Nævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2024.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen af trosretning fra [by A], Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Kenya frygter at blive udsat for voldelige overgreb, fængslet eller slået ihjel, fordi han er biseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er tiltrukket af både mænd og kvinder, hvilket han har været bevidst om, siden han var 14-15 år. Ansøgerens første forhold til dreng var til skolevennen [person A]. Efter sin collegeuddannelse flyttede ansøgeren i 2019/2020 til området [område i by A], hvor han fik ansættelse i et supermarked. Gennem sit arbejde mødte ansøgeren i 2020 [person B], som han blev forelsket i, og som han indledte et romantisk og seksuelt forhold til. Ud over [person B] kunne ansøgeren ikke tale med nogen om, hvad han følte, og han var bevidst om, at de følelser, han havde, var uacceptable for hans egen familie og for stort set alle andre. Ansøgeren havde i samme periode forhold til piger/kvinder, og i 2021 blev ansøgeren gift med [person C], som han også havde mødt gennem sit arbejde i supermarkedet. I [sommeren] 2022 fik ansøgeren og [person C] datteren [navn på datter]. I [sommeren] 2022 deltog ansøgeren i en familiebegivenhed på sin [familiemedlem A’s] bopæl i [by B], hvor han medbragte [person B] som ven. Under begivenheden blev ansøgeren og [person B] intime, hvilket skyldes indtagelse af alkohol. Ansøgerens [familiemedlemmer B og C] angreb ansøgeren og [person B] verbalt og fysisk, hvorefter det lykkedes dem at flygte. Rygtet om ansøgeren og [person B’s] forhold blev efterfølgende spredt, hvorfor [person C] også blev bekendt med deres forhold. I [sommeren] 2023 besøgte ansøgeren for første gang efter familiebegivenheden sin [familiemedlem A]. Ansøgeren blev verbalt antastet og truet af nogle yngre drenge, mens han gik fra busstationen til sin [familiemedlem A’s] bopæl, og han blev verbalt antastet og udsat for voldelige overgreb af to mænd efter at have forladt [familiemedlem A’s] bopæl og var kommet tilbage til busstationen. Derefter blev han bragt til hospitalet, hvor han modtog behandling. Da han blev udskrevet, tog han til politiet, hvor han anmeldte episoden. Efter episoden opholdt han sig på sin bopæl og ophørte med at arbejde. Ansøgeren valgte at udrejse, fordi han følte sig utryg. Han frygtede, at hans [familiemedlemmer B og C] ville konfrontere ham og skade ham, og i værste fald slå ham ihjel. Han frygtede endvidere at blive angrebet af personer fra den lokale befolkning i [familiemedlem A’s] område og sit eget område. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens forklaring om den proces, der førte til, at han erkendte at være biseksuel, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sin indre erkendelse af sin biseksualitet på væsentlige punkter fremstår utroværdig. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren er biseksuel. Flygtningenævnet bemærker særligt, at ansøgeren under nævnsmødet blev spurgt til denne erkendelsesproces og blandt andet forklarede, at han havde fået forståelse for sine biseksuelle følelser, da han på sin kostskole, hvor der kun gik drenge, havde set nogle film, hvor mænd kyssede hinanden. Efter forklaringen må Flygtningenævnet lægge til grund, at der ikke var tale om film med et egentligt homoerotisk indhold, idet ansøgeren forklarede, at der var tale om ”actionfilm”, men hvor der dog forekom scener, hvor mænd kyssede hinanden. Ansøgeren forklarede også, at han og de øvrige drenge kunne se disse film uden voksenopsyn, og at de andre drenge i øvrigt viste tegn på ubehag over de omtalte scener. Flygtningenævnet finder denne forklaring helt usandsynlig og bemærker, at disse forhold heller ikke har været omtalt tidligere. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren, som også påpeget af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [fra sommeren] 2024, har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Ved asylsamtalen [i sommeren] 2024 blev ansøgeren spurgt meget specifikt til sin relation til [person A], jf. referatet side 7n. Han forklarede udtrykkeligt, at han og [person A] først havde kysset hinanden på kinden, og at de derefter var begyndt at kysse hinanden på munden. Under nævnsmødet har ansøgeren imidlertid forklaret, at han og [person A] alene kyssede hinanden på kinden. Flygtningenævnet bemærker, at forespørgslen ved samtalen [i sommeren] 2024 fremstår meget præcis, og at forholdet må tillægges central betydning for ansøgerens asylmotiv, idet ansøgeren har beskrevet [person A] som den første mand, med hvem han havde en form for romantisk relation. Det forekommer derfor utroværdigt, at ansøgeren ikke skulle have præcis erindring om dette. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at det var en fejl, når han ved samtalen [i sommeren] 2024 side 21 forklarede, at den person ved navn [samme navn som person B], som havde overført penge til ham, var en anden person end [person B], som han havde været kæreste med. Foreholdt dette ved samtalen [i sommeren] 2024 bekræftede han udtrykkeligt, at der var tale om to personer [med samme navn]. Foreholdt dette under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at ”han var under pres” ved afhøringen. Flygtningenævnet bemærker, at sådanne forhold muligt kan føre til en upræcis forklaring men ikke til, at man i strid med sandheden hævder, at der er tale om to forskellige personer med samme navn. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er påfaldende, at ansøgerens [familiemedlem B], som ansøgeren i øvrigt oplyser at have en alvorlig konflikt med, har sendt ham penge i juli 2023. Ansøgeren har i den forbindelse alene henvist til, at hans [familiemedlem A] var syg, hvilket på ingen måde er nogen overbevisende forklaring på, hvorfor [familiemedlem b] under de givne forhold skulle sende ham penge. Efter en samlet vurdering, herunder også med henvisning til de forhold, der i øvrigt er fremhævet i Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2024, tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring som utroværdig og som tilvejebragt med henblik på at skabe et asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kenya vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.Keny/2024/6/tps
