Nævnet stadfæstede i februar 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2021.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk bengali og uden religiøs overbevisning fra [by A] i distriktet [distrikt], Bangladesh. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt eller voldtaget af familiens nabo, [A], og hans familie som følge af, at hun er ateist, LGBT+ person og generelt ikke har efterlevet muslimske påbud. Ansøgeren frygter af samme årsag, at hendes [familiemedlem A] og [familiemedlem B] vil slå hende ihjel eller tvangsgifte hende med en muslimsk mand, samt at hun vil blive straffet af de bangladeshiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i Bangladesh drak alkohol, levede uden at tildække sig, røg og spiste svinekød i strid med de muslimske påbud. Ansøgeren havde ligeledes flere forhold udenfor ægteskab, herunder til en kvinde ved navn [B] i perioden 2016 til 2018. Ansøgeren begyndte at opleve konflikter med familiens nabo, efter at hun flyttede hjem til sine forældre i [foråret] 2021. I [foråret] 2021 modtog ansøgerens [familiemedlem A] således for første gang trusler fra [A] og hans søn, [C], hvor de udtalte, at ansøgeren ville blive udsat for et syreangreb, vold og voldtægt, hvis hun ikke bar tørklæde. Der blev herefter arrangeret et møde på det lokale borgmesterkontor, hvor det blev besluttet, at ansøgeren skulle bære burka, samt at hun ikke længere måtte synge eller arbejde. Der blev desuden holdt i alt tre møder imellem ansøgerens familie og naboens familie, hvor det blev besluttet, at ansøgeren ikke måtte udrejse, inden hun blev gift, samt at hun skulle skifte tøjstil. Til møderne blev ansøgeren endvidere slået af sin [familiemedlem A] og [familiemedlem B] samt slået med et bambusrør af naboen, [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at hun i [sommeren] 2021 igen blev truet med en kniv af [A] og [C], og at truslerne fra [A] og hans familie er fortsat efter ansøgerens udrejse fra Bangladesh i [efteråret] 2021. Ansøgeren har endelig oplyst, at hun efter sin indrejse i Danmark er fortsat med at leve en livsstil i strid med de muslimske påbud, eftersom hun har haft flere danske kærester, anvendt vestlig beklædning og drukket alkohol. Ansøgeren har ligeledes været gravid to gange i Danmark som følge af sex udenfor ægteskab. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at hun er frafalden muslim og ikke lever efter traditionelle muslimske normer, til grund. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh skulle være i et modsætningsforhold til [A] eller dennes familie som følge af ansøgerens livsstil (”vestliggørelse”). Flygtningenævnet tiltræder af de grunde som er anført af Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Bangladesh ikke som følge heraf vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter vedrørende sit asylmotiv har forklaret divergerende og usammenhængende, og at forklaringen som følge heraf fremstår konstrueret til lejligheden. Dette drejer sig blandt andet om, hvorvidt [A] og [C] opsøgte ansøgerens bopæl hos ansøgerens familie med en kniv og et bambusrør og fortalte, at ansøgeren risikerede at blive udsat for syreangreb og voldtægt, hvorvidt [A] eller [C] udsatte ansøgeren for vold ved slag med en bambusstok, hvorvidt [A] efter ansøgerens udrejse opsøgte ansøgerens families bopæl, hvor han slog ansøgerens [familiemedlem B], hvorvidt ansøgeren fortalte sin familie, at hun er ateist, hvorvidt folk kendte til ansøgerens planer om at udrejse, og om at familien ville tvangsgifte hende bort. Ansøgeren har i sine samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun i hjemlandet har haft flere udenomsægteskabelige forhold, og at hun i Danmark har levet frit og udlevet sin seksualitet. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen ikke forklaret om sin seksuelle orientering mod kvinder til sine samtaler. Flygtningenævnet finder ansøgerens forklaring herom konstrueret til lejligheden. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret om sin seksuelle orientering mod kvinder til sine samtale med Udlændingestyrelsen, og at forklaringen først er fremkommet i forbindelse med advokatens supplerende skriftlige indlæg [i vinteren 2025/2026] og uddybet under nævnsmødet. Der er endvidere henset til, at ansøgerens forklaring om sin seksuelle orientering og sin indre afklaringsproces ikke forekommer overbevisende og relevant. Ansøgeren har derudover forklaret, at hendes forhold til kvinden [B] i Bangladesh var fantastisk og seksuelt eksperimenterende, og at hun altid har følt sig som en rebel, ligesom de kunne gøre oprør mod samfundet. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren ikke har underbygget forholdet til [B] eller andre kvinder nærmere. På ovennævnte baggrund finder Flygtningenævnet ikke anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærker afslutningsvis, at ansøgeren også før sin udrejse af Bangladesh fra 2007 indtil 2021 levede i [by B] uden at opleve problemer. Der er ved vurderingen endelig lagt vægt på, at ansøgeren udrejste legalt af Bangladesh på et gyldigt studievisum og indrejste i Danmark i [efteråret] 2021, men først [i efteråret] 2023 søgte asyl i Danmark, dagen inden hendes meddelte udrejsefrist udløb. De generelle forhold i Bangladesh kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2025.
Løbenummer: bang/2026/1/SRWM
