Nævnet stadfæstede i oktober 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en enlig mand, der var frafaldet sin ansøgning om asyl i Bulgarien. Sagen blev behandlet på et skriftligt nævnsmøde.
Klageren henviste som begrundelse for, at hans sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle modtageforhold for asylansøgere i Bulgarien. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet:
”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet har lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Bulgarien og herefter er udrejst af landet, inden der blev truffet en materiel afgørelse i hans asylsag, og at Bulgarien har fundet, at klageren dermed har trukket sin ansøgning tilbage under behandlingen. Nævnet finder på denne baggrund, at Bulgarien som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagetage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 18, stk. 1, litra c. Bulgarien har [i vinteren 2024/2025] accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Klageren har gjort gældende, at hans asylsag skal realitetsbehandles i Danmark under henvisning til navnlig de mangelfulde modtageforhold i Bulgarien, ligesom klageren har henvist til risikoen for vilkårlig frihedsberøvelse under meget ringe forhold. Klageren har ligeledes henvist til risikoen for refoulement uden en tilstrækkelig behandling af sin asylansøgning. Flygtningenævnet finder, at asylsystemet i Bulgarien efter baggrundsoplysningerne må anses for behæftet med visse mangler. Hertil bemærkes generelt, at det ikke vil være foreneligt med Dublinforordningens formål og system, hvis enhver tilsidesættelse af EU’s direktiver på asylområdet ville være tilstrækkelig til at forhindre overførsler af asylansøgere til den ansvarlige medlemsstat, jf. herved EU-Domstolens dom af 21. december 2011 i de forenede sager N.S. m.fl. (C-411/10 og C-493/10), præmis 84-85. Den anmodende medlemsstat er som udgangspunkt alene udelukket fra at overføre en asylansøger til den ansvarlige medlemsstat, når der i forbindelse med eller efter overførslen er en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder eller artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. blandt andet principperne i EU-Domstolens dom af 19. marts 2019 i sagen Jawo (C-163/17). Dette kan enten være begrundet i systemmæssige mangler ved asylproceduren og modtageforholdene for asylansøgere i den ansvarlige medlemsstat, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led, eller andre konkrete omstændigheder, som medfører en krænkelse af de nævnte bestemmelser i EU-chartret eller Menneskerettighedskonventionen. Flygtningenævnet har lagt til grund, at klageren lider af allergi, men i øvrigt er sund og rask. Klageren må herefter ved en eventuel overførsel til Bulgarien anses for en enlig mand, der ikke er sårbar (”vulnerable”). Nævnet har ligeledes lagt til grund, at der hverken før eller efter udrejsen fra Bulgarien er truffet en materiel afgørelse i klagerens asylsag. Om den generelle adgang til asylproceduren og indkvartering for dublin-returnees i et tilfælde som det foreliggende er blandt andet følgende anført i AIDA’s seneste rapport ”Country rapport: Bulgaria, 2024 Update” (udgivet i marts 2025), side 49f: “Asylum seekers who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles in accessing the territory of Bulgaria upon return. Prior to the arrival of Dublin returnees, the SAR informs the Border Police of the expected arrival and indicates whether the returnee should be transferred to a reception centre or to immigration pre-removal detention facility. This decision depends on the phase of the asylum procedure of the Dublin returnee as outlined below: - If the returnee has a pending asylum application in Bulgaria, or the procedure was terminated because of the returnee’s absconding, he or she is transferred to a SAR reception centre. In the past the SAR usually suspended asylum procedures when asylum seekers had left Bulgaria before their procedures were completed. After the amendments of the law in 2020, the SAR obtained the right to directly terminate (discontinue) the asylum procedure in such cases without passing through a stage of suspension. In both cases, no decision on the merits is issued, therefore the procedure can be reopened. […] Since 2020, the LAR explicitly provides for the mandatory reopening of an asylum procedure with respect to an applicant who is returned to Bulgaria under the Dublin Regulation, provided that s/he has not been issued a decision on merits while in absentia. The SAR’s practice following this particular amendment has been so far in line with the law, and returnees whose asylum procedures had been only terminated (discontinued) after their absconding do not face obstacles in principle to have their determination procedures reopened. However, it does not secure their access to state provided food and accommodation in reception centres as these are guaranteed only to vulnerable applicants. For any other Dublin returnees, who are not considered vulnerable, food and accommodation are contingent to the limited national reception capacity and availability. If there is no available place for accommodation in reception centres of the asylum agency SAR, Dublin returnees will have to secure accommodation and nutrition at their own expenses. In 2024, SAR continued to report a lack of capacity to accommodate in its reception centres the Dublin returnees who were not identified as vulnerable, despite the decreasing number of new arrivals (-45% in 2024, +10% in 2023, +55% in 2022; +205% in 2021), on account of the continuously shrinking reception capacity due to multiannual lack of funding for repairs and refurbishment, which is why in practice only 3,225 out of 5,160 official accommodation places were assessed as fit for living (3,592 in 2023; 3,932 in 2022). … Although the access to the national health care system is automatically reinstated after the Dublin return, the national health care package is generally scarce and does not provide for any tailored medical or psychological treatment or support, nor for the treatment of many chronic diseases or surgical interventions, prosthetics, implants or other necessary medications or supplies. Therefore the patients need to pay for them at their own expense.” Access to the labour market is guaranteed to asylum seekers after a period of three months from their personal registration and for the duration of the procedure.” Det er yderligere anført i rapporten, side 81: “In cases where the Dublin returnee’s procedure in Bulgaria has only been discontinued during their stay abroad, the asylum procedure is re-opened and continues after they are transferred back to the country. Dublin returnees for whom the procedure can be reopened and continued are usually accommodated in an asylum reception centre upon request, although this depends on the occupancy in reception centres.” Om visiteringen til asylmodtagecentrene er det uddybende anført i rapporten, side 80: “Asylum seekers are entitled to material reception conditions according to national legislation during all types of asylum procedures, except in those implemented to admit or assess subsequent applications. Although there is no explicit provision in the law, asylum seekers without resources are accommodated with priority in the reception centres in case of restricted capacity to accommodate all new arrivals. Circumstances such as specific needs and risk of destitution are assessed in each case. The criteria to assess whether a risk of destitution exists are set to take into account the individual situation of the asylum seeker of concern, such as resources and means of self-support, profession and employment opportunities if work is formally permitted, and the number and vulnerabilities of dependent family members. Nevertheless, asylum seekers have the right to withdraw from these benefits if their application is pending in the regular procedure and they declare that they have the means and resources to support themselves and chose to live outside reception centres. In practice, SAR provides for accommodation and access to the benefits provided therein, to all asylum seekers without a formal assessment procedure and applies such assessment only in the cases of Dublin returnees vis-à-vis their access to accommodation and nutrition at SAR reception centres. …” En lignende beskrivelse af asylproceduren og adgangen til indkvartering er indeholdt i Landinfos rapport ”Bulgaria: Asylsystemet” (udgivet i marts 2022), side 6f: ”Asylsøkere som returneres til Bulgaria etter Dublin-avtalen, har i utgangspunktet ingen problemer med å slippe inn i landet. Dersom den returnerte har en ikke avgjort asylsøknad i Bulgaria, eller behandlingen ble avbrutt fordi søkeren forsvant, blir vedkommende transportert til asylmottak i regi av SAR. Tidligere satte SAR behandlingen på vent dersom søkeren forlot Bulgaria før saken var behandlet ferdig. Etter lovendring i 2020 har SAR i slike tilfeller mulighet til å avslutte behandlingen av en sak. I begge tilfeller er saken ikke endelig avgjort, og kan derfor gjenopptas (Bulgarian Helsinki Committee 2022). […] Den bulgarske Helsinkikomiteen skriver at Dublin-returnerte vanligvis ikke har problemer med å få saken gjenopptatt ved retur, såfremt saken ikke har blitt endelig avgjort før eller mens de befant seg i utlandet. De er imidlertid ikke sikret statlig støtte til mat eller bolig, med mindre de bliver vurdert som sårbare. Dersom det ikke er ledig plass i asylmottak eller tilstrekkelig med ressurser til mat, må de betale for dette selv (Bulgarian Helsinki Committee 2022). Returnerte skal få tilgang til helsetjenester, men helsetjenester er vanligvis knappe. Tilrettelagt behandling, verken for fysiske eller psykiske lidelser, er tilgjengelig, ifølge den bulgarske Helsinkikomiteen (2022).” Flygtningenævnet har som Udlændingestyrelsen på den anførte baggrund lagt til grund, at dublin-returnees, der ikke har modtaget endeligt afslag på asyl, som udgangspunkt bliver overført til et asylmodtagecenter i Bulgarien, men at det som følge af kapacitetsmanglen alene er sårbare personer, herunder familier med børn, der prioriteres i forbindelse med visiteringen til centrene. Der kan eventuelt gøre sig andre forhold gældende for asylansøgere, hvis asylprocedure er sat i bero som følge af deres forsvinden. Det følger af baggrundsoplysningerne, herunder rapporter fra AIDA og Landinfo, at indkvarteringsforholdene i asylsystemet i Bulgarien generelt er utilstrækkelige, og at der blandt andet er problemer med den basale infrastruktur og hygiejneforhold. Flygtningenævnet bemærker generelt, at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de internationale konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Uanset baggrundsoplysningerne om adgangen til indkvartering på asylmodtagecentre i Bulgarien og om forholdene under indkvartering finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at der på det foreliggende grundlag ikke er væsentlige grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtage- og indkvarteringsforholdene i Bulgarien, at det kan begrunde, at der ikke kan ske overførsler til Bulgarien i medfør af Dublinforordningen af enlige mænd, der ikke kan anses for sårbare, i tilfælde hvor der ikke er truffet en materiel afgørelse i asylsagen. Det er ved denne vurdering også tillagt vægt, at baggrundsoplysningerne peger på, at de bulgarske myndigheder i forbindelse med visiteringen til asylmodtagelsescentrene foretager en vurdering af den enkeltes behov for understøttelse. Hertil kommer, at der efter baggrundsoplysningerne er adgang til klage, såfremt en asylansøger nægtes adgang til indkvartering, om end det må forventes, at det vil være forbundet med praktiske vanskeligheder at benytte sig af en sådan klageadgang. Risikoen for frihedsberøvelse er ikke tillagt nogen særlig vægt i vurderingen, herunder da det som anført må forventes, at klageren vil blive visiteret til et asylmodtagecenter og således ikke vil blive overført til et såkaldt interneringscenter med henblik på udsendelse. Der henvises i øvrigt til Udlændingestyrelsens udtalelse [fra foråret] 2025 til brug for sagens behandling i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold, som klageren må forventes at blive mødt med i Bulgarien, ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre ham til Bulgarien, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder ikke, at det kan føre til en ændret vurdering, at klageren har oplyst blandt andet, at han under et ophold på et asylmodtagelsescenter i Bulgarien oplevede forholdene som uhygiejniske, urene og svære, at han blev udsat for vold af vagterne, og at han er bange for at vende tilbage til Bulgarien, hvor han frygter at blive fængslet. Flygtningenævnet har overvejet, om der foreligger oplysninger om omstændigheder vedrørende klagerens konkrete forhold, der bør indebære, at klageren alligevel ikke skal overføres til Bulgarien, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Flygtningenævnet har lagt til grund, at klageren har tre voksne søskende i Danmark, men at der efter sagens oplysninger ikke er et afhængighedsforhold mellem klageren og en eller af flere af disse søskende. Som anført ovenfor er det tillige lagt til grund, at klageren lider af allergi, men at han i øvrigt er sund og rask. Herefter og efter sagens oplysninger i øvrigt finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk. 1. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Bulgarien, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”
Løbenummer: Dub-Bulg/2025/2
