Nævnet hjemviste i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk pakistaner og kristen katolik af trosretning fra [by], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af en mand ved navn [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at [A] er søn af den pakistanske [politiker] [B], og at hun [i efteråret] 2023 første gang kom i kontakt med [A]. [I efteråret] 2023 blev ansøgeren tvunget ind i en varevogn af to bevæbnede mænd, som kørte hende til et ukendt hus, hvor hun blev udsat for et overgreb af [A], idet hun afslog at konvertere til islam og indgå i et ægteskab med ham. Det lykkedes ansøgeren at slippe fri med hjælp fra en af [A’s] ansatte, hvorefter hun tog hjem til sin familie i [by]. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter at blive fængslet i Pakistan, fordi der er rejst en straffesag mod hende, hvor hun er sigtet for blasfemi. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at efter overgrebet fra [A] blev hendes bopæl opsøgt af personer, som arbejdede for ham. I den forbindelse blev ansøgerens familie bekendt med, at [A] har anlagt en sag mod ansøgeren for overtrædelse af den pakistanske straffelovs § 295 C om blasfemi. Ansøgeren har endeligt henvist til de generelle forhold for kristne i Pakistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun kommer fra en kristen religiøs familie, og at hun i [2010-2015] blev afskediget af sin arbejdsplads som led i en konflikt mellem en tidligere kollega og hendes chef, efter hun i en pause læste i Biblen. Ansøgeren har endvidere oplyst, at der hverken er beskæftigelsesmuligheder eller sikkerhed for kristne i Pakistan. Ansøgeren har for Flygtningenævnet afgivet forklaring om sine asylmotiver. Forklaringen stemmer i det store og hele overens med de forklaringer, hun tidligere har afgivet. Efter Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2025 er der tilgået sagen yderligere skriftlige oplysninger i form af akterne fra ansøgerens ansøgning om visum. Det fremgår heraf, at ansøgeren i et personligt interview skulle have oplyst, at hun er gift og har 2 børn, og der foreligger et ”Family Registration Certificate” af [sommeren] 2022 fra den pakistanske regering udvisende, at ansøgeren er gift med [C], og at de har to døtre født i henholdsvis [2015-2020] og [2015-2020]. Det fremgår endvidere, at der er foretaget sagsbehandling og sket betaling i visumsagen [i efteråret] 2023, og der foreligger flere dokumenter, der tilsyneladende bærer ansøgerens underskrift. Der foreligger en arbejdsrelateret invitation fra [dansk organisation] til ansøgeren dateret [i efteråret] 2023. Ansøgeren har om visumsagen og akterne heri forklaret, at hun blot overgav sine dokumenter til sin faster, der herefter gennem en agent sørgede for, at der blev udstedt et visum til ansøgeren. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun alene har afleveret sit pas og afgivet biometri, men ikke har deltaget i et personligt interview. Hun har ikke underskrevet dokumenter i forbindelse med visumansøgningen. Certifikatet, der viser, at hun skulle være gift og have to børn, må være falsk. Flygtningenævnet finder, at forholdene omkring visumansøgningen har betydning for vurderingen af ansøgerens troværdighed. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at hensynet til at træffe en materiel rigtig afgørelse og at sikre muligheden for en to-instansbedømmelse af det samlede prøvelsesgrundlag tilsiger, at sagen skal hjemvises med henblik på yderligere undersøgelse angående visumsagen og fornyet vurdering i første instans. Flygtningenævnet forudsætter herved, at spørgsmålet om det personlige interview og sikring af ansøgerens identitet i forbindelse hermed undersøges nærmere. Sagen hjemvises derfor til Udlændingestyrelsen.
Løbenummer: paki/2026/1/mskb
