syri202442

Nævnet stadfæstede i august 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra [by], Rif Damaskus, Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at de syriske myndigheder vil slå ham ihjel, fordi hans [familiemedlem A] er deserteret fra det syriske militær og efterlyst. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2021 blev tilbageholdt af personer fra militæret eller det syriske regime, som truede ansøgeren med at slå ham ihjel, hvis ikke ansøgerens [familiemedlem A] kom tilbage til Syrien fra [europæisk land A]. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til en episode, efter familien var flyttet til [anden provins i Syrien], hvor ansøgerens [specifikke familiemedlemmer C] truede ansøgeren med at slå ham ihjel, hvis ikke hans [familiemedlem A] kom tilbage til Syrien fra [europæisk land]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans [specifikke familiemedlemmer C] er ude efter ansøgeren og hans [familiemedlem A], fordi ansøgerens [nære familiemedlem B] er udrejst fra Syrien til [europæisk land] og har taget sit tørklæde af. Ansøgeren har til støtte herfor yderligere oplyst, at det er ham, som hans [specifikke familiemedlemmer C] vil slå ihjel, fordi ansøgeren er den eneste i familien, der ikke fejler noget, og fordi det er ham, der taler mest med [ansøgerens nære familiemedlem B]. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til de generelle forhold i Syrien. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren vurderes at have den fornødne modenhed til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at han har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Det kan således ikke lægges til grund, at ansøgeren i 2021, hvor han var 13 år, på vej hjem fra [institution] blev tilbageholdt af personer fra det syriske militær. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgerens [specifikke familiemedlemmer C] har truet ansøgeren på livet, fordi ansøgerens [nære familiemedlem B] i [europæisk land A] har smidt tørklædet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om tilbageholdelsen fremstår divergerende på centrale punkter, der ikke kan tilskrives ansøgerens alder og modenhed, eller at han under samtalerne følte sig presset. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvor mange personer, der steg ud af bilen, om han blev bundet på hænderne under transporten samt om han kunne se mændenes ansigter. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2022 forklaret, at [antal] personer steg ud af bilen, mens han i de senere samtaler og for nævnet har forklaret, at [et andet antal] personer steg ud af bilen og tvang ham ind i den. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede han, at han blev bundet på hænder og fødder under transporten, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke blev bundet. Endelig forklarede han til samtalen [i oktober] 2023, at han ikke kunne se mændenes ansigter, fordi de havde [beklædning] på, mens han til nævnsmødet har forklaret, at han kunne se deres ansigter, ligesom han har beskrevet, hvordan de så ud. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i øvrigt heller ikke fremstår overbevisende, herunder i forhold til hvorfor de syriske myndigheder skulle tilbageholde ham i 2021, fordi hans [familiemedlem A] i slutningen af 2013 udrejste af Syrien og forlod sin stilling hos [myndighed] og har unddraget sig militærtjeneste. Vedrørende konflikten med [ansøgerens specifikke familiemedlemmer C] har Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen navnlig lagt vægt på, at ansøger har forklaret, at [ansøgerens specifikke familiemedlemmer C] først begyndte at true familien, efter de i 2021 var flyttet til [anden provins i Syrien], mens hans [nære familiemedlem B] har forklaret, at hun første gang blev truet af sine [specifikke familiemedlemmer D] omtrent i 2016. Hertil kommer, at Flygtningenævnet på samme måde som Udlændingestyrelsen finder, at ansøgerens forklaring ikke forekommer overbevisende, herunder med hensyn til, hvorfor ansøgeren skulle slås ihjel, fordi [ansøgerens nære familiemedlem B] i 2014 havde valgt ikke at bære tørklæde. Det er endelig med hensyn til vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed indgået, at han ved indrejse oplyste en forkert alder, selvom det efter Flygtningenævnets opfattelse må lægges til grund, at han var klar over sin reelle alder. Der er herved lagt vægt på [den skrivelse], som [en fagperson] på den [institution], hvor ansøger gik, oplyste, at ansøgeren over for sine [kammerater] sagde, at han var 14 år. Flygtningenævnet finder på den baggrund endelig, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han i øvrigt er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, herunder med henvisning til, at han og hans familie nu er udrejst af Syrien, at hans [familiemedlem A] ikke har aftjent værnepligt og har forladt en offentlig stilling, og at han har haft ophold i [anden provins i Syrien]. Der er herved også taget hensyn til det forsigtighedsprincip, som nævnet anvender i sager fra Syrien. Med hensyn til de generelle forhold i Syrien, henvises til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2024/42/CARA