iran20255

Nævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [by], Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at hun frygter sin far, der vil slå hende ihjel ved en tilbagevenden til Iran, da hun ikke ønsker at lade sig skille fra sin ægtefælle. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Indledningsvis bemærkes, at ansøgeren først har søgt om asyl i Danmark efter at hun to gange tidligere har fået afslag på ansøgninger om familiesammenføring. Endvidere har ansøgeren i en længere periode efter, at hun indgik ægteskab, boet hos sin familie, også efter der var givet afslag på familiesammenføring. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med sin far eller med sin familie i øvrigt, der kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren har forklaret, at hendes far er yderst konservativ, og at hun i øvrigt kommer fra en lille landsby præget af stærkt konservative værdier. Hun har forklaret, at hun indgik ægteskab med sin nuværende ægtefælle med farens og familiens accept, selvom hendes ægtefælle var bosat i [land], og det således allerede ved ægteskabets indgåelse var klart, at hun i hvert fald ikke ville kunne leve sammen med sin ægtefælle i Iran, da hendes ægtefælle efter det oplyste havde en konflikt med de iranske myndigheder. Flygtningenævnet må forstå ansøgerens forklaring sådan, at den væsentligste årsag til den senere opstået konflikt med faren er, at det ikke lykkedes hende at opnå familiesammenføring. Hendes angiveligt stærkt konservative far skulle derfor have forlangt både at hun skulle lade sig skille og i øvrigt få en abort. Dette skulle endvidere havde medført trusler om, at hun ville blive slået ihjel, hvis hun ikke lod sig skille. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet om sit asylmotiv har anført blandt andet: ” De sagde til mig, at jeg skal separeres fra min mand… Jeg var ikke klar til at forlade min mand. derfor blev jeg nødt til at flygte. Således kunne jeg tilslutte mig min mand.” Under rubrikken: ” Beskriv hvad du frygter der vil ske dig, hvis du skulle vende tilbage til dit hjemland”, anfører ansøgeren: ” Hvis jeg vender tilbage, min forældre, og min slægtninge tvinger mig til at separeres fra min mand. Dette ønsker jeg ikke…” Derimod er de påståede trusler på livet, som hendes far skulle have fremsat ikke omtalt. Ansøgeren har endvidere ved oplysnings- og motivsamtale, jf. referatets s. 10 igen fremhævet, at hun er flygtet for at kunne være sammen med sin ægtefælle. Flygtningenævnet bemærker endelig, at ansøgeren har forklaret utroværdigt om omstændighederne vedrørende hendes udrejse. Det forekommer usandsynligt, at hun trods farens mistro og utilfredshed skulle blive efterladt hos sin [familiemedlem], og derefter uden større vanskeligheder kunne forlade denne, og problemfrit udrejse ud af Iran. Under disse omstændigheder kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af en konflikt med hendes far og familie i øvrigt. Ansøgeren har for Flygtningenævnet endvidere påberåbt sig, at hun ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for at blive forhørt af de iranske myndigheder, hvilket kan medføre en risiko for forfølgelse, da hendes herboende ægtefælle har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. l, og er politisk aktiv i KDPI. Ved vurdering af dette asylmotiv bemærker Flygtningenævnet for det første, at dette er helt uomtalt i asylansøgningsskemaet såvel som i oplysning og motivsamtalen og i asylsamtalen med Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har forklaret, at hendes ægteskab ikke er registeret af de iranske myndigheder. Ansøgeren har på intet tidspunkt boet sammen med sin ægtefælle i Iran. Ansøgeren må i relation til de iranske myndigheder anses for at være ukendt og uprofileret. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved indrejse i Iran vil blive udspurgt om sit ægteskab. Ansøgerens advokat har i sit advokatindlæg af [vinteren 2024/2025] oplyst, at ansøgerens barn, der efter det oplyste er født [i efteråret] 2024, ønskes omfattet af sagen. Flygtningenævnet bemærker hertil, at nævnet ikke under denne sag kan tage stilling til barnets opholdsgrundlag. Spørgsmål om barnets status og eventuelle asylretlige konsekvenser heraf må rejses over for Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2025/5/DIEI