Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Marokko. Indrejst i 2022.
Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk araber og ikke religiøs fra [by], Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst, at han har udtalt sig kritisk om myndighederne på sociale medier. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive fængslet af myndighederne, fordi han i 1994 eller 1995 deserterede fra søværnet. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst til Udlændingestyrelsen, at han i 1986 blev rekrutteret til det marokkanske søværn. Ansøgeren modtog undervisning i omkring et år og to måneder, hvorefter han blev udstationeret i Rabat. Ansøgerens arbejde bestod i at bemande en kontrolpost. Ansøgeren forsøgte på et tidspunkt at desertere, men blev opdaget og bragt tilbage til militærbasen, hvorefter han blev straffet med at skulle bo på et lille værelse under dårlige forhold i 60 dage. Nogle måneder senere i 1994 eller 1995 lykkedes det ansøgeren at desertere, og han boede efterfølgende forskellige steder i Marokko frem til år 2000, hvor han udrejste til [europæisk land A]. Ansøgeren havde inden udrejsen fået at vide af sin far, at civilgarden havde opsøgt familiens bopæl og spurgt efter ansøgeren, fordi han var deserteret fra søværnet. Ansøgeren har videre henvist til, at han siden 2011 har skrevet opslag på [socialt medie], hvor han har kritiseret regeringen i Marokko. Ansøgeren har også skrevet politiske kommentarer til andres videoer på [socialt medie]. Som også anført af Udlændingestyrelsen oplyste ansøgeren ved ankomsten til Danmark, at han var irakisk statsborger født i [irakisk by]. Han påberåbte sig i den forbindelse asylmotiver relateret til Irak. Han fastholdt dette under flere samtaler med de danske udlændingemyndigheder og under sagens behandling i Flygtningenævnet [i vinteren 2023/2024]. Han har også i en ansøgning om humanitær opholdstilladelse angivet at være fra Irak. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgerens generelle troværdighed er særdeles svækket som følge af disse forhold. Flygtningenævnet tiltræder i det hele Udlændingestyrelsens vurdering og begrundelsen herfor – herunder at ansøgerens forklaring om at være deserteret fra det marokkanske søværn fremstår konstrueret til lejligheden og er i strid med oplysningerne i hans marokkanske pas om at være udrejst til [europæisk land B] i 1991. I tilknytning til det, som styrelsen har anført, bemærker Flygtningenævnet yderligere, at ansøgerens forklaring for nævnet i nogen udstrækning også har været i strid med den forklaring, som han tidligere har givet, herunder i relation til varigheden af hans uddannelse i søværnet, tidspunktet for deserteringen samt oplysningerne om hans udrejse/flugt til [europæisk land B], som ansøgeren ikke tidligere har omtalt. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, der vedrørende tidspunktet for udstedelsen af hans pas ligeledes er i modstrid med de faktiske oplysninger heri, findes derfor også at være utroværdig. Flygtningenævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring blev sendt retur fra [europæisk land B] til Marokko, uden at myndighederne i den anledning foretog sig noget, og at han herefter opholdt sig i en længere årrække i Marokko, hvor der heller ikke skete noget. Hertil kommer, at ansøgerens pas er udstedt efter det tidspunkt, hvor han oplyser at være deserteret. Det tiltrædes ligeledes af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at ansøgerens forklaring om i årevis at have været politisk aktiv på de sociale medier fortsat må anses for udokumenteret og derfor tilsidesættes. I tilknytning til det af styrelsen anførte har Flygtningenævnet yderligere lagt vægt på, at ansøgeren i nævnet har forklaret, at han har været politisk aktiv på de sociale medier siden 2006 eller 2007, hvorimod han til styrelsen har forklaret, at han har skrevet politiske opslag siden 2011. Hertil kommer, at den [profil på socialt medie], som ansøgeren – trods styrelsens opfordring om at fremvise eller fremsende dokumentation for – først har forevist under nævnsmødet, ikke er i ansøgerens navn og heller ikke bærer hans profilbillede. Profilen og eventuelle kommentarer er på arabisk, og nævnet har derfor ikke kunnet gøre sig bekendt med indholdet heraf. Nævnet finder imidlertid, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at eventuelle ubehagelige kommentarer hidrører fra personer med tilknytning til de marokkanske myndigheder. Det findes endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren skulle være blevet identificeret via e-mailadressen tilknyttet hans [socialt medie]-profil, som han alene har haft i [4-7 måneder] og ikke anvender politisk. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at Udlændingestyrelsen ikke kunne fremfinde ansøgerens [socialt medie]-profil via hans e-mailadresse under samtalen [i sommeren] 2024, selv om ansøgeren har forklaret, at han også havde profilen på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Maro/2025/3
