Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Finland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Finland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens helbred. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Finland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Finland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18 d, stk. 1, litra d, og at Finland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Finland [i efteråret]2025 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. DRC Dansk Flygtningehjælp har med henvisning til forordningens artikel 17, stk. 1, og EU Charterets art. 4 om grundlæggende rettigheder, nedlagt påstand om, at klagerens sag skal realitetsbehandles i Danmark. Der er til støtte herfor henvist til, at klageren lider af alvorlig psykisk sygdom og mangler evne til at tage vare på sig selv og sine interesser, herunder at indgå meningsfyldt i en klageprocedure. DRC Dansk Flygtningehjælp har med henvisning hertil og til EU-Domstolens dom i sag C-578/16 gjort gældende, at klagerens psykiske tilstand er af en sådan karakter, at en overførsel i sig selv vil kunne indebære en reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, uafhængigt af modtager-og plejeforholdene i den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af den pågældende ansøgning. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren [i foråret] 2024 indgav ansøgning om asyl i Danmark, og at de finske myndigheder [i efteråret] 2024 meddelte Udlændingestyrelsen, at klageren selv havde overført sig selv til Finland. [I efteråret] 2025 blev klageren anholdt og frihedsberøvet af Københavns Politi og indgav ansøgning om asyl [i efteråret] 2025. Klageren har siden [efteråret 2025] været fængslet på den særligt sikrede afdeling i [fængsel], hvor han er blevet tilset af sundhedspersonale. Det fremgår af klagerens lægejournal blandt andet, at han [beskrivelse af ansøgerens psykiatriske symptomer]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at klagerens sag skal behandles i Danmark, selvom klageren må anses for at være psykisk syg, hvilket understøttes af den fremsendte lægejournal. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen der indikerer, at en overførsel til Finland i sig selv betydeligt og uopretteligt vil forværre klagerens mentale sundhedstilstand. Der er herved også lagt vægt på, at klageren tidligere selv har overført sig til Finland, ligesom han har oplyst, at han ikke har konflikter i Finland, men at myndighederne modarbejder ham, samt at han hellere vil overføres til Irak eller Tyskland, idet hans id-kort og nationalitetsbevis befinder sig der. Flygtningenævnet er i den forbindelse opmærksom på, at EU-Domstolen i sag C-578/16 har forholdt sig til, under hvilke omstændigheder en overførsel af en udlænding, der har særlig alvorlig psykisk eller fysisk lidelse, er i strid med EU-charterets artikel 4. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at Domstolen fastslår i præmis 77-81, at en medlemsstat ikke er afskåret fra at overføre en udlænding, såfremt denne er i stand til at rejse, og forudsat, at medlemsstaten har truffet de forholdsregler, der er nødvendige for, at overførslen sker under forhold, som gør det muligt på egnet og tilstrækkelig vis at beskytte den pågældendes sundhedstilstand, eksempelvis ved ledsagelse af relevant sundhedspersonale- og udstyr samt den nødvendige medicin. Det bemærkes i den forbindelse, at Hjemrejsestyrelsen forud for en udsendelse af klageren underretter de finske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Hjemrejsestyrelsen kan således, som EU-Domstolen også fastslår i præmis 77-81 i sag C-578/16, samarbejde med de finske myndigheder med henblik på at sikre, at klageren modtager sundhedspleje under og efter overførslen, ligesom overførslen kan tilrettelægges på en sådan måde, at klageren under transporten bliver ledsaget af relevant sundhedspersonale, der råder over det udstyr, de ressourcer og den medicin, som er nødvendige, for at forhindre enhver forværring af klagerens sundhedstilstand eller enhver voldsbehandling begået af denne mod sig selv eller andre. Hertil kommer, at Hjemrejsestyrelsen ligeledes kan sikre sig, at klageren bliver ydet pleje straks ved dennes ankomst til den ansvarlige medlemsstat. Flygtningenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17, stk. 1. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. ”.
Dub-Finl/2025/4
