Nævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2017.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk perser og ateist fra [by A], Iran. Ansøgeren har været politisk aktiv med regimekritiske aktiviteter, men har ikke været medlem af partier eller andre grupperinger. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til sit oprindelige asylmotiv, hvorefter han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive slået ihjel af myndighederne, idet han er blevet dømt for at være i besiddelse af [regimekritisk materiale] og efterfølgende er flygtet under afsoning af sin fængselsstraf. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2019 og beslutning af [efteråret] 2023, at ansøgeren til støtte for sit asylmotiv har oplyst, at han i 1999 flyttede fra Iran til først [europæisk land A] og senere i 2000 videre til [europæisk land B], hvor han boede frem til 2009. I 2010 blev ansøgeren udvist af [europæisk land B], idet han blev dømt for vold mod [familiemedlem A], hvorefter han blev deporteret til Iran. I Iran begyndte ansøgeren sammen med to venner, [A] og [B] at videregive kritisk materiale og oplysninger om ledende personer i det iranske styre, herunder den daværende præsident. Ansøgeren blev i foråret 2011 anholdt for at have deltaget i en demonstration i [by A] og løsladt igen fire dage senere. Omkring et år senere blev ansøgeren anholdt igen, mens han kørte i bil tæt på sin bolig i [by A]. Ansøgeren blev stoppet om natten af politibetjente og lagt i håndjern, hvorefter de ransagede hans bil og fandt [regimekritisk materiale]. Ansøgeren blev efterfølgende idømt omkring seks års fængsel. Han fik efter seks måneders afsoning orlov i tre dage med henvisning til, at hans [familiemedlem B] var syg. Ansøgeren benyttede denne lejlighed til at flygte, hvorefter han levede i skjul i omkring et år i Iran inden sin endelige udrejse. I denne periode boede ansøgeren fire eller fem forskellige steder i byerne [by A], [by B] og [by C]. Ansøgeren kom i denne periode en enkelt gang i kontakt med myndighederne i form af Basij, som konfiskerede ansøgerens [kørekort fra europæisk land B] og iranske kørekort. De vidste ikke, at ansøgeren var eftersøgt, hvorfor han ikke blev anholdt. Efter ét år i skjul besluttede ansøgeren, at han ikke havde nogen fremtid i Iran, og ansøgeren udrejste til [land i Mellemøsten], hvor han opholdt sig indtil sin indrejse i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han blev udsat for tortur, da han var fængslet i Iran. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at han frygter de iranske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har deltaget i fire demonstrationer, hvoraf to af dem blev afholdt foran [beskrivelse af lokalitet i Danmark]. Ansøgeren har videre oplyst, at der findes billeder af ham til en demonstration på en åben [social medie]-profil, og at han selv tidligere har været politisk aktiv på [socialt medie]. Ansøgeren har under nævnsmødet endelig henvist til, at han frygter forfølgelse, fordi han ikke er troende. Det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre, at betingelserne for at blive meddelt asyl er til stede. Ved Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2019 fandt nævnet, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet kunne således ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, som nævnet fandt usandsynlig, usikker og usammenhængende på en række centrale punkter, herunder vedrørende hans regimekritiske aktiviteter og hans tilbageholdelser. Af afgørelsen fremgår, at nævnet var opmærksom på ansøgerens psykiske tilstand, og at der blev taget hensyn hertil ved vurderingen af ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge ansøgerens forklaring om hans regimekritiske aktiviteter og tilbageholdelser i Iran til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af [sommeren] 2024 og nævnets afgørelse af [sommeren] 2019. Der er således bl.a. lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om omstændighederne vedrørende orloven, herunder hvem der skaffede den, ligesom dateringen på kvitteringen for betaling af kaution i forbindelse med orloven heller ikke stemmer overens med ansøgerens forklaring. Ansøgeren har ikke kunnet redegøre overbevisende for denne forskel. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren flere gange under behandlingen af sin sag er blevet spurgt ind til tidspunktet for orloven, som han har tidsfæstet med henvisning til valget af præsident Rouhani i juni 2013. Der er endvidere også lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om anholdelsen, der førte til, at han blev idømt seks års fængsel. Til samtalen [i vinteren 2018/2019] forklarede han således, at han af politiet blev spurgt, hvor han boede, at politiet fulgte ham derhen og spurgte naboer, om han boede der. Under nævnsmødet [i sommeren] 2019 forklarede han derimod, at han ikke blev taget med til sit hjem og ikke var til stede under ransagningen. Endelig har ansøgeren forklaret forskelligt om, hvem der var til stede i forbindelse med retssagen; om det var hans [familiemedlem C] eller [familiemedlem D]. Ansøgeren har også forklaret forskelligt om episoden, hvor han – efter han fik orlov – blev standset af Basji-folk, der tog hans kørekort. Han har således til asylsamtalen [i vinteren 2018/2019] forklaret, at han blev taget med til en base, mens han i nævnet [i sommeren] 2019 forklarede, at han ikke blev taget med til en base, men slap fri fra gaden. Det bemærkes i forlængelse heraf også, at det ikke forekommer sandsynligt, at han fik lov til at gå, hvis han var flygtet fra fængslet. Flygtningenævnet er også enig med Udlændingestyrelsen i, at den fremlagte torturundersøgelse fra Amnesty International ikke kan føre til en anden vurdering, da den som anført af styrelsen ikke dokumenterer det hændelsesforløb, som ansøgeren har forklaret om. Der er i den forbindelse lagt vægt på det ovenfor anførte om vurderingen af ansøgerens forklaring, og at han har forklaret udbyggende om de overgreb, som han har været udsat for. Ansøgeren har heller ikke med henvisning til sine politiske aktiviteter i Danmark sandsynliggjort, at han vil risikere forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Der er herved også lagt vægt på de samme forhold, som Udlændingestyrelsen har lagt vægt på, herunder at ansøgeren har haft meget begrænsede aktiviteter på sociale medier, og dermed ikke kan anses for profileret. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har brug for religion, men at han tror på videnskab, og at han ikke blander sig i, hvad folk tror. Han har videre forklaret, at han ikke kommer fra en religiøs familie, men har ikke nærmere uddybet dette nærmere. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke alene på baggrund af sin forklaring har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren heller ikke under sagen har forklaret nærmere om problemer som følge heraf, ligesom som han ikke – bortset fra et enkelt opslag på [socialt medie] fra [efteråret] 2024 – har ytret sig om sin tro eller mangel på samme. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.Løbenummer: Iran/2025/9/lafal
