Nævnet stadfæstede i februar 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2023. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og kristen fra [by], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er biseksuel, og at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter, at hans mandlige ekskærestes [familiemedlem] vil anmelde ansøgeren til politiet, og at han vil blive retsforfulgt på grund af sin seksuelle orientering. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af unavngivne personer som følge af sit forhold til sin mandlige ekskæreste. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren blandt andet oplyst, at han i 2012 startede på [ungdomsuddannelse], hvor han blev opmærksom på, at han var tiltrukket af det samme køn, og at han på [ungdomsuddannelsen] indledte et forhold til en anden elev ved navn [x]. Efter endt ophold på [ungdomsuddannelsen] begyndte ansøgeren at have relationer til piger. Han indledte blandt andet et forhold til en pige ved navn [y], som varede i cirka syv til otte måneder. Herefter blev ansøgeren i 2018 og 2019 introduceret til fester, hvor han mødte andre homoseksuelle mænd. I 2019 mødte ansøgeren [z], som han indledte et cirka toårigt forhold til. [Z’s] [familiemedlem] opdagede undervejs forholdet, hvorefter [pågældende] ringede til ansøgeren og truede ham med at ødelægge hans ry, melde ham til politiet og slå ham ihjel. Ansøgeren skiftede derefter sit SIM-kort og blev af [z] opfordret til at udrejse af Ghana. Herefter brugte ansøgeren cirka fem måneder på at forny sit pas og få udstedt visum til [europæisk land], hvorefter ansøgeren udrejste. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er biseksuel, til grund. Ansøgerens forklaring om sin indre erkendelse af sin biseksualitet fremstår ureflekteret, overfladisk og ikke troværdig, selv om både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har spurgt indgående ind hertil. Ansøgeren har primært forklaret om omstændigheder af faktuel karakter. Han har ikke nærmere kunnet forklare om sin indre afklaring, sine tanker, følelser og den proces, han gennemgik i forhold til at være biseksuel, hvilket er helt centralt for ansøgerens asylmotiv. Nævnets flertal lægger også vægt på, at ansøgeren har forklaret overfladisk og relativt detaljeløst om sine seksuelle forhold i Ghana til [x] og [z]. Ansøgeren har kun generelt og overfladisk kunnet beskrive [x] og deres forhold. Dette fremstår særligt påfaldende, henset til, at [x] var ansøgerens første homoseksuelle partner, og at ansøgeren og [x] skulle have været kærester i cirka 2 år, således at [x] derfor må anses som en helt central person i ansøgerens proces for forståelsen og afklaring af sin seksuelle orientering. Dertil kommer, at ansøgeren under asylsamtalen [i efteråret 2024] først har forklaret, at [x] og ansøgeren ikke kunne udleve deres romantiske forhold på skolen, der lå på et lukket område, hvorfor de tog på gæstehuse. Senere under samtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han og [x] udlevede deres romantiske forhold på skolen bag aulaen, i klasseværelser og flere andre steder. Dette fremstår påfaldende og ikke sandsynligt, henset til længden af parternes forhold og den betydelige risiko, de løb, for at blive opdaget af både lærere eller [ungdomsuddannelsens] elever. Det bemærkes herved, at skolen tidligere havde bortvist elever på grund af homoseksuel aktivitet. Vedrørende [z] har ansøgeren ligeledes kun generelt og overfladisk kunnet beskrive [z] og deres forhold. Ansøgeren kender ikke [z’s] fornavn og har heller ikke kunnet oplyse andre relevante personlige detaljer om [z]. Dette fremstår særligt påfaldende, når henses til, at ansøgeren og [z] skulle have haft et seksuelt forhold i cirka 2 år og nogle måneder, og når henset til, at også [z] må anses som en central person i ansøgerens proces for forståelsen og afklaring af sin seksuelle orientering. Ansøgeren har herunder ikke været i stand til beskrive, hvad han fandt tiltrækkende ved [z], udover at han var en stor og flink mand. Derudover fremstår det påfaldende, at [z’s] [familiemedlem], dels skulle kunne vide, hvem ansøgeren var, dels hvordan [pågældende] skulle kunne komme i besiddelse af ansøgerens telefonnummer. Selv om [familiemedlemmet] måtte have haft adgang til [z’s] mobiltelefon, fremstår det usandsynligt, at [pågældende] alene af den grund skulle kunne identificere ansøgeren som [z’s] seksualpartner og endnu mere, hvorledes [pågældende] i øvrigt nærmere skulle kunne identificere ansøgeren. Derudover fremstår det påfaldende, at [pågældende] først skulle have kontaktet ansøgeren 5 eller 7-8 måneder efter, at [pågældende] skulle have opdaget ansøgeren og [z’s] forhold. Flygtningenævnets flertal lægger endelig vægt på, at ansøgeren først har søgt asyl i Danmark, efter at han havde opholdt sig i landet i cirka 1 ½ år, og at asylansøgningen først er fremkommet i forbindelse med, at ansøgeren blev anholdt af politiet. Da Flygtningenævnets flertal ikke kan lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han skulle være biseksuel, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han af den grund har en asylbegrundende konflikt med [z’s] [familiemedlem], myndighederne eller andre i Ghana. Heller ikke de generelle forhold i Ghana kan anses for at være asylbegrundende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil risikere asylbegrundende forfølgelse eller nedværdigende behandling, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2025/1/sael
