Nævnet stadfæstede i december 2024 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Kenya. Indrejst i 2024.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen af trosretning fra [by A], Kenya. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Kenya frygter at blive udsat for voldelige overgreb, fængslet eller slået ihjel, fordi hun er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun som ung teenager blev bevidst om, at hun udelukkende havde følelser for og var tiltrukket af piger. I secondary tre (skolens tredje trin), første semester, blev ansøgeren kæreste med [person A]. I andet semester i secondary tre blev skoleinspektøren opmærksom på deres forhold, hvorfor de sammen med blandt andre ansøgerens [forælder] blev indkaldt til et møde. Dette udløste efterfølgende en konflikt mellem ansøgeren på den ene side og ansøgerens [forælder], [familiemedlem A] og [familiemedlem B], der arbejder for politiet i [by], på den anden side, idet disse ikke ville acceptere ansøgerens seksualitet. Efter at have afsluttet sin skolegang flyttede ansøgeren i 2011 til [by B], hvor hun i 2012 flyttede sammen med [person A]. Ansøgeren og [person A] boede sammen i [by B] fra 2012 til 2015, i [by C] fra 2015 til 2017, i [by D] fra 2018 til 2020 og i [by E] fra 2020 til 2022. De var nødt til at flytte fra sted til sted på grund af konflikter med og chikane fra naboer og andre lokale. I august 2018 fødte ansøgeren en datter, [navn], som er resultatet af en voldtægt, som blev begået af ansøgerens arbejdskollega, [person B]. I [foråret] 2020 blev ansøgeren, [person A] og en veninde opsøgt på et hotel af ansøgerens [familiemedlem B] og to for ansøgeren ukendte mænd, der overfaldt ansøgeren verbalt og fysisk. Ansøgeren forsøgte at flygte, men faldt og forstuvede sin fod. [Familiemedlem B] tog fat i ansøgeren og meddelte hende, at hun skulle tilbage til sit barns far. Næste morgen blev ansøgeren af sin [familiemedlem B] sat på en bus til [by B], hvor hun kortvarigt tog ophold hos [person B]. Efter omkring en måned stak ansøgeren af og flyttede derefter på ny sammen med [person A]. I [vinteren 2021/2022] blev ansøgeren og [person A] tidligt om morgenen opsøgt på deres bopæl af tre maskerede mænd, der angreb ansøgeren og [person A] verbalt og udsatte dem for voldelige overgreb, herunder seksuelle overgreb. Ansøgeren mistede bevidstheden og vågnede først op på hospitalet, hvor hun var indlagt [i en periode på omkring halvanden uge i vinteren 2021/2022]. Da ansøgeren blev udskrevet, besluttede hun sig for at udrejse af Kenya og boede frem til sin udrejse i skjul hos sin [familiemedlem C]. Ved en tilbagevenden frygter ansøgeren sin far, sin [familiemedlem A og B], samt faren til hendes datter, ligesom hun frygter lokalbefolkningen. Ansøgeren frygter endvidere, at politiet vil fængsle hende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Vedrørende ansøgerens forklaring om den proces, der førte til, at hun erkendte at være homoseksuel, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sin indre erkendelse af sin homoseksualitet fremstår ureflekteret, overfladisk og utroværdig, skønt både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har spurgt indgående ind hertil. Ansøgeren har primært forklaret om omstændigheder af faktuel karakter. Hun har ikke med tilstrækkelig overbevisning kunnet forklare om sine tanker, sin indre afklaring og den proces, hun gennemgik i forhold til at være homoseksuel. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren er homoseksuel. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens troværdig endvidere er stærkt svækket på baggrund af det materiale, der er fundet på hendes telefon. Flygtningenævnet henviser særligt til et dokument betegnet bilag 1, som beskriver et forløb, som en lesbisk kvinde, hvis navn ikke nævnes, men hvis forældre har samme efternavn som ansøgeren, har oplevet. Forløbet adskiller sig på afgørende punkter fra den forklaring, som ansøgeren har afgivet, såvel over for Udlændingestyrelsen som Flygtningenævnet. Den pågældende kvindes problemer i skolen er ikke omtalt, herunder heller ikke at hun blev afsløret og afhørt af skolens rektor, der underrettede hendes forældre. Derimod fremgår det, at den pågældende kvinde levede i en længere periode sammen med en kvinde ved navn [person C]. Samtidig havde hun et hemmeligt forhold til en kvinde ved navn [person D]. Det fremgår endvidere, at ansøgeren og [person D] blev uvenner, og dette udviklede sig til en voldelig episode imellem dem. Derimod er de to voldsepisoder, som ansøgeren har forklaret om, hvor hendes [familiemedlem B] medvirkede i den ene, helt uomtalte. Forholdt dette ved gensamtale [i sommeren 2024] har ansøgeren afgivet en efter nævnets vurdering helt usandsynlig forklaring om, at dokumentet stammer fra hendes [familiemedlem C], ligesom hendes forklaring ved denne samtale i det hele taget må betegnes som ekstemporerende og præget af improvisationer, efterhånden som spørgsmålene stilles. Der henvises her særligt til hendes forklaring om hendes forsøg på at udrejse til Canada, side 6-8, og hendes forklaring på side 10 om, at hendes [familiemedlem C] af og til sender hende dokumenter, som ansøgeren derefter ikke selv læser, men ringer til [familiemedlem C] for at høre nærmere om. Adspurgt om bilag 1 ved mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren været ude af stand til at forklare troværdigt om baggrunden for dette dokument, idet hun alene har kunnet oplyse, at hendes [familiemedlem C] ville hjælpe hende, og at hun var i tvivl om, hvad hun skulle gøre etc. Dette kan på ingen måde forklare tilstedeværelsen af et dokument, der indeholder en redegørelse for, hvad der kunne være et asylmotiv, men som på afgørende punkter afviger fra det, ansøgeren har forklaret. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens forklaring om at være homoseksuel må antages at være tilvejebragt for at skabe et asylmotiv og derfor i det hele må tilsidesættes. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Kenya vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Keny/2024/5/tps
