Nævnet stadfæstede i juli 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2023 idømt fængsel i et år for overtrædelse af staffelovens § 119 b, § 245, jf. § 21, § 276, § 244 og § 288, stk. 1, nr. 2. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4, jf. § 22, nr. 6. Klageren blev idømt fire måneders fængsel for overtrædelse af hjemrejselovens § 23, stk. 2, jf. § 12, stk. 3, jf. straffelovens § 86, stk. 1, 4. pkt. Klageren blev samtidig udvist af Danmark og meddelt et indrejseforbud i 6 år. Flygtningenævnet udtalte: Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk [etnicitet] og [-]muslim af trosretning fra [by A], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Han har deltaget i nogle demonstrationer i [by A] i perioden 2012 til 2024 og en enkelt demonstration i Danmark, men ikke i øvrigt været politisk aktiv. Klageren henviste som asylmotiv under den oprindelige asylsag til, at han frygtede at blive genindkaldt til militærtjeneste af de syriske myndigheder, ligesom han frygtede, at de syriske oprørere ville have ham til at kæmpe for dem. Endvidere henviste han til de generelle forhold i Syrien, herunder hans hjemområde. Det fremgår af akterne fra den oprindelige asylsag, at klageren oplyste, at han omkring [sommeren] 2013 blev kontaktet telefonisk af folk fra oppositionen, der truede med at dræbe ham, hvis ikke han indvilligede i at kæmpe for oppositionen. [I foråret] 2014 blev klageren kidnappet af gruppen ”Det Syriske Nationalforsvar”. Han blev løsladt mod betaling af løsepenge. [I foråret] 2014 udrejste klageren legalt til [mellemøstligt land]. Klageren har som asylmotiv under udsendelsessagen henvist til, at han frygter at blive anholdt og genindkaldt til militæret ved en tilbagevenden. Endvidere frygter klageren at blive kidnappet af forskellige grupperinger. Klageren ønsker ikke at udføre militærtjeneste, idet han ikke ville slå civile mennesker ihjel. Klageren har i forbindelse med udsendelsessagen oplyst, at han i begyndelsen af 2014 [et antal] gange blev indkaldt til afhøringer hos de syriske myndigheder. Klageren har herom oplyst, at [by A] blev lukket ned i perioden 2012-2014 på baggrund af befolkningens demonstrationer i byen. Klageren deltog også selv i omkring [et antal] demonstrationer i denne periode. Da [by A] igen åbnede op i 2014, skulle man anmode om tilladelse til at forlade byen, hvorefter de syriske myndigheder efterfølgende afhørte og undersøgte en, før man fik lov at forlade [by A]. I den forbindelse blev klageren afhørt af de syriske myndigheder, og det var disse afhøringer, der fik ham til at udrejse. Klageren fik udstedt et nationalitetspas udstedt og udrejste legalt af Syrien til [mellemøstligt land]. Klageren har efter indrejsen i Danmark, for cirka to-tre år siden, deltaget i en demonstration med cirka 200-300 deltagere. Han har fortsat kontakt med sin mor og søskende i [by A]. Familien har advaret ham om at vende tilbage, fordi der ikke er sikkert. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han er i den militærpligtige alder og at det ikke kan udelukkes, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil blive tvangsrekrutteret til militæret. Af udlændingelovens § 31, stk. 2 fremgår, at en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionen anførte grunde eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod udsendelse til et sådant land. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssigt at udsende klageren til Syrien. Det følger af udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., at en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, tillige skal indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22 – 24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor. Afvejningen skal for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning vedrørende grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse. Klageren blev ved [byrettens] dom [fra sommeren] 2023 fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet straffelovens § 119b, § 245, jf. § 21, § 244, samt § 288, stk. 1, nr. 2 ved at have angrebet en tjenstgørende vagt på [bestemt lokalitet] og for forsøg på grov vold imod denne ved at have [beskrivelse af gerningsindhold]. Klageren blev ved dommen straffet med fængsel i 1 år og udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Af dommen fremgår herved, at det efter en samlet vurdering af klagerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Syrien sammenholdt med karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, må en udvisning anses for at være en proportional foranstaltning, og ikke i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder efter karakteren og grovheden af den kriminalitet, som klageren er dømt for ved [byrettens] dom [fra sommeren] 2023, herunder længden af den idømte frihedsstraf, at klageren er dømt for en særlig farlig forbrydelse og at der er en formodning for, at klageren fremadrettet må betragtes som en fare for samfundet. Denne formodning er ikke afkræftet ved det på nævnsmødet forklarede. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at kriminaliteten, henset til dennes grovhed og personfarlige karakter og længden af den idømte frihedsstraf, må tillægges betydelig vægt. Om klagerens personlige forhold fremgår af sagen, at klageren ikke har familie eller andre nære relationer i Danmark. Klageren har gået på sprogskole i Danmark, og har gennemført Dansk 2, samt [klassetrin i folkeskoles udskolingsniveau] på [voksenuddannelsessted], [by B]. Han har arbejdet et års tid på en fabrik i [by C], og har derudover haft arbejde med rengøring af [erhvervslokationer], og servicemedarbejder på byggepladser, hvor han har [haft en specifik jobfunktion]. Klageren er sund og rask. I Syrien har klageren sin mor, [et antal søskende], samt [andre familiemedlemmer]. Klageren har i Syrien gået 6 år i grundskole, 3 år i mellemskole. Han har arbejdet med [juridisk jobfunktion]. Efter en samlet vurdering og afvejning af sagens omstændigheder, herunder klagerens personlige forhold, finder Flygtningenævnet, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Klageren er derfor udelukket fra at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2024/56/mnr
