Nævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af nogle personer, som er ukendte for ansøgeren, fordi hans far har haft en jordkonflikt. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at jordkonflikten startede med, at hans far havde købt et stykke jord af en mand. Manden døde, hvorefter mandens brødre forsøgte at tilbagekalde handlen. Ansøgeren blev herefter sendt ud af landet af sin far, fordi de modtog trusselsbreve på deres bopæl. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive tvunget af sine farbrødre til at tage hævn for sin fars død. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at efter ansøgerens indrejse i Danmark afgik hans far ved døden. Ansøgerens mor har oplyst, at faren afgik ved døden af naturlige årsager, men ansøgeren er sikker på, at han er blevet slået ihjel af de ukendte personer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har en asylbegrundende konflikt i Irak, da forklaringen ikke forekommer troværdig og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren for Udlændingestyrelsen har forklaret forskelligt om, hvorfor han søgte asyl i [europæisk land] i 2019. Til oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2023 har ansøgeren forklaret, at han søgte asyl i [europæisk land], fordi hans far og hans morbrødre skændtes om penge og jord, og morbrødrene havde truet både ansøgeren og hans far. Det fremgår af registreringsformularen til ansøgerens ansøgning om international beskyttelse i [europæisk land] af [vinteren 2019/2020], at ansøgeren til [det europæiske lands] myndigheder har oplyst, at han ikke har familie (fx forældre og søskende) i hjemlandet, idet de alle er omkommet i en eksplosion. Ansøgeren har yderligere oplyst, at han ingen familie har i Irak, og at han boede sammen med sine onkler, og da de udrejste af landet, var han også nødt til at udrejse. Foreholdt disse forklaringer, har ansøgeren til asylsamtalen [i foråret] 2024 indledningsvist forklaret, at han ikke husker at have sagt dette, men at han udrejste på grund af konflikten med sine morbrødre. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han fulgte andre asylansøgeres råd og digtede disse historier, fordi han var bange for at blive deporteret til Irak, da han havde fået at vide, at han ville blive sendt tilbage, hvis han havde familie i hjemlandet, hvorfor han fortalte, at hans familie var døde. Flygtningenævnet vurderer på baggrund heraf, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket, idet hans forklaring til de græske myndigheder efter hans egen forklaring er usand, og da han har forklaret forskelligt til Udlændingestyrelsen om begrundelsen for sin asylansøgning i [europæisk land]. Med hensyn til ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen om sin nuværende konflikt i Irak, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren befinder sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til ukendte personer i Irak på grund af en jordkonflikt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund, da forklaringen ikke er konsistent og ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at ansøgeren aldrig er blevet udsat for noget af de ukendte personer, selvom han opholdte sig i Irak i 3-4 måneder, fra at hans far angiveligt begyndte at modtage trusler, til ansøgerens udrejse af landet. Det forhold at ansøgeren har oplyst, at han ikke forlod bopælen i denne periode, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at de angivelige trusselsbreve blev afleveret på ansøgerens bopæl, hvorfor det ikke forekommer troværdigt, at de ukendte personer ikke skulle være i stand til at handle på truslerne, såfremt de ønskede dette. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hans far er blevet slået ihjel, da det alene beror på ansøgerens egen formodning. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at hans mor har fortalt ham, at hans far er død af naturlige årsager, og at han har haft en stille død. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han talte med sin far om aftenen, og at han ca. en time senere så et opslag på [socialt medie] om faderens død, ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet vurderer i den forbindelse, at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgerens far i løbet af så kort tid skulle være blevet transporteret til sygehuset, hvor hans død skulle være blevet bekræftet, hvorefter en nyhedskanal på [socialt medie] skulle have rapporteret om dødsfaldet midt om natten. Som følge af det anførte, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv om, at ansøgerens farbrødre ønsker, at ansøgeren skal hævne sin fars død, til grund. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Irak/2025/4/kdo
