedokumentationen har oplyst ikke at være bekendt med. Nævnet er også opmærksom på, at ansøgerne efterfølgende har forevist senere indkaldelser med en anden udformning, men finder, at det er påfaldende, at disse indkaldelser er fremkommet efter Udlændingestyrelsens afgørelser i sagen med henvisning til blandt andet udformningen af de første indkaldelser. Samtidig forekommer det påfaldende, at ansøgerne efter deres forklaringer ikke satte sig i besiddelse af det brev, der efter deres forklaringer fremkom til deres udlejer. Efter en samlet vurdering af de påberåbte forhold finder Flygtningenævnet, at den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2. For så vidt angår den kvindelige ansøger bemærker Flygtningenævnet, at hendes asylmotiv er knyttet til den mandlige ansøgers asylmotiv, og som følge af, at det ikke kan lægges til grund, at han har en asylbegrundende konflikt med de russiske myndigheder eller myndighedspersoner, kan det heller ikke lægges til grund, at den kvindelige ansøger har en sådan konflikt. Den kvindelige ansøger har således heller ikke sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” rusl/2026/5/flfr
