Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tamil og hindu fra [by], Sri Lanka. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka frygter overgreb fra sin ægtefælles familie. Til støtte for ansøgningen har ansøgeren blandt andet henvist til, at han udrejste af Sri Lanka til [europæisk land A] i 2016. Han udrejste på grund af en nu afsluttet konflikt med myndighederne. Konflikten vedrørte ansøgerens [familiemedlems] tilknytning til De Tamilske Tigre. Ansøgeren indgav i [europæisk land A] ansøgning om asyl. Han blev meddelt afslag på denne ansøgning. Under opholdet i [europæisk land A] mødte han i juli 2019 sin nuværende ægtefælle. De mødtes på et tidspunkt, hvor hun var på ferie i [europæisk land A]. Ansøgeren friede i september 2019 til sin ægtefælle, hvilket ansøgerens ægtefælles familie ikke accepterede, idet ansøgeren tilhører en lavere kaste end den kaste hans ægtefælle tilhører. Familien forbød ansøgerens ægtefælle at have kontakt til ansøgeren. Deres forhold fortsatte herefter i skjul. I 2021 havde ansøgerens ægtefælle planlagt at rejse til [europæisk land A] for at gifte sig med ansøgeren, men dette blev forhindret af hendes forældre, idet de fik kendskab til hendes plan og annullerede hendes flybillet. Ansøgerens ægtefælle insisterede over for sin familie på, at hun ville giftes med ansøgeren. Ansøgerens svigerfamilie indvilligede i at bistå med planlægningen af bryllup i [europæisk land A]. Familiens reelle hensigt var imidlertid at forsøge at få ansøgeren til at rejse tilbage til Sri Lanka. Familiens egentlige begrundelse var således, at det ville være nemmere at få ansøgeren til Danmark fra Sri Lanka end [europæisk land A]. Ansøgeren og hans ægtefælle skulle vies i 2022, men svigerfamilien dukkede ikke op. Senere i juni 2022 i [europæisk land A] blev ansøgeren religiøst viet med sin ægtefælle. Ansøgeren har videre oplyst, at hans ægtefælle i 2019 modtog et opkald fra en fætter fra Sri Lanka, som fremsatte en trussel om, at ansøgeren ville miste sine arme og ben, hvis han kom til Sri Lanka. I løbet af 2021 og senest i 2022 blev ansøgeren selv kontaktet og indirekte truet af sin svigerfamilie i Danmark og Sri Lanka. Flygtningenævnet lægger efter de oplysninger, der er gengivet i samtalereferatet [fra foråret] 2025 til grund, at ansøgeren fra ankomsten til [europæisk land A] i 2016 og indtil 2019 havde opholdstilladelse i [europæisk land A]. Han havde søgt asyl i [europæisk land A] under henvisning til ansøgerens [familiemedlems] forbindelse til De Tamilske Tigre. Han fik omkring 2020 afslag på ansøgningen om asyl i [europæisk land A] under henvisning til, at konflikten var overstået. I perioden fra 2020 og indtil, at han i juni 2021 på ny søgte asyl i [europæisk land A], opholdt han sig illegalt i [europæisk land A]. Han fik tillige afslag på den anden ansøgning om asyl i [europæisk land A], hvor han havde angivet samme begrundelse som ved den første ansøgning, men også henvist til en konflikt med sin svigerfamilie. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren og ansøgerens ægtefælle er viet religiøst i [europæisk land A]. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at ansøgerens ægtefælles forældre var til stede i [europæisk land A] på tidspunktet for den religiøse vielse, og at de bragte ansøgerens ægtefælle til templet, hvor vielsen fandt sted. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at ansøgerens ægtefælles forældre, der har ophold og bopæl i Danmark, ikke bifaldt, men dog accepterede den religiøse vielse i [europæisk land A]. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med medlemmer af ansøgerens ægtefælles familie, der forhindrer ham i at kunne rejse tilbage til Sri Lanka. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens begrundelse i afgørelsen [fra foråret] 2025, hvoraf fremgår at med undtagelse af et telefonopkald i 2019 til ansøgerens ægtefælle fra hendes fætter, hvor fætteren udtalte, at man ville sørge for, at ansøgeren mistede sine arme og ben, ikke er oplysninger om konkrete trusler rettet mod ansøgeren. Det tiltrædes endvidere, at der ikke i øvrigt er oplysninger om, at ansøgerens ægtefælles familie har udtalt sig eller handlet på en måde, der kan anses for konkrete trusler mod ansøgeren. Dette bestyrkes af oplysningerne om, at ansøgerens ægtefælles forældre i 2022 bragte ansøgerens ægtefælle til templet, hvor den religiøse vielse fandt sted. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om, at svigerforældrenes reelle hensigt har været, at han skulle til [europæisk land A] fordi det derfra var nemmere at sende ham retur til Sri Lanka, kan lægges til grund. Ansøgerens formodning herom er ikke nærmere underbygget og forekommer ikke overbevisende. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerens konflikt med ægtefællens familie, som efter det oplyste består i, at familien er uenige i ansøgerens og hans ægtefælles ønske om ægteskab, ikke er af en sådan karakter og intensitet, at dette er asylbegrundende. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2025/4/CARA
