Nævnet stadfæstede i august 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Den Demokratiske Republik Congo. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og protestantisk kristen fra [by A], Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Den Demokratiske Republik Congo frygter at blive slået ihjel af de congolesiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun af sin bekendt, [A], der er præst, blev introduceret til den katolske biskop, [B]. I 2021 indledte ansøgeren et forhold til [B]. En aften, hvor ansøgeren var på vej hjem fra sit arbejde, blev hun af nogle mænd kidnappet og kørt til et ukendt sted, hvor hun efterfølgende blev udsat for overgreb. Den næste dag blev ansøgeren ført til et hus, hvor hun af en militærperson eller en person fra efterretningstjenesten blev truet til at skulle slå [B] ihjel. Ansøgeren fik udleveret noget gift, som hun skulle udføre drabet med. Ansøgeren fik at vide, at hun ville blive slået ihjel, hvis ikke hun gennemførte drabet. Da ansøgeren blev løsladt, fortalte hun [A] og [B], hvad der var sket. [B] sørgede efterfølgende for, at ansøgeren blev sendt i skjul i et kloster i [by B]. Efter et års ophold i klosteret troede de, at faren var drevet over, hvorfor ansøgeren vendte tilbage til [by A]. I [by A] begyndte ansøgeren igen at arbejde, og hun genoptog sit forhold til [B]. En dag, da ansøgeren var med en bus på vej hjem, genkendte hun en af gerningsmændene bag kidnapningen af hende. Ansøgeren blev så chokeret, at hun besvimede, hvorefter hun blev bragt til et hospital, hvor hun kom til sig selv. Ansøgeren blev hentet af [A] på hospitalet og ført til et skjulested hos en slægtning til [B]. Kort tid efter hjalp [B] ansøgeren med at udrejse af Den Demokratiske Republik Congo. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund og har herved lagt vægt på de samme omstændigheder som Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet er således enig med styrelsen i, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om sit forhold til [B], der er en central person i ansøgerens asylmotiv. Hun har endvidere forklaret divergerende om præsten [A] både med hensyn til, hvorfra de kendte hinanden og med hensyn til hans rolle i forbindelse med ansøgerens hospitalsophold, hvor hun bl.a. dels har forklaret, at det var [B], der hentede hende på hospitalet, dels at det var [A], ligesom hun har forklaret forskelligt om, hvem hun ringede til fra hospitalet. Dette er ansøgeren blevet foreholdt under den anden samtale, hvor hun fastholdt, at hun ringede til [B], mens hun nu forklarer, at hun ringede til [A]. Hertil kommer, at hun også har forklaret divergerende med hensyn til, hvordan hun skulle forgifte [B], herunder navnlig med hensyn til flaskernes indhold og måden, som hun skulle forgifte [B] på. Endelig har ansøgeren forklaret udbyggende om de overgreb, som hun efter sin forklaring blev udsat for i forbindelse med den tilbageholdelse, ligesom hun for nævnet har forklaret udbyggende om voldtægten af niecen, hvor hun nu forklarer, at den har baggrund i hendes konflikt med myndighederne. Disse forhold svækker efter nævnets opfattelse troværdigheden af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, der heller ikke – som anført af Udlændingestyrelsen – støttes af baggrundsoplysningerne om den Demokratiske Republik Congo. Efter karakteren af forholdene, som ansøgeren er blevet foreholdt under den anden samtale i Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet, finder nævnet, at de ikke kan tilskrives sproglige misforståelser. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Demo/2025/4/tps
