Nævnet stadfæstede i november 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Armenien. Indrejst i 2022.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk armener og kristen fra [landsby], Armenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Armenien frygter at skulle gøre tjeneste i reserven for det armenske militær og derved blive sendt i krig mod Aserbajdsjan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har aftjent værnepligt [i en toårig periode i 00’erne] for det armenske militær i [by A], Armenien. Under krigen i 2019-2020 i Armenien blev der offentliggjort lister over personer, der var indkaldt til at skulle gøre tjeneste, og ansøgerens navn fremgik heraf. Ansøgeren udrejste herefter af Armenien. Ansøgeren har videre oplyst, at hans mor under hans ophold i Danmark har oplyst, at hans navn fortsat fremgår af kvoterne for reservister, og at hun har modtaget en skriftlig indkaldelse fra rekrutteringskontoret i Armenien i hans navn. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive straffet som følge af, at han tidligere er deserteret fra militæret i Armenien. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i [efteråret] 2020 blev stoppet af en militærbil og kørt til [by B], hvor han modtog militærtræning i omkring syv dage med henblik på at blive sendt til Nagorno-Karabakh for at forsvare [by C]. På vej dertil tilkendegav ansøgeren og hans kammerat modvilje mod at deltage i krigshandlinger, hvorefter de sammen flygtede ved at springe ud af en kørende lastbil. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter sin afdøde kammerats familie, idet de beskylder ansøgeren for at have forårsaget kammeratens død. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han og hans kammerat sprang ud af bilen ved et skovområde om natten. Under flugten trådte hans kammerat på en landmine og omkom på stedet, mens ansøgeren fortsatte sin flugt til [by D]. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke er bekendt med, hvordan hans kammerats familie fandt ud af, at de sammen var flygtet fra reserven, men at ansøgerens mor har oplyst, at kammeratens familie flere gange har opsøgt hendes bopæl i Armenien. En af gangene tog de ansøgerens bror med sig og tilbageholdt ham i flere timer med henblik på at udspørge ham om ansøgeren, inden han blev løsladt igen. Ansøgeren har endelig henvist til, at han frygter repressalier i Armenien som følge af en seksuel relation til sin onkels ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Armenien har været udsat for seksuelle overgreb af sin onkels ægtefælle. Overgrebene begyndte, da han var 24–25 år gammel, og fortsatte frem til [efteråret] 2021. Ansøgeren har videre oplyst, at en ukendt person blev bekendt med relationen og begyndte at sprede rygter herom. Ansøgeren frygter, at specifikke familiemedlemmer får kendskab til disse rygter. Flygtningenævnet kan delvist lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren har modtaget en tilsigelse til militæret i Armenien som reservist, og at han er deserteret fra reserven. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Armenien risikerer en straf som desertør. Det henhører under enhver jurisdiktion at lovgive om og fastsætte straffen for lovovertrædelser, herunder for desertering fra militærtjeneste, og efter baggrundsoplysningerne vedrørende den forventelige straf herfor vil der ikke være tale om en uforholdsmæssig straflængde. Flygtningenævnet finder, at der ikke i baggrundsoplysningerne er belæg for, at afsoningsforholdene i armenske fængsler har en karakter, der er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Ansøgeren er beskrevet med en psykisk sårbarhed, men det kan ikke føre til en anden vurdering heraf. Indkaldelse til militærtjeneste er ikke i sig selv et forhold, der kan begrunde asyl. Forholdet angående militærtjeneste kan derfor ikke føre til asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angår asylmotivet om, at ansøgeren frygter sin afdøde kammerats familie, idet de beskylder ansøgeren for at have forårsaget kammeratens død, har ansøgeren i asylansøgningsskemaet af [sommeren] 2023 oplyst, at han og hans kammerat gik gennem skovene i tre dage, efter de var sprunget af lastbilen. Pludselig hørte ansøgeren en eksplosion bagved og så, at hans ven var sprængt i stykker på en mine. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2023 forklaret, at de hørte et skud, da de kastede sig ud af lastbilen, men ingen af dem blev ramt. De løb gennem skoven. De skiftedes til at løbe og gå i halvanden til to timer. Ansøgerens ven var kommet til skade, da han hoppede ud af lastbilen, så ansøgeren var hele tiden foran ham. Vennen trådte på en landmine, og ansøgeren måtte fortsætte alene. Ansøgeren har under den udvidede samtale [i efteråret] 2024 forklaret, at der var en person, der skød efter ham og hans ven, da de hoppede ud af lastbilen. Ansøgerens ven var 10-15 meter bag ansøgeren, da han trådte på en mine. Der var intet tilbage af ham. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han godt kan se, at han i asylansøgningsskemaet kom til at skrive, at han og hans kammerat gik sammen i 3 dage, men det var en fejl. De løb og gik kun sammen i ca. 2 timer, inden eksplosionen skete, hvorefter ansøgeren gik videre alene. Da eksplosionen skete, mærkede han varme i nakken og blev skubbet ned på knæ af en slags bølge. Hans kammerats familie tror ikke på, at kammeraten døde med det samme, men at han kun blev skadet i benene og så efterladt af ansøgeren. De har opsøgt ansøgerens familie flere gange. De vil have ansøgeren til at vise stedet, hvor eksplosionen skete, for at lede efter bare en knogle efter deres familiemedlem, men ansøgeren kan ikke finde tilbage til stedet. De synes, at det er uretfærdigt, at ansøgeren er i live og bor i Europa. Han ved, at de ikke vil give ham 2-3 minutter til at forklare. De vil slå ham ihjel, men han ved ikke hvordan. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret udbyggende derved, at han i asylansøgningsskemaet intet oplyste om skud, i oplysnings- og motivsamtalen, at de hørte skud, og i den udvidede samtale, at der blev skudt efter dem. Ansøgeren har forklaret divergerende derved, at han i asylansøgningsskemaet oplyste, at de gik i tre dage, inden eksplosionen skete, mens han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det var halvanden til to timer. Hertil kommer, at troværdigheden af ansøgerens forklaring må vurderes i lyset af, at han til oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han udrejste af sit hjemland i 2022, fordi han så på nettet, at der var arbejdsmuligheder i Danmark. Det må også indgå, at han først søgte asyl [i sommeren] 2023 efter at være indrejst i Danmark [i foråret] 2022. Ansøgeren har imidlertid gennem hele ansøgningsforløbet fastholdt sin forklaring om at være deserteret sammen med en kammerat, der omkom ved en eksplosion forårsaget af en landmine, og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen lægger Flygtningenævnet til grund, at en sådan ulykke fandt sted, og at ansøgeren overværede det. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hans kammerats familie efterstræber ansøgeren på livet på grund af ulykken, til grund. Forklaringen er ikke underbygget ved konkrete eksempler på trusler eller andet, og ansøgerens frygt må anses for udelukkende at bero på hans egen formodning. Forholdet angående ansøgerens afdøde kammerat kan derfor ikke føre til asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angår asylmotivet om, at ansøgeren frygter repressalier som følge af en seksuel relation til sin onkels ægtefælle, har ansøgeren intet oplyst herom i asylansøgningsskemaet. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at der ud over asylmotiverne om militæret og hans afdøde kammerats familie var en tredje årsag til, at han søger asyl, som han ikke kunne fortælle om. Han var indforstået med, at forholdet så ikke kom til at indgå i asylsagen. Til den udvidede samtale forklarede ansøgeren, at han havde haft en forbindelse til en kvinde. Det var en hemmelighed, og han frygter, at hans egen familie vil opfordre ham til selvmord, hvis det kommer frem. I forbindelse med advokatindlægget har ansøgeren oplyst, at der var tale om et forhold til hans onkels ægtefælle, og at ansøgeren oplevede, at han blev seksuelt udnyttet. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det skyldes dels frygt for viderebringelse i det armenske miljø, dels egen skam, at han ikke tidligere i forløbet har kunnet forklare om forholdet. Det er meget ærekrænkende efter armenske forhold, og han frygter dels omverdenens fordømmelse, idet alle vil mene, at han bør begå selvmord som følge af forholdet, dels kvindens bror og søn samt ansøgerens egen bror, som vil slå ham ihjel ud fra æresfølelse og hævn. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring lægge til grund, at han i Armenien har haft et seksuelt forhold til sin onkels ægtefælle, og at han oplever det som ydmygende og ærekrænkende. Der er imidlertid ikke oplysninger i sagen, der giver grundlag for at antage, at ansøgeren som følge af forholdet befinder sig en aktuel og asylbegrundende konflikt med familiemedlemmer eller andre personer i Armenien. Ansøgeren er af [asylcenteret] beskrevet med psykisk sårbarhed, og ansøgeren har, som det fremgår ovenfor, henvist til flere forskellige asylmotiver. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, heller ikke ved en kumulativ vurdering af det, som ansøgeren har anført. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: arme/2025/1/lnk
