Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Kina. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk han og ikke troende fra [by A], Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger er etnisk [etnicitet] og [religiøs overbevisning] fra [by A], Kina. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller udsat for vold af de kinesiske myndigheder, fordi han har delt en video på [ socialt medie] hvor ansøgeren kritiserer den kinesiske regering. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans ægtefælle blev tvangssteriliseret af de kinesiske myndigheder i [2005-2010]. Som følge deraf havde ansøgeren og hans ægtefælle store økonomiske udgifter i forbindelse med undfangelsen af deres fælles barn. Derfor henvendte ansøgeren sig til myndighederne med et erstatningskrav, men blev afvist og udsat for vold. Samme dag, som ansøgeren havde delt sit regeringskritiske opslag på [socialt medie], og dagen efter, blev han ringet op af politiet, der bad ham møde på politistationen og medbringe sin telefon. Dagen efter var ansøgerens profil på [sociale medie] blevet lukket. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han gennem [sit familiemedlem A] er blevet orienteret om, at myndighederne har indkaldt ansøgeren og hans ægtefælle til at møde for retten. Den mandlige ansøger har som asylmotiv videre henvist til, at han på vegne af sin søn frygter uddannelsessystemet i Kina. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at børn i kinesiske skoler bliver slået, hvilket han ikke ønsker for sit barn. Derudover underviser den kinesiske hær på gymnasierne, hvilket ansøgeren heller ikke ønsker, at hans barn skal deltage i. Som asylmotiv har den mandlige ansøger endeligt henvist til de generelle forhold i Kina. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er uenig i den måde, som den kinesiske regering agerer på, og særligt den måde, de begrænser befolkningens frihed på. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun i Kina ikke bestemmer over sin egen krop. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at de kinesiske myndigheder udsatte hende for en tvangssterilisation, efter hun havde født sin anden datter i [2005-2010]. Derudover har den kvindelige ansøger henvist til sin ægtefælles asylmotiv vedrørende deres konflikt med myndighederne på baggrund af hendes tvangssterilisation. Som asylmotiv har den kvindelige ansøger videre henvist til, at hun frygter for sit barns opvækst, såfremt de vender tilbage til Kina. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hvis hun og hendes ægtefælle bliver fængslet, vil der dels ikke være nogen til at passe på deres søn, dels vil han blive udsat for social diskrimination. Ansøgeren har desuden henvist til, at hendes barn vil få militærtræning, så snart han starter i skole i Kina, og hun ønsker ikke, at hendes barn skal vokse op i et system, hvor man bliver hjernevasket. Som asylmotiv har den kvindelige ansøger endelig henvist til, at hun frygter den manglende fødevaresikkerhed i Kina, og at hun ikke ønsker at vende tilbage til det kinesiske diktatur. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at maden i Kina er ureguleret, og at der for nyligt har været en skandale i Kina, hvor 100 børn har fået blyforgiftning. Ansøgeren har desuden oplyst, at borgerne ikke kan få hjælp af myndighederne, når de støder på problemer. Slutteligt har den kvindelige ansøger henvist til, at hun frygter, at hendes søn bliver kidnappet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at børn, der starter i skole i Kina, skal have taget en blodprøve. Ansøgeren ved ikke, hvad årsagen hertil er, og hun har hørt rygter om, at børn bliver kidnappet og får fjernet deres organer. Flygtningenævnet lægger til grund, at den kvindelige ansøger er blevet tvangssteriliseret i [2005-2010], efter at hun havde født sit andet barn. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren og ægtefællen i 2019 var i et fertilitetsforløb, og at den mandlige ansøger i perioden 2019-2024 tre gange har rettet henvendelse til de kinesiske myndigheder vedrørende tvangssterilisationen i [2005-2010] af hans ægtefælle. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de har en asylbegrundende konflikt med de kinesiske myndigheder som følge af den mandlige ansøgers opslag på [socialt medie] efter hans tre henvendelser til de kinesiske myndigheder i perioden 2019-2024 vedrørende hans ægtefælles tvangssterilisation. Nævnet kan ikke lægge til grund, som den mandlige ansøger har forklaret, at han lavede et [socialt medie]-opslag [i sommeren] 2024, hvorefter han [i sommeren] 2024 og [i sommeren] 2024 blev ringet op af politiet, der bad ham møde på politistationen. Herved lægger Flygtningenævnet vægt på, den mandlige ansøger i sit asylskema under pkt. 6 - hvoraf det fremgår:”Beskriv alle grundene til at du udrejste af dit hjemland”, og ”Det er vigtigt, at du skriver tydeligt og detaljeret beskriver alle grundene til, at du udrejste af dit hjemland” - har anført 4 asylmotiver: - at ansøgeren ikke ønsker, at hans barn skal modtage undervisning i Kina, - at hans ægtefælle under hendes tidligere ægteskab er blevet tvangssteriliseret, hvilket er forbudt efter [religion], og - at der i Kina ikke er ytringsfrihed, og - at ansøgeren på grund af sådanne metoder ikke ønsker, at hans barn fortsat skal leve i Kina. Uanset den tydelige vejledning i asylskemaets punkt 6 har den mandlige ansøger intet skrevet om sit senere, central hovedasylmotiv om, at han i anledning af sit [socialt medie]-opslag [i sommeren] 2024 skulle være blevet ringet op 2 gange af politiet, der bad ham møde på politistationen i anledning af [socialt medie]-opslaget. Tilsvarende har den kvindelige ansøger i sit asylskema af [efteråret] 2024 ikke henvist til den mandlige ansøgers opslag på [socialt medie] som asylmotiv. I asylskemaet har hun anført følgende 2 asylmotiver: - at hun blev tvangssteriliseret i [2005-2010] og de mange fysiske og psykiske smerter forbundet hermed, og - at hun ikke ønsker, at hendes barn i Kina skal modtage undervisning, der idealiserer diktaturet. Ansøgernes hovedasylmotiv er således stærkt udbyggende i forhold til de henholdsvis 2 og 4 asylmotiver, som ansøgerne har anført i deres asylskemaer [i efteråret] 2024. Det bemærkes herved, at ansøgerne har udfyldt asylskemaet mindre end 3 uger efter, at den mandlige ansøger 2 gange skulle være blevet ringet op af politiet og indkaldt til møde på politistationen således, at udrejseårsagen på tidspunktet for udfyldelse af asylskemaet måtte være i hel frisk erindring. Derudover har nævnet lagt vægt på, at den mandlige ansøger under asylsamtalen [i sommeren] 2025 har forklaret, at de begyndte at planlægge udrejsen af Kina allerede i [sommeren] 2024, efter at han havde henvendt sig til myndighederne anden gang. Den kvindelige ansøger har herom forklaret, at hun søgte om visum til [land i Europa] i foråret 2024, før myndighedskonflikten opstod. Videre har nævnet lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om karakteren af den mandlige ansøgers opslag på [socialt medie]. Den mandlige ansøger har under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2025/2025] oplyst, at der var tale om en video, han havde lagt op på [socialt medie], mens han under asylsamtalen [i sommeren] 2025 har forklaret, at der var tale om ”et tekst-opslag med en overskrift i rød skrift”, hvor der blev spillet musik indover. Tilsvarende har den kvindelige ansøger under sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren 2024/2025] forklaret, at det var en video, hendes ægtefælle havde lagt op, mens hun under asylsamtalen [i sommeren] 2025 har forklaret, at der var tale om nogle dokumenter. [Socialt medie]-opslaget må anses for at være helt centralt i ansøgernes asylmotiv. Det fremstår derfor påfaldende, at ansøgerne først har forklaret, at der var tale om en video, som den mandlige ansøger havde lagt op på [socialt medie], mens ansøgerne under den seneste samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret, at der var tale om henholdsvis et tekst-opslag og nogle dokumenter. Dertil fremstår det påfaldende, at ansøgerne under deres samtaler med Udlændingestyrelsen samme datoer har haft næsten samstemmende ændringer til deres tidligere forklaring om [socialt medie]-opslagets karakter. Nævnet har også lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår de flygtede fra deres bopæl samt hvorvidt, de efterfølgende tog tilbage til deres bopæl i [by A] inden udrejsen. Under asylsamtalen oplyste den mandlige ansøger, at familien flygtede [i sommeren] 2024, efter at han havde modtaget det andet opkald fra politiet. De tog på et hotel i [by B], hvor de blev frem til deres udrejse [i efteråret] 2024. De tog ikke tilbage til deres bolig i [by A]. Under nævnsmødet har den mandlige ansøger derimod forklaret, at de tog til [by C] hos hans familie i 2 dage, inden de tog til [by B], hvor de overnattede på hotel en nat, og derefter fløj de [i efteråret] 2024 fra indenrigslufthavnen i [by A]. Den kvindelige ansøger forklarede heroverfor under sin asylsamtale, at de [i sommeren] 2024 fik fat i en lastbil, som kørte deres ting til [by C]. De tog til [by B] i 2-3 dage efter de to opkald fra politiet. Der opholdt de sig på et lille hotel i [by B]. Derefter tog de tilbage til deres bopæl i [by A], hvor de opholdt sig 1-2 dage, inden de udrejste af Kina via indenrigslufthavnen i [by A] til udenrigslufthavnen i [by D]. Under nævnsmødet har den kvindelige ansøger derimod forklaret, at de tog til [by B], hvor de havde en overnatning. Derefter overnattede de i [by C] i 2 dage, inden de igen tog til [by B], hvor de overnattede på hotel en nat, hvorefter de [i efteråret] 2024 rejste ud af Kina. De tog ikke tilbage til deres bopæl i [by A]. Nævnet finder, at det er et vigtigt og helt centralt punkt for ansøgernes asylmotiv, hvorvidt de vendte tilbage til deres hjem i [by A] efter opringningerne fra politiet. Det fremstår derfor påfaldende, at ansøgerne på et så centralt punkt både individuelt og indbyrdes har forklaret divergerende om hændelsesforløbet i forbindelse med deres udrejse. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerne og deres barn [i efteråret] 2024 udrejste legalt af Kina via lufthavnen i [by D], uden at de oplevede problemer af nogen art, efter at de havde forevist deres pas og var blevet stillet en masse spørgsmål. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder rapporten ” China: Exit controls and security measures at airports, particularly Beijing airport, for Chinese citizens travelling overseas, including procedures at check points and the use of computerized identity verification and facial recognition technology (2017- August 2019)”, der er udgivet den 3. oktober 2019 af Immigration and Refugee Board of Canada, at kinesiske myndigheder har et omfattende og lovhjemlet system til at forhindre kinesiske statsborgere i at udrejse af landet. Rapporten gengiver i afsnit 1, “Freedom of Exit for Chinese Citizens”, artikel 12 i Exit and Entry Administration Law of the People’s Republic of China, at kinesiske statsborgere ikke har adgang til at forlade Kina i en lang række tilfælde. Det følger direkte af artikel 12 i loven, som gengives ordret i rapporten, at kinesiske myndigheder har udtrykkelig hjemmel til at forhindre udrejse, herunder for personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, eller som på anden måde anses for at være i konflikt med statslige eller retslige interesser. Rapporten anfører endvidere, at sådanne udrejseforbud (exit bans) kan iværksættes af en bred kreds af myndigheder, herunder politi, domstole og andre sikkerhedsmyndigheder, og at berørte personer ofte først bliver bekendt med udrejseforbuddet i forbindelse med et konkret udrejseforsøg i lufthavnen. Endelig beskriver rapporten, at udrejsekontrollen understøttes af centraliserede databaser, nationale og regionale stoplister samt biometrisk identitetskontrol og ansigtsgenkendelsesteknologi, hvilket muliggør effektiv identifikation af personer, der ikke er udrejseberettigede, ved lovlige grænseovergange. Dette indebærer, at udrejse ikke er en passiv handling, men en proces, hvor myndighederne aktivt verificerer identitet og tilladelse til udrejse. Når en kinesisk statsborger får tilladelse til at forlade Kina via en officiel grænseovergang, sker udrejsen efter en myndighedskontrol, hvor identitet og udrejseadgang verificeres i statslige systemer, og udrejsen dermed indgår i myndighedernes grænsekontrol- og registreringssystemer. Den fremlagte video, der skulle være sendt til den mandlige ansøger [i vinteren 2023/2024] – to dage før nævnsmødet - hvor politiet skulle have opsøgt den mandlige ansøgers [familiemedlemmer B og A], fremstår efter Flygtningenævnets vurdering som konstrueret til lejligheden og kan ikke lægges til grund. Sammenholdt med ansøgernes egne oplysninger samt det forhold, at ansøgerne har kunnet udrejse legalt af Kina, finder nævnet, at videoen ikke kan tillægges afgørende bevisværdi ved vurderingen af, om der foreligger en aktuel og individuel myndighedsforfølgelse afledt af den mandlige ansøgers opslag på [socialt medie] forud for udrejsen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at videooptagelsen afsluttes i det øjeblik, hvor en af politibetjentene konstaterer, at samtalen filmes. Optagelsen fremstår fragmentarisk, og der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt eller hvordan de kinesiske myndigheder efterfølgende har reageret på forholdet. Det bemærkes endvidere, at optagelsen, som angiveligt er foretaget i hemmelighed, efterfølgende er blevet bevaret og fremsendt til den mandlige ansøger af et familiemedlem. Sammenholdt med den mandlige ansøgers divergerende forklaringer om, hvorvidt det blev opdaget, at der blev filmet, og om dette havde konsekvenser for den mandlige ansøgers [familiemedlem B], kan videoen således ikke tillægges nogen afgørende bevisværdi. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de er eftersøgt, at der er rejst en sag mod dem, eller at de i øvrigt har en asylbegrundende konflikt med de kinesiske myndigheder som følge af et [socialt medie]-opslag eller deres kontakt til myndighederne i 2019-2024 vedrørende spørgsmålet om tvangssterilisation af den kvindelige ansøger. Det forhold, at den kvindelige ansøger i [2005-2010] er blevet tvangssteriliseret, finder Flygtningenævnet ikke i sig selv kan anses for at være asylbegrundende, uanset at det har været både fysisk og psykisk meget smertefuldt for hende. Den mandlige ansøgers tre henvendelser til de kinesiske myndigheder i perioden 2019-2024, herunder hans sidste henvendelse i [sommeren] 2024, hvor han blev slået af en vagt, finder Flygtningenævnet heller ikke kan anses for have medført en konflikt af en sådan karakter og intensitet, at det er asylbegrundende. Det bemærkes herved, at personalet efterfølgende kørte ham på hospitalet, og der skete derefter ikke yderligere. Vedrørende ansøgernes asylmotiv om, at de på vegne af deres søn frygter forholdene i det kinesiske uddannelsessystem, og at Kina er et diktatur, lægger Flygtningenævnet vægt på, at det at være elev i det kinesiske uddannelsessystem, herunder at eleverne i skolesystemet bliver udsat for myndighedspropaganda og skal deltage i militærundervisning, ikke kan anses for asylbegrundende forhold. Heller ikke de generelle forhold i Kina, herunder den manglende fødevaresikkerhed i Kina, kan i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til deres hjemland, Kina, er i en asylbegrundende situation, der er omfattet af udlændingelovens § 7.”
Løbenummer: kina/2026/1
