irak20252

Nævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra en landsby i [provins] provinsen i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive dræbt af sin far eller sine brødre, fordi hun har krænket familiens ære ved at udrejse uden familiens tilladelse. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun fik kontakt til sin herboende ægtefælle via [socialt medie] i 2018. Ansøgeren og ægtefællen blev kærester efter at have haft kontakt med hinanden i et par måneder. De mødtes første gang fysisk i Irak i [sommeren] 2022, og i [efteråret] 2022 besluttede de sig for at blive gift og at få registreret ægteskabet i Irak. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes familie i første gang ikke ville acceptere ægtefællen, idet familien ikke kendte ham eller hans familie. Ansøgeren fik støtte af sin mor, der fik overtalt ansøgerens far til at gå med til ægteskabet, og faren sagde ja til ansøgerens ægtefælle den anden gang, ægtefællen friede til ansøgeren. [I efteråret] 2022 blev ansøgerens og ægtefællens ægteskab registeret ved retten i [by], og der blev holdt en lille fest for ansøgerens og ægtefællens nærmeste familier. Efterfølgende rejste ægtefællen tilbage til Danmark. Ægtefællen sagde til ansøgeren, at han ville søge om, at hun kunne blive familiesammenført med ham. I mellemtiden begyndte hendes far og brødre at komme med negative bemærkninger om, at ægtefællen ikke var seriøs omkring ansøgeren, og at han ikke havde tænkt sig at hente ansøgeren. Ansøgeren følte, at hun blev chikaneret, og hun besluttede sig for at udrejse af Irak uden at informere hverken ægtefællen eller sin familie om det. Ansøgeren fik hjælp af en veninde til at søge et Schengenvisum til [europæisk land]. Veninden havde meldt ansøgeren til et [kursus]. Ansøgeren fik udstedt visum efter cirka to-tre uger. Samme dag, som hun fik udstedt visum, udrejste hun med en gruppe andre mennesker, der også skulle deltage i [kurset] i [det europæiske land]. Ansøgeren deltog i kurset i to dage og opholdt sig på samme hotel som de øvrige kursusdeltagere. Efter ankomsten til [det europæiske land], fortalte ansøgeren ægtefællen om sin udrejse af Irak. Ægtefællen rejste til [det europæiske land], og han og ansøgeren indrejste sammen i Danmark i [vinteren 2022/2023]. Kort efter ansøgerens indrejse i Danmark, modtog hun en telefonisk trussel fra sin far. Hun havde ringet til faren for at fortælle, hvor hun opholdt sig. Faren sagde blandt andet, at ansøgeren havde krænket familiens ære, og at hun ikke var deres datter længere, samt at familien ville dræbe hende, hvis hun vendte tilbage. Ansøgeren har efterfølgende modtaget to andre telefoniske trusler fra faren. Ansøgeren boede hos ægtefællen, indtil hun i [sommeren] 2023 blev meddelt afslag på familiesammenføring af Udlændingestyrelsen. Efter at hun havde fået afslag på ansøgningen om familiesammenføring, fortalte hun ægtefællen om farens trusler, og at hun ikke kunne vende tilbage til Irak. I [efteråret] 2023 søgte hun asyl. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes mor i [vinteren 2023/2024] fortalte, at faren og brødrene havde tilgivet hende, og at hun kunne vende hjem til Irak. Ansøgeren besluttede sig i første omgang for at ville rejse tilbage og udfyldte hjemrejsedokumenter, men efter en samtale med venner og bekendte samt Dansk Flygtningehjælp undersøgte hun situationen nærmere og fandt ud af, at det var en fælde. Moren oplyste efterfølgende ansøgeren om, at faren og brødrene fastholdt truslen. Flertallet af Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun har en konflikt med sin far og brødre i Irak, og at hendes far og brødre har truet hende på livet, da forklaringen ikke forekommer troværdig og forekommer konstrueret til lejligheden. Flertallet af Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har fået lov til at vælge sin egen ægtefælle, hvor hendes familie har tilgodeset hendes ønsker, til trods for at det har kollideret med deres ønsker, og at familien således har accepteret ægteskabet. Flertallet af Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgerens familie i forbindelse med accepten af ægteskabet var bekendt med, at ansøgerens kommende ægtefælle boede i Europa, og at ægteskabet indebar, at ansøgeren skulle flytte til sin ægtefælle i Europa. Flygtningenævnet finder derfor, at det ikke forekommer troværdigt, at ansøgerens far og brødre pludselig skulle true med at dræbe ansøgeren, fordi hun udrejste af Irak for at genforenes med sin ægtemand, som de på forhånd havde accepteret. Herudover har flertallet af Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren, der var [i 30’erne] år ved udrejsen af Irak, igennem sit liv har taget en uddannelse på universitetet, hvor hun har boet på kollegier langt fra sit hjem, og at hun senere i [5-10] år har haft et arbejde som [stillingsbeskrivelse], og at hun som nævnt også selv valgte sin ægtefælle, og at ansøgerens således ses at have haft en høj grad af selvstændighed. Flertallet af Flygtningenævnet har vurderet, at ansøgerens forklaring om sin fars og brødres trusler forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom ikke forekommer sammenhængende og ikke forekommer troværdig. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at ansøgeren er indrejst i Danmark [i vinteren 2022/2023] 2023, men først har søgt om asyl [i efteråret] 2023 efter afslaget på familiesammenføring fra Udlændingestyrelsen [dateret i sommeren] 2023. Dette henset til, at ansøgeren angiveligt modtog første trussel fra sin far allerede 2-3 dage efter sin ankomst til Danmark. Flertallet af Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. Flygtningenævnet vurderer, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ”Irak /2025/2/MNR