Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Rusland. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er etnisk tjetjener og sunnimuslim af trosretning født i [by A], Rusland. Han har i perioden fra 2007 og frem til sin udrejse opholdt sig i [by B], Rusland. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller tvangsrekrutteret til krigen i Ukraine af de tjetjenske myndigheder som følge af, at han er anklaget for at være ekstremist og derfor har en verserende straffesag i hjemlandet. Den mandlige ansøger har til støtte for dette asylmotiv blandt andet oplyst, at han i private sammenhænge over for venner og kollegaer har udtalt sig kritisk mod Ramsan Kadyrov og de tjetjenske myndigheder, hvorefter personer i hans vennekreds har videregivet disse oplysninger til myndighederne. I den forbindelse er den mandlige ansøger op til flere gange blevet tilbageholdt af myndighederne. [i sommeren] 2021 trængte den russiske sikkerhedsenhed, [russisk sikkerhedsenhed], ind på ansøgernes bopæl og anholdt den mandlige ansøger for at have modarbejdet myndighederne. Han blev i forbindelse med tilbageholdelsen afhørt og udsat for fysiske overgreb. [1-3 dage senere i sommeren] 2021 blev han løsladt. [Få dage senere i sommeren] 2021 blev han indlagt og opereret for [fysisk sygdom] som følge af de skader, som myndighederne havde påført ham ved tilbageholdelsen. Omkring en måned efter udskrivelsen fra hospitalet blev han hentet af myndighederne på sin bopæl. De forsøgte at overtale den mandlige ansøger til at agere meddeler for myndighederne. I den forbindelse truede [den russiske sikkerhedsenhed] ansøgeren med at slå hans familie ihjel, såfremt han nægtede at samarbejde med dem. Den mandlige ansøger blev indkaldt til yderligere tre møder hos [den russiske sikkerhedsenhed], inden krigen i Ukraine brød ud. Det var i den forbindelse, at den mandlige ansøger blev stillet over for valget mellem fængsling eller deltagelse i krigen i Ukraine. I [foråret] 2022 blev han tilbageholdt af [den russiske sikkerhedsenhed]. Ansøgeren deltog i forberedelserne til krigen, men oplevede i den forbindelse bivirkninger fra sin operation, hvorfor han blev sendt hjem og samtidig bedt om at melde sig igen en uge efter. Den mandlige ansøger mødte aldrig op og udrejste efterfølgende fra sit hjemland. Den kvindelige ansøger er etnisk tjetjener og sunnimuslim af trosretning født i [by A], Rusland. Hun har i perioden fra 2010 og frem til sin udrejse opholdt sig i [by B], Rusland. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Den kvindelige ansøger har således henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt eller fængslet af de tjetjenske myndigheder på grund af sin ægtefælles konflikt med myndighederne. Den kvindelige ansøger har yderligere henvist til, at hun frygter, at de tjetjenske myndigheder vil chikanere hende og hendes børn, idet myndighederne chikanerer familiemedlemmer til mænd, der er forsvundet og er i myndighedernes søgelys. Den kvindelige ansøger har endelig henvist til, at hendes mor er blevet kontaktet af de tjetjenske myndigheder under ansøgernes ophold i Danmark. Den kvindelige ansøgers mor er i den forbindelse blevet spurgt ind til, hvor ansøgerne befinder sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om en konflikt med de tjetjenske myndigheder til grund. Ved vurderingen har nævnet lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet har således lagt vægt på, at den mandlige ansøger og den kvindelige ansøger har forklaret forskelligt om centrale dele af den mandlige ansøgers asylmotiv, herunder navnlig om de tjetjenske myndigheders tilbageholdelse af den mandlige ansøger [i sommeren] 2021 og om myndighedernes opsøgninger af den kvindelige ansøgers mor efter ansøgernes udrejse fra hjemlandet. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at den mandlige ansøger også selv har forklaret forskelligt om centrale dele af sit asylmotiv, herunder navnlig om omfanget af de møder med [den russiske sikkerhedsenhed], som han blev indkaldt til efter sin løsladelse, og om tidspunktet for sit kendskab til myndighedernes anklage om ekstremisme. Nævnet finder i den forbindelse, at forklaringen samlet set er usikker, og at den er præget af generaliserende beskrivelser af kontakten med myndighederne. Ansøgeren har herunder svaret undvigende på spørgsmål om, hvorfor han ikke på noget tidspunkt videregav information til [den russiske sikkerhedsenhed], selv om han efter sin egen forklaring både blev udsat for fysiske og verbale overgreb samt udsat for et vedvarende myndighedspres i en samlet periode på [fire til syv] måneder. På den anførte baggrund afviser Flygtningenævnet i sin helhed den mandlige ansøgers forklaring om en konflikt med de tjetjenske myndigheder og dermed også om tvangsrekruttering til krigen i Ukraine. I forlængelse heraf afviser nævnet endvidere den kvindelige ansøgers forklaring om konflikten. Den mandlige ansøgers asylmotiv – og afledt heraf den kvindelige ansøgers asylmotiv – kan således ikke danne grundlag for at meddele asyl. Det bemærkes, at det er indgået i Flygtningenævnets vurdering, at ansøgernes forklaringer for nævnet er afgivet under anvendelse af såkaldt dobbelttolkning fra tjetjensk til russisk og sluttelig til dansk. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.”
Løbenummer: Rusl/2025/21/tmlo
