Nævnet hjemviste i september 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2001 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2024 idømt fængsel i 4 år for overtrædelse af straffelovens § 191 samt lov om euforiserende stoffer samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til sit hjemland. Det fremgår af sagens akter, at klagerens mor har oplyst til klagerens advokat, at klageren er født i [midten af 90’erne] i byen [A] i Somalia. Klagerens mor har endvidere oplyst, at hun i [midten af 90’erne] sammen med klageren rejste til en flygtningelejr i [by] i Kenya, og at de opholdt sig i Kenya, indtil de i 2000/2001 rejste til Danmark. Det fremgår endvidere af sagens akter, at klageren til sin advokat har oplyst, at klagerens mor altid har omtalt klagerens afdøde far som kenyansk statsborger. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2025 truffet afgørelse om, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren kan udsendes til Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter overgreb, idet han er homoseksuel. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han allerede som teenager blev opmærksom på, at han følte sig mere tiltrukket af mænd end af kvinder. Klageren har i omkring [antal] år haft en relation til en yngre kvinde ved navn [A], således at det udad til så ud, som om han havde en naturlig relation til det modsatte køn. Der har imidlertid aldrig været tale om en egentlig kæresterelation, men alene et nært venskab. Samtidig har klageren opsøgt ligesindede og har haft flere møder med personer af samme køn, hvilket har foregået i hemmelighed. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han er vestliggjort. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han kom til Danmark som barn, og at han således er vokset op i en dansk kontekst, og at han altid har levet et dansk-europæisk liv. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, at han frygter en tilbagevenden til Somalia, idet han ikke har kendskab til Somalia, ikke er registreret i landet og ikke taler somali. Flygtningenævnet finder, at der i forbindelse med klagesagen er fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som ikke er indgået i Udlændingestyrelsens hidtidige behandling og afgørelse i sagen. De nye faktiske oplysninger rejser begrundet tvivl om, hvorvidt det kan lægges til grund, at klageren er somalisk statsborger. Det fremgår således af akterne fra klagerens oprindelige asylsag som medfølgende mindreårig, at hans mor havde oplyst, at faderen havde kenyansk statsborgerskab, hvilket klagerens advokat har henledt opmærksomheden på i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at hensynet til at træffe en materiel rigtig afgørelse og at sikre muligheden for en to-instansbehandling af det samlede prøvelsesgrundlag tilsiger, at sagen hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på en fornyet vurdering i første instans. Flygtningenævnet hjemviser herefter sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingestyrelsen afdækker klagerens statsborgerretlige forhold.
Soma/2025/14/tps
