Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2022.
Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og [muslim] af trosretning.
Ansøgeren er født i [by], Iran. Da ansøgeren var fire-fem år gammel, flyttede ansøgeren med sin familie til [land 1], hvor de opholdt sig i [en by i land 1] i cirka to og et halvt år. Ansøgeren flyttede herefter med sin familie til [land 2], hvor de opholdt sig i syv-otte år. I 2005 flyttede ansøgeren med sin familie til [et land i Europa], hvor ansøgeren opholdt sig indtil hans udrejse til Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter de iranske myndigheder, idet hans far var kritiker af regimet i Iran, hvor faren har været fængslet og blev anset som landsforræder. Derfor vil ansøgeren være i myndighedernes søgelys. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at få konflikter med de iranske myndigheder, herunder at blive fængslet, idet han føler sig vestliggjort og har en anden tankegang end majoriteten i Iran. Han har til støtte herfor gjort gældende, at han bor sammen med sin [etnicitet] kæreste, der er kristen, og de ser vestlige film og hører vestlig musik sammen. Hans værdier og overbevisning er på alle måder i modstrid med sharialoven. Ud fra en kumulativ betragtning når henses til, hvordan situationen har udviklet sig i Iran, vil ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran endvidere påkalde sig myndighedernes opmærksomhed. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han risikerer forfølgelse eller asylbegrundende overgreb som følge af hans afdøde fars konflikt med de iranske myndigheder, kan Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens asylmotiv herom til grund. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre blot tilnærmelsesvis mere detaljeret for hans fars konflikt med de iranske myndigheder. Ansøgeren har herunder ikke kunnet oplyse om, hvilke politiske aktiviteter, hans far mere konkret skulle have deltaget i, eller hvorfor ansøgerens afdøde far skulle have været efterstræbt af myndighederne. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at hans søster for nyligt har oplyst ansøgeren om, at faren skulle have arbejdet som journalist, forfatter og aktivist i Iran. Ansøgeren har således ikke nærmere kunnet oplyse om, hvilken avis faren skulle have arbejdet for eller, hvilke bøger, faren har været forfatter til. Flygtningenævnet har derudover - og særligt - lagt vægt på, at ansøgeren to gange er ind- og udrejst legalt til og fra Iran ved anvendelse af sit iranske pas i henholdsvis 2009 og 2011. I 2009 rejste ansøgeren som turist til Iran, hvor han opholdt sig i landet i cirka tre måneder. I 2011 rejste han igen til Iran, hvor han denne gang opholdt sig i landet i 45 dage i anledning af, at ansøgeren var blevet inviteret til et bryllup. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgerens far i 2009 selv opfordrede ansøgeren til at rejse til Iran, så ansøgeren ifølge faren med egne øjne kunne se, hvordan folk boede i Iran. Ansøgeren oplevede i forbindelse med begge rejser ikke nogen problemer med de iranske myndigheder. Det forhold, at ansøgeren har forklaret, at hans far skulle have været fængslet i Iran, da ansøgeren var lille, at ansøgerens far skulle have fortalt ansøgeren, at han ikke kunne rejse til Iran sammen med ansøgeren, idet han var kritiker af systemet og risikerede dødsstraf, og at ansøgerens familie i Iran har fortalt ansøgeren, at hans far risikerede henrettelse i Iran som følge af hans politiske aktiviteter, kan på den baggrund ikke føre til en ændret vurdering. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at den iranske ambassade i [et europæisk land] ifølge ansøgeren skulle have oplyst, at blandt andet ansøgeren ville blive anholdt i Iran, hvis de rejste til Iran for at begrave ansøgerens far, da ambassaden oplyste, at de ville begrave en landsforræder. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at han føler sig vestliggjort og har en anden tankegang, således at han risikerer forfølgelse eller asylbegrundende overgreb som følge heraf, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han af den grund vil blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han vil blive udsat for overgreb ved en tilbagevenden til sit hjemland, hvilket ikke bestyrkes af andre omstændigheder eller oplysninger i øvrigt. Det bemærkes herved, at ansøgeren har oplyst, at han er muslim, praktiserer sin religion og taler farsi. Det forhold, at ansøgeren har boet i udlandet, siden han var omkring fire-fem år, at han er bange for, at de iranske myndigheder vil fabrikere en sag mod ham for at få ham fængslet, eller at de vil betragte ham som agent, kan ikke føre til en ændret vurdering, da dette ligeledes alene beror på ansøgerens egen formodning, der ikke understøttes af oplysningerne i øvrigt. Dertil kommer, at ansøgeren to gange er ind- og udrejst legalt til og fra Iran ved anvendelse af sit iranske pas i henholdsvis 2009 og 2011 uden at opleve problemer med myndighederne. Ansøgerens opholdt sig i forbindelse med rejserne i Iran i henholdsvis cirka tre måneder og i 45 dage. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland, Iran, risikerer at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Iran/2025/55/MSI
