Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2024.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk somalier og muslim af trosretning fra [by A] i [region], Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya frygter at blive slået ihjel af sin far, idet hun har nægtet at lade sig tvangsgifte. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i [vinteren 2021/2022] begyndte at studere på universitetet i Nairobi. I [efteråret] 2022 blev ansøgeren ringet op af sin far, der oplyste, at hun skulle komme hjem på besøg hos familien i [by A]. Da ansøgeren kom hjem, fortalte hendes far, at han havde givet hende væk til en mand ved navn [A]. Ansøgeren indvilligede ikke i at gifte sig med [A] med henvisning til, at hun havde fået en kæreste i Nairobi, og at hun ønskede at fortsætte sine studier på universitetet. Efterfølgende truede ansøgerens far med at slå ansøgeren ihjel, såfremt hun ikke indgik ægteskab med [A]. Kort efter besøgte [A] ansøgerens familie, hvor han talte med ansøgeren på hendes værelse. Ansøgeren oplyste, at hun ikke ønskede ægteskabet, hvilket udløste en diskussion med [A]. Ansøgerens fars ægtefælle overhørte diskussionen og låste derefter døren til ansøgerens værelse, hvorefter [A] voldtog ansøgeren. Efter overgrebet blev ansøgeren låst inde på sit værelse i seks dage. På den syvende dag fik ansøgeren lov til at gå på toilettet, hvorfra det lykkedes hende at flygte fra bopælen. Ansøgeren tog efterfølgende ophold hos sin søster i [by A], hvor hun holdt sig skjult i perioden fra september til december 2022. Søsteren tog ansøgeren med til lægen og efterfølgende til politiet, hvor ansøgeren anmeldte overgrebet. Ansøgerens far opsøgte søsterens bopæl to gange i denne periode. Ansøgerens far spurgte efter ansøgeren, men søsteren oplyste, at hun ikke vidste, hvor ansøgeren befandt sig. I december 2022 tog ansøgeren til sin kusine i [by B], hvor hun opholdt sig frem til januar 2024, hvorefter hun tog til Nairobi, hvor hun opholdt sig hos sin daværende kærestes kusine frem til sin udrejse af Kenya i februar 2024. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya frygter at blive udsat for yderligere overgreb af [A]. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya vil være en enlig kvinde uden netværk, og at hun ikke vil kunne opnå myndighedernes beskyttelse mod overgreb og forfølgelse. Ansøgeren har ved advokatindlægget gjort gældende, at hun er somalisk statsborger, og at hendes asylsag derfor skal vurderes i forhold til hjemlandet Somalia. Hun vil i Somalia være enlig kvinde uden mandligt netværk og skal tildeles asyl på dette grundlag i overensstemmelse med Flygtningenævnets faste praksis. Hvis det ikke umiddelbart kan lægges til grund, at ansøgeren er somalisk statsborger, bør sagen udsættes og forelægges for Udenrigsministeriet eller hjemvises til Udlændingestyrelsen til nærmere undersøgelse af spørgsmålet, herunder om hendes kenyanske pas er uægte eller opnået på ulovlig vis. Der kan også opstå et spørgsmål om vurdering af Kenya som første asylland, og også i den forbindelse bør sagen hjemvises. Flygtningenævnet bemærker angående spørgsmålet om ansøgerens statsborgerskab, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024 forklarede, at hun kom til Kenya som 2-årig, og at både hun og hendes forældre er kenyanske statsborgere. Også til den udvidede samtale [i vinteren 2024/2025] forklarede ansøgeren, at hun er kenyansk statsborger. Ansøgeren har til mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hendes far sørgede for papirer, så hun kunne gå i skole i Kenya, og at han søgte kenyansk statsborgerskab, også på hendes vegne. Ansøgerens kenyanske nationalitetspas er ved en dokumentbedømmelse foretaget af Nationalt ID-center vurderet til efter al sandsynlighed at være ægte. På den baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er kenyansk statsborger, og der findes ikke anledning til at udsætte sagen til nærmere undersøgelse i Udenrigsministeriet eller at hjemvise den til Udlændingestyrelsen. Det materiale, som ansøgerens advokat har indleveret angående generelle vanskeligheder for etniske somaliere med at få statsborgerskab i Kenya, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved, at ansøgeren, der efter sin forklaring havde en studieplads på universitetet i Nairobi, ikke har forklaret om at have oplevet begrænsninger i sine rettigheder i Kenya, alene at hun oplevede diskrimination på grund af sin stamme. Ansøgeren har endvidere i ansøgningsprocessen forklaret, at hun ikke oplevede problemer i forbindelse med udstedelse af sit kenyanske nationalitetspas, men at hun skulle betale lidt ekstra penge for at få passet hurtigere, og først til mødet i Flygtningenævnet, at hun har fået passet på ulovlig vis. Flygtningenævnet vurderer herefter ansøgerens asylmotiver i forhold til en udsendelse til Kenya. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens asylmotiv om, at hun frygter at blive slået ihjel af sin far, fordi hun har nægtet at lade sig tvangsgifte med manden, [A], og at hun frygter at blive udsat for yderligere overgreb af [A], til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om sine asylmotiver på flere væsentlige punkter fremstår divergerende og udbyggende. Forklaringen indeholder endvidere flere ikke-overbevisende elementer og fremstår efter en samlet vurdering ikke konsistent og selvoplevet. I forhold til denne vurdering fremhæver Flygtningenævnet, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen om overgrebet fra [A] forklarede, at manden en dag [i efteråret] 2022 besøgte familiens hjem for at tygge khat med ansøgerens far. Mens ansøgeren sov på sit værelse, fulgte hendes fars kone [A] ind på ansøgerens værelse, hvorefter overgrebet fandt sted. Til den udvidede samtale forklarede ansøgeren, at hendes far præsenterede [A] [i efteråret] 2022. Da ansøgeren mødte [A], talte hun med ham, og han fortalte, at hendes far havde givet hende til ham. Hun svarede, at hun ikke kendte ham og ikke var interesseret i ham. [A] prøvede at tvinge hende til at blive gift. Ansøgeren forklarede senere i samtalen, at [A] var med, første gang hun og hendes far snakkede om ham. Et par dage efter lukkede ansøgerens fars kone [A] ind til ansøgeren og låste ham inde hos hende, og ansøgeren blev voldtaget af ham. Til gensamtalen [i foråret] 2025 forklarede ansøgeren, at hun ikke havde talt med eller mødt manden, før han udsatte hende for voldtægten. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet forklaret, at voldtægten først fandt sted, anden gang hun traf [A]. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt hun havde mødt manden før voldtægten eller ej, og udbyggende i forhold til, at hendes fars kæreste låste ham inde hos ansøgeren. Om politianmeldelsen forklarede ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen, at hun anmeldte overfaldet til myndighederne, men at hun ingen støtte modtog fra dem, og at hun ikke har hørt noget siden. Til den udvidede samtale forklarede ansøgeren, at politiet besøgte stedet, hvor [A] befandt sig, men at de ikke kunne finde ham, da han var flyttet til et andet sted i byen. Ansøgeren og hendes søster kørte med politiet for at udpege, hvor [A] boede. Et stykke tid senere oplyste politiet, at [A] var eftersøgt, men at de ikke kunne finde ham. Til gensamtalen [i foråret] 2025 forklarede ansøgeren, at politiet tog med hende og hendes søster hjem til deres far. Politiet ledte efter [A] i hjemmet. Ansøgeren vidste ikke, hvor [A] boede. Ansøgeren har til mødet i Flygtningenævnet forklaret, at politiet kun ledte efter [A] i hendes fars hjem. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt myndighederne gjorde noget i anledning af hendes anmeldelse eller ej, om hvor politiet sammen med hende og hendes søster ledte efter [A], og om hvorvidt ansøgeren kørte med politiet for at udpege, hvor [A] boede, eller hun ikke vidste, hvor han boede. Om frygten for sin far forklarede ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen, at hendes søstre har advaret hende mod at vende tilbage til Kenya, da deres far leder efter ansøgeren og truer med at slå hende, og at hun udrejste af Kenya for at undgå at blive giftet væk. Til den udvidede samtale forklarede ansøgeren, at hendes far ville komme efter hende, hvis han havde fundet ud af, at hun var hos sin kusine. Han ville blive voldelig, men han ville ikke have til hensigt at slå dem ihjel. Da ansøgeren fastholdt ikke at ville gifte sig med [A], sagde hendes far, at hun skulle blive hjemme uden frihed til at forlade huset. Hvis ansøgeren var blevet opdaget af sin far hos sin søster, ville han slå både ansøgeren og hendes søster ihjel. Ansøgeren forklarede til gensamtalen, at hendes far sagde til hende, at hun ikke ville komme til at leve længe, hvis hun ikke giftede sig med den person, hendes far havde fundet. Ansøgeren har til mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hendes far ville blive voldelig over for hende, men han ville ikke slå hende ihjel. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt hun frygtede, at hendes far ville slå hende ihjel eller ej. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren ved en samtale [i sommeren] 2024 gav udtryk for, at hun ikke havde forstået tolken, som havde tolket ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2024. Det fremgår imidlertid af referatet fra oplysnings- og motivsamtalen, at tolken og ansøgeren havde oplyst, at de forstod hinanden, og tolken oplyste [i sommeren] 2024, at problemet [i foråret] 2024 havde bestået i, at ansøgeren havde blandet sit somali med ord fra swahili og engelsk og derfor skulle forklare tolken, hvad disse ord betød. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at divergenserne i ansøgerens forklaring ikke kan tilskrives tolkningen. Samtidig fremtræder ansøgerens forklaring om, at hun blev hos sin søster i [by A], hvor hendes far også boede, i 3 måneder fra september til december 2022, selvom hendes far mistænkte, at ansøgeren kunne gemme sig der, og faktisk kom to gange for at lede efter hende, ikke overbevisende henset til, at ansøgeren efterfølgende tog ophold hos sin kusine i [by B] og derved havde denne mulighed. Efter det, som er anført ovenfor, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Kenya vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Kenya kan ikke føre til asyl, og den omstændighed, at ansøgeren ikke har nogen familie eller andet netværk i Kenya, der kan tage vare på hende i tilfælde af en tilbagevenden til hjemlandet, er et socioøkonomisk forhold, der heller ikke kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Keny/2025/4/tps
