Nævnet meddelte i maj 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra Iran og har oplyst at være fra [by], [provins]. Ansøgeren er oprindelig yarsan af trosretning og har oplyst, at han er kristen konvertit og tilknyttet menigheder i Danmark. Ansøgeren har under sit ophold i Danmark været politisk aktiv, idet han har deltaget i demonstrationer med kritik rettet mod de iranske myndigheder. Ansøgeren har som asylmotiv under den oprindelige spontansag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb af de iranske myndigheder, idet han som yarsan har [specifikt hændelsesforløb], og idet han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har som asylmotiv under denne genoptagelsessag henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for overgreb af de iranske myndigheder, da han her i landet har været politisk aktiv, idet han har deltaget i demonstrationer med kritik rettet mod de iranske myndigheder. Ansøgeren har tillige gentaget sit asylmotiv om, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver fremlagt [dokumentationsform A] og [dokumentationsform B] omhandlende sine regimekritiske aktiviteter i Danmark, ligesom han har vedlagt [dokumentationsform C] og [dokumentationsform D] vedrørende sine kristne aktiviteter. Asylmotivet vedrørende konvertering til kristendommen. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaringer under asylsamtalen [fra foråret] 2024 og under dette nævnsmøde sammenholdt med de fremlagte [dokumentationsform C] mv. vedrørende ansøgerens kristne aktiviteter ikke giver anledning til en anden vurdering af, om dette asylmotiv kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og der henvises derfor til nævnets afgørelse [fra efteråret] 2018. Der er herefter fortsat ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl med henvisning til det asylmotiv, der vedrører konvertering til kristendommen. Asylmotivet vedrørende regimekritiske aktiviteter. Det er herefter spørgsmålet, om ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af regimekritiske aktiviteter i Danmark (sur place) vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Flygtningenævnet bemærker, at der ved vurderingen af, om en asylansøgers aktiviteter sur place giver grundlag for beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages en grundig gennemgang af sagens omstændigheder, jf. herved UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees. I punkt 96 hedder det: ”A person may become a refugee “sur place” as a result of his own actions, such as associating with refugees already recognized, or expressing his political views in his country of residence. Whether such actions are sufficient to justify a well‑founded fear of persecution must be determined by a careful examination of the circumstances. Regard should be had in particular to whether such actions may have come to the notice of the authorities of the person’s country of origin and how they are likely to be viewed by those authorities.” Der er under nævnsmødet vist og gennemgået en lang række [dokumentationsform B] fra forskellige sociale medier. Flygtningenævnet har lagt til grund, at ansøgeren efter nævnets seneste afgørelse og efter demonstrationerne i Iran i kølvandet på drabet på Mahsa Amini den 16. september 2022 flere gange har deltaget i demonstrationer med kritik rettet mod de iranske myndigheder. Enkelte af demonstrationerne er afholdt ved den iranske ambassade i Danmark. Ansøgeren har delt [dokumentationsform B] fra demonstrationerne på sin åbne [profil på socialt medie A], ligesom sådanne [dokumentationsform B] er blevet delt via regimekritiske nyhedsmediers sociale medier, herunder [medie B], [medie C], [medie D] og [medie E]. Ansøgeren optræder i disse indslag med synligt ansigt og som en fremtrædende deltager i demonstrationerne. Han optræder flere gange med navns nævnelse. Ved en demonstration ved den iranske ambassade i [vinteren 2023/2024] har ansøgeren holdt tale og indledt talen med at nævne sit navn. Ansøgeren optræder endvidere i videoer med navns nævnelse, der er delt af [medie D] og [medie F], som er tilknyttet [medie G], hvor han udtrykker modstand mod og kritik af de iranske myndigheder. De pågældende delinger af [dokumentationsform B] har generelt et meget højt antal visninger. Ansøgerens [profil på socialt medie A] indeholder i stort omfang regimekritisk materiale. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren på den anførte baggrund må antages at være blevet eksponeret over for de iranske myndigheder som en modstander af styret i Iran. Dette gælder, uanset at ansøgeren ikke har været politisk aktiv i Iran. Det fremgår af baggrundsoplysningerne – og er lagt til grund i Flygtningenævnets praksis – at de iranske myndigheder har både vilje og evne til at overvåge regimekritiske aktiviteter i udlandet. Der kan henvises til bl.a. Landinfo (Temanotat) ”Iran - Reaksjoner mot iranere i eksil” af 28. november 2022 og Landinfo (Respons) ”Iran: Overvåking av regimekritikere i utlandet som følge av ”Kvinne, liv, frihet-protestene”” af 5. juli 2023. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt, at ansøgerens regimekritiske aktiviteter i Danmark efter en samlet vurdering af deres karakter og omfang er egnede til at komme til de iranske myndigheders kendskab. Etniske kurdere med en politisk profil er i større risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb af de iranske myndigheder end andre personer, der udfører regimekritiske aktiviteter, jf. således EUAA ”Country Guidance: Iran. Common analysis and guidance note” (januar 2025), side 37f. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler på denne baggrund ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Iran/2025/25/AALK
