Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Rusland. Den mandlige ansøger indrejste i 2023 og den kvindelige ansøger indrejste i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunnimuslimer fra [by], [distrikt], Tjetjenien, Rusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv anført, at han ved en tilbagevenden til Rusland vil blive slået ihjel af de tjetjenske myndigheder eller sendt i krig i Ukraine som følge af sin konflikt med [A], der er ansat hos det tjetjenske politi. Til støtte for sit asylmotiv har den mandlige ansøger oplyst, at der i efteråret 2020 opstod en konflikt vedrørende en hest, som tilhørte en person ved navn [A]. Hesten brækkede benene på ansøgerens families jordområde, og ansøgeren blev involveret i konflikten. Ansøgeren og hans fætter kom kort tid efter i slagsmål med [A]. Noget tid senere blev ansøgeren og hans fætter standset af fem mænd i en bil, som derefter overfaldt dem. Ansøgeren og hans fætter henvendte sig herefter til politiet for at anmelde overfaldet. Efter politianmeldelsen blev [A] ansat hos politiet. I den efterfølgende periode blev ansøgeren og hans fætter flere gange chikaneret af [A] og andre fra politiet, som standsede deres bil og gennemsøgte den. Chikanen stod på i omkring et år. En dag blev ansøgeren og hans fætter opsøgt af en person fra politiet, som bad dem møde op på politistationen. Da de dukkede op, blev ansøgeren bedt om at tage hjem, mens ansøgerens fætter blev bedt om at blive. Tre dage senere dukkede politiet op på ansøgerens bopæl og oplyste ham om, at hans fætter var omkommet i krigen i Ukraine. Ansøgerens far blev oprevet over denne nyhed, og som reaktion herpå mindede politiet ham om, at familien havde endnu en søn. Denne bemærkning blev af ansøgerens familie opfattet som en trussel. Et par timer efter opsøgningen kom politiet tilbage på bopælen, og spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren besluttede sig herefter for at flygte ud af landet. Den mandlige ansøger har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rusland frygter sin ægtefælles familie, som følge af konflikten med hesten, og da han har giftet sig med sin ægtefælle uden hendes families tilladelse. Til støtte for sit asylmotiv, har den mandlige ansøger oplyst, at [A] er i familie med ansøgerens ægtefælle, og at han derfor frygter, at [A] vil misbruge sin stilling hos politiet, til at hævne sig på ansøgeren. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin familie. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hun har krænket sin families ære ved at gifte sig med en mand, som familien ikke på forhånd har godkendt, og ved at være udrejst af Tjetjenien uden deres accept. Hun har hertil oplyst, at hun blev viet med sin ægtefælle i [vinteren 2022/2023] i Tjetjenien, og at hun efterfølgende blev udsat for vold flere gang af sin mor og far samt har været holdt indespærret på sit værelse. Den kvindelige ansøger har videre som asylmotiv henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den mandlige ansøger. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring til grund om en konflikt med [A], der har ført til, at først ansøgerens fætter, [B], og senere ansøgeren er blevet beskyldt for at være ansvarlig for en ulykke i efteråret 2020 med en hest, der græssede på hans families jord. Overordnet finder nævnet, at ansøgerens forklaring om konflikten med [A] fremstår usandsynlig og konstrueret. Nævnet finder således, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende, udbyggende og utroværdig på centrale punkter. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på de samme forhold, som Udlændingestyrelsen har henvist til i afgørelsen [fra vinteren 2023/2024]. Nævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet ret upræcise forklaringer om, hvorvidt der var nogen, der havde set ansøgeren eller ansøgerens familie skade hesten, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at hesten blev fundet på ansøgerens families jord, og at ansøgerens fætter [B] blev beskyldt for at have skadet hesten, fordi [B] var blevet set i området, hvorimod ansøgeren til asylsamtalen oplyste, at [B] blev beskyldt for at have brækket hestens ben, fordi hesten blev fundet på familiens jord, og at [B] som den ældste blev anset for ansvarlig herfor. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hverken han, [B] eller andre i familien var til stede, da hesten kom til skade. Det er også indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har afgivet forskellige forklaringer om, hvad der skete efter, at ansøgeren og [B] var blevet overfaldet af [A] og fire andre personer. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og [B] henvendte sig to gange til politiet i forbindelse med konflikten – første gang i forbindelse med at [A] og [B] var oppe at slås, og anden gang sammen med ansøgerens far efter at ansøgeren og [B] var blevet overfaldet af [A] og fire andre personer. Til asylsamtalen har ansøgeren imidlertid forklaret, at ansøgerens far henvendte sig til politiet efter overfaldet på ansøgeren og [B], og at politiet hverken afhørte ansøgeren eller [B]. Herudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvad hans far gjorde, da ansøgeren kom tilbage fra politistationen, uden at [B] kom med. Under gensamtalen har ansøgeren således forklaret, at hans far dagen efter tog på politistationen for at se, hvad der var sket med [B], hvorimod ansøgeren ikke ses at have forklaret herom under hverken asylsamtalen eller oplysnings- og motivsamtalen. Nævnet finder det desuden påfaldende, at ansøgeren hverken under asylsamtalen eller gensamtalen har forklaret, at han og [B] blev tilbageholdt af politiet og sad i en celle i to dage, selvom ansøgeren har forklaret herom under oplysnings- og motivsamtalen, idet nævnet må anse dette for at være en central oplysning til belysning af asylmotivet. Dette fremstår særligt påfaldende i lyset af, at ansøgeren under asylsamtalen konkret blev spurgt ind til antallet af tilbageholdelser uden at nævne denne anholdelse. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere som noget nyt forklaret om en yderligere tilbageholdelse, som fandt sted i forbindelse med en episode, hvor han og [B] blev standset af politiet, og hvor [B] blev bedt om at fremvise sit kørekort, og hvor de begge sad i en celle i 4-5 timer, inden de blev løsladt. Nævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke tidligere har forklaret om denne episode i lyset af, at en væsentlig del af ansøgerens asylmotiv knytter sig til en konflikt med politimyndighederne. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det efter ansøgerens forklaring for nævnet må lægges til grund, at ulykken med hesten fandt sted mere end 2 år før ansøgerens udrejse af Tjetjenien og Rusland, i hvilket tidsrum ansøgeren har kunnet opholde sig dér, ligesom ansøgeren i øvrigt kunne udrejse legalt af Tjetjenien og Rusland. I denne sammenhæng forekommer det også påfaldende, at ansøgeren trods den angivelige konflikt med [A] i november 2022 har indgået islamisk ægteskab med den kvindelige ansøger, hvis familie er beslægtet med [A’s] familie, herunder selvom ægtefællens familie efter det oplyste var imod ægteskabet. I forbindelse med vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed er det også indgået, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen blandt andet har oplyst, at han ikke var gift. På den ovenstående baggrund kan Flygtningenævnet derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med [A] og de tjetjenske myndigheder i anledning af en konflikt, der udspringer af en skade på en hest, som først [B] og nu – efter [B’s] død - ansøgeren er blevet anset ansvarlige for. I lyset af, at nævnet har afvist denne konflikt, kan det ikke føre til en anden vurdering af ansøgerens beskyttelsesbehov, at ansøgeren har påberåbt sig, at han på grund af sin konflikt med myndighederne frygter at blive indkaldt til militæret i Tjetjenien og sendt til krigen i Ukraine. En mere generelt betonet frygt fra ansøgerens side for at blive sendt til krigen i Ukraine er desuden – således som det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren 2023/2024] - ikke understøttet af de tilgængelige baggrundsoplysninger om rekrutteringen i Tjetjenien til krigen i Ukraine. Den kvindelige ansøger. De foreliggende baggrundsoplysninger understøtter, at æresdrab forekommer i Tjetjenien. Flygtningenævnet kan imidlertidig ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun har en konflikt med sin familie, som følge af, at hun har giftet sig med den mandlige ansøger. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende og udbyggende. Ansøgeren har herunder under asylsagens behandling i Udlændingestyrelsen afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt det som følge af ansøgerens opvækstforhold var muligt for hende at mødes fysisk med den mandlige ansøger i den landsby, hvor de begge boede. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren således forklaret, at hun er blevet opdraget meget strengt og som en pige, der var vokset op inden for hjemmets fire vægge, idet hun ikke måtte gå i skole, ikke måtte gå ud uden sin mor og ikke måtte tale med nogen. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at ansøgerens veninde kom og hentede ansøgeren, hvis hun f.eks. skulle have hjælp til noget, og at ansøgeren på den kom ud af huset og kunne mødes med sin ægtefælle. Det er endvidere indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgerens forklaring om, hvordan hun blev islamisk viet med den mandlige ansøger, ikke har været konsistent. Til oplysnings- og motivsamtalen har den kvindelige ansøger således forklaret, at hendes ægtefælle, ægtefællens ven, to vidner og en imam var til stede under vielsen, og at ægtefællens familie var til stede i et andet rum, uden at den kvindelige ansøger så dem. Under asylsamtalen har den kvindelige ansøger derimod oplyst, at ægtefællen, to af ægtefællens venner og imamen var til stede under vielsen, og at ægtefællens familie ikke var til stede på dagen for vielsen, men først kom dagen efter. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at den kvindelige ansøger er usikker på, hvem der var til stede i forbindelse med vielsen, også henset til de særlige omstændigheder som ansøgeren har forklaret, at den islamiske vielse foregik under, hvor ansøgerens egen familie var imod giftermålet og ikke var til stede, hvilke omstændigheder heller ikke forekommer som en plausibel fremgangsmåde i en traditionel tjetjensk sammenhæng. Endelig finder nævnet, at den kvindelige ansøgers forklaring om, hvordan hun efter at være kommet hjem til sin familie igen fik mulighed for at på ny at komme i kontakt med sin ægtefælle, ikke fremstår overbevisende. Nævnet finder det således påfaldende, at den kvindelige ansøger fik adgang til – endsige turde - at anvende en mobiltelefon uden at blive kontrolleret henset til det oplyste om baggrunden for, at hun kom tilbage til sin familie og det i øvrigt oplyste om hendes strenge opdragelse. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, afviser Flygtningenævnet derfor ansøgerens forklaring om, at hun har en konflikt med sin familie i anledning af, at hun mod sin families vilje har indgået ægteskab med den mandlige ansøger. I forhold til den kvindelige ansøgers frygt afledt af den af hendes ægtefælle påberåbte konflikt henvises til det ovenfor anførte vedrørende ægtefællen. Konklusion. Det følger af det ovenfor anførte, at ansøgerne herefter ikke har sandsynliggjort, at de har behov for international beskyttelse i Danmark mod forfølgelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser [fra vinteren 2023/2024].
Løbenummer: rusl/2025/22/clu
