Nævnet meddelte i februar 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Genoptaget sag. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Under den oprindelige asylsag henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive slået ihjel af repræsentanter fra ISIL eller andre terrorgrupper som følge af sit virke ved politiet. Ansøgeren oplyste hertil, at ISIL slog hans [familiemedlem A] ihjel i [sommeren 2013-2015] og efterlod et trusselsbrev, hvoraf det fremgik, at de påtog sig ansvaret for drabet på [familiemedlem A], og at de ville dræbe ansøgeren næste gang. Forud for ansøgerens [familiemedlems A’s] død havde ansøgeren også selv modtaget et trusselsbrev. Ansøgeren henviste endvidere til, at han frygtede at blive strafforfulgt som følge af, at han er deserteret fra sin tjeneste ved politiet. Endelig henviste ansøgeren til den generelle sikkerhedssituation. Ansøgeren har under den genoptagede sag gjort de samme asylmotiver gældende og henvist til, at han frygter strafforfølgelse som følge af sin desertering, og fordi han i den forbindelse ikke afleverede sit våben og [andet udstyr]. Til støtte herfor har ansøgeren fremlagt [flere] arrestordrer og [et antal] rapporter om ransagninger, der skal understøtte, at han er efterstræbt af de irakiske myndigheder. Han har desuden rettet henvendelse til en advokat i Irak for at få denne til at undersøge hans situation i landet, og den pågældende advokat har bl.a. oplyst til ansøgeren, at der ligger en arrestordre på ham hos politiet og [sikkerhedstjeneste], samt ved alle checkpoints og internationale grænser, herunder i lufthavnen. Ansøgeren har endvidere fremlagt et dokument, hvoraf det fremgår, at han er sigtet efter den irakiske straffelovs § 315. Ansøgeren har ydermere henvist til, at han i forbindelse med en tvangsmæssig fremstilling for en irakisk delegation i [2019-2021] fik oplyst af delegationen, der filmede ansøgeren og var i besiddelse af alle hans sagsakter, at han er eftersøgt i Irak, og at han derved blev profileret i forhold til de irakiske myndigheder. Endelig har ansøgeren henvist til, at han fortsat frygter ISIL og andre terrorgrupper. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens asylmotiv i forhold til at have en konflikt med ISIL til grund, idet ansøgeren har arbejdet for politiet i [by], hvilket medførte, at ansøgeren modtog trusselsbreve, og at ansøgerens [familiemedlem A] blev dræbt. Nævnet kan i øvrigt i det hele henholde sig til begrundelsen herfor anført i afgørelse fra Flygtningenævnet [fra foråret] 2018. Flygtningenævnet kan tillige lægge ansøgerens forklaring om uden tilladelse at have forladt sin tjeneste ved politiet til grund. Endelig kan Flygtningenævnet lægge ansøgerens forklaring om, at der er udstedt flere dokumenter, herunder [flere] arrestordrer på ham i [2013-2016], og rapporter om [en antal] ransagninger af hans bopæl fra [2013-2016] til grund. Ansøgeren er således sigtet for at have overtrådt den irakiske straffelovs artikel 35 ved at have deserteret fra tjenesten som [ansat ved politiet] og undlade at aflevere våben mv., som han havde i sin besiddelse som led i tjenesten som [ansat ved politiet]. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret troværdigt om, hvorfor dokumenterne ikke blev fremlagt i Flygtningenævnet under behandling af sagen i [foråret] 2018, og ansøgeren har – på trods af mindre divergenser om blandt andet hvem han modtog dokumenterne fra – forklaret overbevisende herom, ligesom forklaringen om udstedelsen af dokumenterne fremstår sammenhængende i forhold til ansøgerens øvrige forklaring om sit arbejde og desertering. Ansøgerens forklaring er endvidere støttet af dokumenter indhentet i [2020-2022] fra en irakisk advokat. Flygtningenævnet kan herefter lægge til grund, at der er udstedt tre arrestordrer på ansøgeren, og at ansøgeren som følge heraf har bragt sig i et modsætningsforhold til de irakiske myndigheder og [sikkerhedstjeneste], og at han står til en fængselsstraf. Efter § 315 i den irakiske straffelov nr. 111 fra 1969 skal enhver offentlig ansat, som unddrager eller gemmer penge, varer eller dokumenter tilhørende arbejdspladsen straffes med fængsel, og efter artikel 25 er straffen herfor fra 5 til 15 års fængsel. Efter artikel 35 fra straffeloven for sikkerhedsstyrkerne nummer 14 fra 2008 er straffen højst syv års fængsel for en medarbejder, som stjæler eller underslæber varer eller udstyr, der tilhører arbejdspladsen. Flygtningenævnet bemærker, at det falder ind under irakisk jurisdiktion at lovgive for sine borgere samt fastsætte sanktioner i tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt. Dog finder nævnet, at den sanktion, ansøgeren står overfor, hvis han sendes til Irak, efter dansk retstradition vil være ganske urimelig. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i et asylbegrundende modsætningsforhold til de irakiske myndigheder og [sikkerhedstjeneste] omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om de aktiviteter, som ansøgeren har udført under sin tjeneste som [ansat i politiet], er omfattet af udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. flygtningekonventionens artikel 1 F. Det er afgørende, hvilken indflydelse og kendskab ansøgeren har haft på og om efterretningstjenestens arbejdsmetoder. UNHCR har i Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Article 1F of the 1951 Convention relating to the status of Refugees fra den 4. september 2003 formuleret det således: “… 51. In general, individual responsibility, and therefore the basis for exclusion, arises where the individual committed, or made a substantial contribution to, the criminal act, in the knowledge that his or her act or omission would facilitate the criminal conduct. Thus, the degree of involvement of the person concerned must be carefully analysed in each case ... Apart from actual commission of the crime, criminal acts may include ordering, solicitation, inducement, aiding, abetting, contribution to a common purpose, attempts and, in the case of genocide, incitement to commit a crime …” På den ene side taler det for ansøgerens ansvar, at han gennem flere år har arbejdet for politiet, og at han efter sine egne oplysninger til Udlændingestyrelsen [i vinteren 2015/2016] har oplyst, at han afleverede mistænkte til efterretningstjenesten, samtidig med at han havde kendskab til, at efterretningstjenesten anvendte tortur. Ved den skønsmæssige afgørelse af, om ansøgeren herefter skal udelukkes fra at få opholdstilladelse, indgår en proportionalitetsafvejning af grovheden af de begåede forhold og hensynet til det danske samfund over for hensyn til ansøgeren. I denne vurdering indgår arten af forbrydelsen og graden af den frygtede forfølgelse. Ansøgeren har konsistent forklaret, at han har arbejdet ved politiet, idet han arbejdede som [stillingsbetegnelse A] og [stillingsbetegnelse B] for en højerestående person. Ansøgeren deltog primært som [stillingsbetegnelse A] under de operationer, hvor personer blev anholdt af [korps], og ansøgeren havde derved en ganske underordnet position ved at aflevere mistænkte til efterretningstjenesten. På den baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren skal udelukkes fra beskyttelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, jf. flygtningekonventionens artikel 1 F. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Irak/2025/2/CARA
