Nævnet hjemviste i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om statusændring vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Somalia. Indrejst i 2011.
Klageren er etnisk somali og muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren tilhører den mellemstore klan [A]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2011 med sine to medfølgende børn [A] og [B]. Under den oprindelige asylsag henviste klageren til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygtede Al-Shabab, som havde bortført hendes ægtefælle og truet hendes familie. Klageren blev [i sommeren] 2012 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for asylrelaterede overgreb som følge af hendes konflikt med al-Shabaab. [I sommeren] 2020 – samt senest [dato i foråret] 2022 og [dato i foråret] 2024 - forlængede Udlændingestyrelsen klagerens opholdstilladelse med henvisning til udlændingelovens § 7, stk. 2, samt blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, idet Udlændingestyrelsen lagde til grund, at klagerens mindreårige børn havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark, således at Udlændingestyrelsen vurderede, at en nægtelse af forlængelse ville være i strid med klagerens ret til at udøve sit familieliv jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventfons artikel 8. Klageren har [i vinteren 2024/2025]klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om blandt andet statusændring, således at hun meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren har i forbindelse med statusændringssagen blandt andet gjort gældende, at klageren tilhører en særlig social gruppe, således at hun er omfattet af flygtningekonventionen samt til, at der i Flygtningenævnet er en fast praksis for tildeling af konventionsstatus for enlige kvinder uden mandligt netværk i Somalia. Ved nævnsmødets start blev det oplyst, at der ikke er indkaldt somali-tolk til nævnsmødet, og at klageren kun i begrænset omfang forstår dansk. [Klagerens advokat] oplyste, at klageren ved mødet med ham var assisteret af sin søn, der virkede som tolk. Nævnet drøftede sagen. Nævnet besluttede efter høring af Udlændingestyrelsens repræsentant og [klagerens advokat] at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på en nærmere afdækning af klagerens familieforhold, herunder særligt eventuelt mandligt netværk, i Somalia. Det fremgår således af klagerens familieskema af [fra vinteren 2011/2012, jf. ekstraktens side 15 og 16 dels, at klageren har en nevø, der er født i [et årstal mellem 2003 og 2008], som har boet ved klageren i Somalia, dels at hun har to brødre, født i [årene mellem 1992 og 1997], samt fem søstre, født mellem 1981 og 1991, hvoraf tre søstre på dette tidspunkt er oplyst er gift. Flygtningenævnet finder særligt på baggrund af de konkrete oplysninger i sagen sammenholdt med, at oplysningerne stammer fra 2011, at sagen bør hjemvises med henblik på, at Udlændingestyrelsen afholder et interview med klageren om hendes aktuelle familieforhold og mandlige netværk i Somalia. Det bemærkes herved yderligere, at sagen som følge af den manglende indkaldelse af tolk under alle omstændigheder skulle være udsat. Ovenstående konklusion er forkyndt for klageren. Beslutningen eftersendes til klageren.
Løbenummer: Soma/2025/18/CLU
