Nævnet stadfæstede i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar og to børn fra Tyrkiet. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske kurdere og har oprindelse i[by], Tyrkiet. Den mandlige ansøger tilhører ingen religion, mens den kvindelige ansøger er muslim. Ansøgerne har oplyst, at de ikke har været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har sympatiseret med Halklarin Demokratik Partisi (HDP), nu benævnt Det Demokratiske Folkeparti (DEM). Han har i den forbindelse drøftet partiets politik med sine venner samt opfordret dem til at stemme på partiet. Endvidere har han på forskellige sociale medier udtrykt sine politiske holdninger og kritik af præsidenten og regeringspartiet, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP). Den mandlige ansøger har som asylmotiv anført, at han frygter at blive fængslet af de tyrkiske myndigheder, da han har udtrykt sig kritisk om præsidenten og AKP. Til støtte herfor har han forklaret, at han i [efteråret]2023 blev kontaktet telefonisk af et medlem af AKP, som truede ham med fængsling på grund af hans kritiske ytringer om præsidenten og AKP. Ansøgeren har endvidere fremlagt en mail [fra foråret]2024 fra sin advokat i Tyrkiet. Af denne fremgår blandt andet to politirapporter fra politiet i [by], hvor det oplyses, at politiet har forsøgt at træffe ham på hans bopæl [to gange i vinteren 2023/2024]. Mailen indeholder desuden en indkaldelse til afhøring hos politiet. [I sommeren] 2025 fremsendte ansøgerens tyrkiske advokat en mail til ansøgerens advokat i Danmark. Af mailen, der er dateret [dato i foråret]2024, fremgår at der er indledt en efterforskning mod ansøgeren, og at han i den forbindelse er efterlyst af de tyrkiske myndigheder. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles konflikt og har anført, at hun som følge heraf er i risiko for afledt forfølgelse. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger har noget asylbegrundende modsætningsforhold til de tyrkiske myndigheder på grund af sine politiske synspunkter, herunder om præsidenten, regeringspartiet samt kurdiske forhold. Ansøgeren har forklaret, at han siden 2015 til omkring [efteråret] 2023 har postet opslag om sådanne politiske forhold på sine profiler på sociale medier, men har ikke været i stand til at redegøre nærmere for omfanget samt indholdet og karakteren af disse opslag. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret afglidende og overfladisk på spørgsmål om det nærmere indhold af disse opslag. Ansøgeren har under nævnsmødet endvidere forklaret, at han ikke længere har adgang til den profil, hvor han postede disse opslag, fordi han mistede sin adgangskode. Hans profil var begrænset som en privat profil, som alene blev fulgt af 800-1.000 personer bestående af hans familie, venner og bekendte. Ved vurderingen af den mandlige ansøgers troværdighed lægger Flygtningenævnet i lighed med Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgerne har forklaret forskelligt om hans kontakt med[A]. Den mandlige ansøger har således til sin asylsamtale [i foråret] 2024 forklaret, at han blokerede [A’s]telefonnummer efter dennes trussel på hans arbejdstelefon i [efteråret] 2023, og at ansøgeren ikke senere har hørt fra [A]. Den kvindelige ansøger har derimod til sin asylsamtale samme dag forklaret, at hun på et tidspunkt, hvor hun bemærkede flere ubesvarede opkald fra en person ved navn [A] på den mandlige ansøgers mobiltelefon, spurgte ham herom, hvortil han fortalte hende, at [A] var en person, som havde truet og anmeldt ham. Det forekommer heller ikke overbevisende, at den mandlige ansøger efter sit ringe kendskab til [A] og dennes bevæggrund for at anmelde ham, skulle vælge at sælge ansøgernes lejlighed og udrejse på baggrund af en telefonisk trussel fra ham. Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at ansøgeren var overbevist om, at [A] ville gøre alvor af sin trussel. Hertil kommer, at den mandlige ansøger få måneder forinden sin udrejse – og på et tidspunkt, hvor han ikke havde modtaget den telefoniske trussel fra [A] – havde fået udstedt et tyrkisk nationalitetspas, ligesom ansøgerne efter salget af deres lejligheden og senere udrejse var i stand til at opholde sig i Tyrkiet i knap to måneder uden at opleve problemer. Endelig lægges der vægt på, at ingen af ansøgernes familie, der fortsat er bosiddende i [by], har været opsøgt af myndighederne eller i øvrigt oplevet problemer efter ansøgernes udrejse. Det kan efter den fremlagte dokumentation i form af korrespondance fra den mandlige ansøgers tyrkiske advokat ikke udelukkes, at ansøgeren har bragt sig i de tyrkiske myndigheders søgelys, idet han efter oplysningerne i denne korrespondance er blevet indkaldt til afhøring hos politiet. Som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse lægger også Flygtningenævnet i denne forbindelse vægt på, at det forklarede hændelsesforløb ikke kan anses for dokumenteret ved de fremlagte dokumenter, hvoraf alene fremgår, at ansøgeren er mistænkt for at fornærme den tyrkiske præsident, men ikke på hvilken baggrund. Endvidere fremgår det, at der alene er tale om en verserende efterforskningssag, som afventer en afhøring af ansøgeren, og at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil blive fængslet for terrorisme. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de generelle forhold i Tyrkiet, herunder for kurdiske borgere, ikke i sig selv kan begrunde konventions- eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder således, at den mandlige ansøger ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Med hensyn til den kvindelige ansøger og ansøgernes fælles børn bemærkes, at deres asylmotiv i det hele er støttet af den mandlige ansøgers asylmotiv. Under henvisning til Flygtningenævnets afgørelse vedrørende den mandlige ansøger kan der med samme begrundelse ikke meddeles den kvindelige ansøger og ansøgernes fælles børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor i det hele Udlændingestyrelsens afgørelser.
Løbenummer: Tyrk/2025/7
