Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Vietnam. Ansøgeren er født i Danmark.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk vietnameser og uden en bestemt trosretning. Ansøgeren er født i Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er født og opvokset i Danmark, og at hun dermed har sit liv i Danmark. Ansøgeren har ligeledes sine [familiemedlemmer], i Danmark. Ansøgeren har sin [familiemedlem A] i Vietnam, men de har ikke et tæt bånd, eftersom ansøgeren kun taler begrænset vietnamesisk. Ansøgeren har herudover henvist til, at [familiemedlem A] ikke vil kunne hjælpe hende, eftersom [familiemedlem A] ikke har noget arbejde. Ansøgeren vil dermed have svært ved at forsørge og etablere sig i Vietnam. Videre har ansøgeren henvist til, at hun ikke af de vietnamesiske myndigheder vil kunne få udstedt et statsborgerskab til Vietnam, hvorfor hun som følge heraf vil være facto statsløs, hvilket er diskriminerende. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter konflikter med lokalbefolkningen, da hun ikke tænker som en vietnameser grundet sin opvækst i Danmark. Ansøgeren udtrykker således frit sin mening, hvilket ikke nødvendigvis tolereres i Vietnam. Ansøgeren har herudover henvist til, at man i Vietnam ikke accepterer samme synlige interaktioner mellem kønnene som i Danmark. Vedrørende ansøgerens statsborgerskab: Ansøgeren har oplyst, at hendes forældre begge er vietnamesisk statsborger, at hende kom til Danmark i 1970´erne, og at hendes [familiemedlem B] kom til Danmark i midten af 1980´erne. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hendes [familiemedlemmer] alle er vietnamesiske statsborgere. Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger fremgår det, at ansøgerens [familiemedlem C] fik tildelt dansk statsborgerskab [i begyndelsen af 90’erne], og at ansøgerens [familiemedlem B] er meddelt asyl [i sommeren] 1989. Ansøgeren er således født i Danmark af vietnamesiske statsborgere. Af baggrundsoplysningerne, herunder National ID-center (NIDC), ”Vietnam: Citizenship”, af 13. december 2023 fremgår, at et barn får vietnamesisk statsborgerskab ved fødslen, herunder også ved fødsel i udlandet, hvis begge forældre på fødselstidspunktet havde vietnamesisk statsborgerskab. Af høring iværksat af Udenrigsministeriet ”Retention of Citizenship in Vietnam in light of new legislation”, af 27. september 2024” fremgår følgende: “1.1. Registration for recognition as having Vietnamese nationality: According to clause 2 Article 13 of the Law on Vietnamese Nationality 2008, overseas Vietnamese who have not lost their Vietnamese nationality under Vietnamese regulations prior to the effective date of the Law on Vietnamese Nationality 2008 which is July 01, 2009 still have Vietnamese nationality. They are required to register to retain Vietnamese nationality with a Vietnamese representative diplomatic mission abroad within five years from July 0l, 2009. Any failure to register to retain Vietnamese nationality as prescribed above is considered a basis for losing Vietnamese nationality. However, the Amended Law on Vietnamese Nationality 2014 has abolished the regulation that failure to register to retain Vietnamese nationality under Clause 2, Article 13 of the Law on Vietnamese Nationality 2008 constitutes grounds for the loss of Vietnamese nationality. This Law has also amended the above provision as follows: Overseas Vietnamese who have not lost their Vietnamese nationality under Vietnamese laws before July 01, 2009 are determined to still have Vietnamese nationality, and If these individuals do not have any documents proving their Vietnamese nationality (such as a Birth Certificate, Identity Card, Vietnamese Passport, Decision on Grant of Vietnamese Nationality, Decision on Restoration of Vietnamese Nationality, Decision on Adoption Recognition of a foreign child, or Decision permitting a foreign national to adopt a Vietnamese child), they shall register with a Vietnamese representative mission abroad to be recognized as having Vietnamese nationality and to be issued with a Vietnamese passport.” Af Udenrigsministeriets opfølgende høringsbesvarelse af 24. oktober 2024 fremgår: “Regarding overseas Vietnamese who were born before the Amended Law on Vietnamese Nationality 2014 came into effect and did not register to retain their nationality within five years from July 01, 2009: They have not lost their Vietnamese nationality. Therefore, they do not need to apply for Vietnamese nationality restoration. lnstead they shall follow the procedure to register for recognition as having Vietnamese nationality as outlined in Section 111.1 of the Legal Opinion.” På denne baggrund og efter baggrundsoplysninger må ansøgeren herefter kunne opnå vietnamesisk statsborgerskab. Det forhold, at hun via den vietnamesiske ambassade har modtaget oplysninger om, at hun ikke er registreret i Vietnam, og derfor ikke kan få udstedt dokumenter, hvilket efter ansøgerens opfattelse skulle være bekræftet af Hjemrejsestyrelsen, kan ikke ændre herpå. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren aldrig har søgt om vietnamesisk statsborgerskab eller om at blive registreret. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren skal betragtes som statsborger i Vietnam og asylretligt vurderes i forhold hertil. Vedrørende ansøgerens asylmotiv: Ansøgeren har forklaret, at hun under en rejse til Vietnam ikke er blevet truet af nogen, men hun har fået krænkende kommentarer blandt andet om sin delvise danske baggrund fra både sin familie og venner, som har gjort hende utryg. Ansøgeren har udbyggende under nævnsmødet forklaret, at hendes [familiemedlem Bs] kusines kusines søn, som hun kalder sin fætter, er kommet med udtalelser, der har gjort hende utryg. Flygtningenævnet finder ikke, at sådanne uspecifikke kommentarer er asylbegrundende, eller at ansøgeren i øvrigt har henvist til, at hun skulle have asylretlige konflikter i Vietnam, hverken med myndighederne eller andre personer. Det beror på ansøgerens egen formodning, at hun som følge af sin opvækst i Danmark og ved en tilbagevenden til Vietnam vil kunne komme i sammenstød med personer i Vietnam. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens manglende netværk i Vietnam, begrænsede sprogkundskaber og oplyste vanskeligheder ved at etablere og forsørge sig er socioøkonomiske forhold, der ikke kan danne grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagen finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Vietnam vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Viet/2025/2/SRWM
