Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] fra [by A] i Iran. Han følger ikke en bestemt trosretning. Han har oplyst, at han i Iran har deltaget i en række politiske demonstrationer, ligesom han i Danmark har deltaget i en enkelt demonstration. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter, at myndighederne vil henrette ham eller udsætte ham for overgreb, fordi han forud for sin udrejse deltog i ”Kvinde, Liv, Frihed”-demonstrationer i forbindelse med en ung kvindes død i [efteråret] 2022. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han sammen med en gruppe andre unge mennesker deltog i en række demonstrationer i Iran i efteråret 2022. Han deltog i demonstrationerne, fordi han følte sig medansvarlig for at få æren tilbage til kvinderne. Han dannede en gruppe med 4-5 andre demonstranter, der mødtes 2 timer efter demonstrationerne for at følge op. I forbindelse med en demonstration blev han anholdt sammen med nogle af de andre demonstranter og tilbageholdt i 8-10 dage i en kælder, hvor han blev slået og sparket. Han blev herefter løsladt mod bestikkelse med hjælp fra ansøgerens [familiemedlem A’s] ven, der hedder [A]. Ansøgeren underskrev i forbindelse med sin løsladelse en erklæring om, at han ikke ville udføre regimekritiske aktiviteter. Han levede efterfølgende et almindeligt liv uden politiske aktiviteter i omkring et år. Omkring [vinteren 2022/2023] udrejste han legalt af Iran til [EU-land], hvor han opholdt sig i 2 uger for at besøge en udstilling om [sin hobby]. Det var [en forening], som han var medlem af, der arrangerede dette. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han i forbindelse med årsdagen for den unge kvindes død demonstrerede på ny. En aften på vej hjem fra en demonstration opdagede han, at myndighederne ventede på ham foran hans bopæl. Han forlod derfor området og skjulte sig i Iran i nogle måneder, før han udrejste illegalt omkring [foråret] 2024 til [land i Mellemøsten]. Han har fået at vide af [familiemedlem A], at myndighederne har konfiskeret flere af hans ting, herunder hans pas og computer. Hans familie er efterfølgende flere gange blevet opsøgt af myndighederne, der har ønsket at vide, hvor han opholder sig. Ansøgeren har videre henvist til, at han i Danmark har deltaget i en regimekritisk demonstration, og at et videoklip fra denne demonstration, der tydeligt viser ham som deltager, er blevet vist på en iransk tv-station. Han er blevet bekendt med dette, fordi [familiemedlem B] har sendt ham et link til videoklippet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på navnlig, at ansøgeren alene har kunnet forklare ganske upræcist og ureflekteret om sine nærmere bevæggrunde for og tanker om at deltage i ”Kvinde, Liv, Frihed”-demonstrationerne i efteråret 2022. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren selv har oplyst, at han ikke på noget tidspunkt før disse demonstrationer havde været politisk aktiv. Ansøgers forklaring om sine bevæggrunde for at deltage i de fornyede demonstrationer på årsdagen for bevægelsen har også fremstået ukonkret, ligesom det har fremstået påfaldende, at han ikke nærmere har kunnet redegøre for sine tanker om den risiko for at blive opdaget, som hans deltagelse i de nye demonstrationer uden maskering indebar. Det bemærkes herved, at ansøgeren efter det oplyste på dette tidspunkt allerede én gang havde været tilbageholdt af de iranske myndigheder, og at der derfor var særlig anledning til at udvise forsigtighed. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt på flere centrale punkter. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvor mange gange han deltog i demonstrationer i Iran. Om demonstrationerne før, at han efter det oplyste blev tilbageholdt af myndighederne, har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han deltog i demonstrationer måske en gang om ugen, mens han til asylsamtalen har forklaret, at han demonstrerede 20-30 gange, hvilket var nærmest hver aften. Om demonstrationerne efter tilbageholdelsen har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han deltog 3-4 gange i demonstrationer. Til asylsamtalen har han forklaret, at han deltog i demonstrationer 2-3 dage, og at det var under 10 gange. Under gensamtalen har han imidlertid oplyst, at han kun deltog i demonstrationen på selve årsdagen for den unge kvindes død, og at han ikke havde politiske aktiviteter ud over demonstrationen på årsdagen. De bemærkninger til sin tidligere forklaring, som ansøgeren fremkom med senere under gensamtalen, kan af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, ikke føre til en anden vurdering af forklaringens troværdighed. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt og upræcist om opgaverne i den gruppe af demonstranter, som ansøgeren angiver at have været en del af. Til oplysnings- og motivsamtalen har han således oplyst, at gruppen blev enige om at lave nogle mindre kernegrupper for at gå rundt med løbesedler og få kontakt til befolkningen. Under asylsamtalen har han forklaret, at det eneste formål med gruppen var at mødes for at planlægge nye demonstrationer. Gruppen så på, hvor det bedste sted ville være at samles. Til gensamtalen oplyste han først, at gruppens opgave var at kanalisere demonstranterne, så de blev holdt sammen ved demonstrationerne, og at gruppen ikke havde andre opgaver eller stod for andet, mens han senere under gensamtalen forklarede, at demonstrationerne opstod spontant, og at han ikke ved, om gruppen havde andre opgaver end at kanalisere demonstranterne samme vej. I asylskemaet har ansøgeren i øvrigt anført, at gruppen mødtes hjemme hos en person både før og efter demonstrationer, mens han senere over for styrelsen forklarede, at de kun mødtes hos personen efter demonstrationerne. Under nævnsmødet har ansøger på ny forklaret, at de mødtes både før og efter demonstrationerne. Ansøgerens forklaring om, hvor han boede, efter at han forlod sin bopæl, og inden han udrejste af Iran, har også været divergerende. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han tog til en landsby i [by B], hvor han var i 5-6 måneder, hvorefter han boede hos [familiemedlem A’s] ven i [by C] i 2 måneder. Til asylsamtalen var forklaringen, at han boede 5-6 måneder i skjul i en landsby tæt på [by B], hvorefter han opholdt sig 2 måneder i [by D] i [A’s] kælder. Under gensamtalen har han i lyset af den uklarhed, som hans forklaring har givet anledning til, herefter oplyst, at der alene var tale om gæt fra hans side om, hvor han havde opholdt sig. Under nævnsmødet har ansøgeren fortsat ikke kunnet redegøre for, om han boede i [by C] eller [by D], og om [A] også boede i huset. Flygtningenævnet bemærker endelig, at ansøgeren indledningsvis til Udlændingestyrelsen direkte adspurgt undlod at nævne, at han havde opholdt sig i [EU-land] og fået visum til landet i 2023, hvilket heller ikke styrker hans troværdighed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har deltaget i demonstrationer i Iran og derved er kommet i et asylretslig modsætningsforhold til de iranske myndigheder. Det følger af det anførte, at nævnet heller ikke har kunnet lægge til grund, at ansøgeren har været tilbageholdt som følge af at have deltaget i demonstrationer. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har deltaget i en regimekritisk demonstration i Danmark, og at dele af demonstrationen blev optaget. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette kan danne grundlag for asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens meget begrænsede aktiviteter i Danmark, idet det bemærkes bl.a., at ansøgeren har forklaret, at han ikke i øvrigt har været politisk aktiv, mens han har været i Danmark, herunder på sociale medier eller lignende. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han som nævnt ikke har sandsynliggjort, at han har deltaget i demonstrationer i Iran, hvorfor han ikke kan antages at have været genstand for særlig negativ opmærksomhed fra den iranske regering før sin udrejse. Der er desuden lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplyst, at han havde en fremtrædende rolle under demonstrationen i Danmark, ligesom hans navn ikke fremgår af videooptagelsen. Hans navn er efter hans forklaring heller ikke i øvrigt blevet delt på sociale medier eller lignende. Der er endelig lagt vægt på de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, herunder de baggrundsoplysninger, som styrelsen har henvist til. Det forhold, at videoen er blevet vist på en iransk tv-kanal, kan ikke føre til en ændret vurdering. Den for nævnet fremlagte sms-besked, som ansøgeren angiver skulle være blevet sendt til [familiemedlem A], kan heller ikke føre til en anden vurdering, idet det bemærkes, at det ikke er sandsynliggjort, at sms’en, der fremstår udateret og uden adressat, er afsendt af de iranske myndigheder, og at dette er sket i relation til ansøger og dennes politiske aktiviteter i Danmark. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af sine aktiviteter i Danmark skal meddeles international beskyttelse. På den anførte baggrund, og da de generelle forhold i Iran heller ikke er af en sådan karakter, at de er asylbegrundende, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. I forhold til advokatens mest subsidiære påstand om udsættelse af sagen med henblik på at få foretaget en torturundersøgelse bemærker Flygtningenævnet, at nævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sin ”General Comment No 4” pkt. 40-41 anbefaler, at sådanne undersøgelser iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel standard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. På baggrund af sagens samlede oplysninger og det ovenfor anførte, finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en torturundersøgelse. Det er herved også indgået i vurderingen, at ansøgeren oplyser, at han ikke fik brækkede knogler eller ar, og at han ikke længere har mærker på kroppen, der vil kunne konstateres ved en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Iran/2025/53/marau
