Nævnet stadfæstede i maj 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Schweiz i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Schweiz. Sagen blev behandlet på formandskompetence.
DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle modtageforhold for asylansøgere i Schweiz. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Schweiz. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Schweiz er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Schweiz dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Schweiz [i foråret] 2025 har accepteret at modtage klageren i medfør af den pågældende bestemmelse. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Schweiz er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Schweiz, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Med hensyn til det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte om de generelle modtageforhold og levevilkår for asylansøgere i Schweiz henviser Flygtningenævnet til AIDA’s rapport Country Report: Switzerland, 2023 Update, juli 2024, side 92, hvor følgende blandt andet er anført: “Emergency aid is however an unconditional right for everyone present on Swiss territory and unable to provide for themselves. The exclusion from social assistance has no impact on the entitlement to emergency aid. This means that every asylum seeker (even dismissed or rejected) should find an accommodation place during their stay in Switzerland and be able to provide for their own (basic) needs. However, reception conditions are very critical under the emergency aid scheme, with several cantons making use of underground civil protection centres (so-called bunkers) originally conceived for the protection of civil population in case of armed conflict or other types of emergency but are used as emergency aid shelters.“ Ligeledes er det på side 109 i rapporten anført at: “According to national law, access to health care must be guaranteed for asylum seekers during the entire procedure and even after dismissal or rejection of the application under the regime of emergency aid.” Flygtningenævnet finder, at der - uanset de nævnte oplysninger om modtageforholdene i Schweiz - ikke er grundlag for at antage, at de schweiziske myndigheder ikke vil behandle klageren i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser. Det bemærkes hertil, at Schweiz har tiltrådt både Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at DRC Dansk Flygtningehjælp har anført, at klageren ikke vil tilbage til Schweiz, idet han fik problemer, mens han var i landet, herunder at han så mange [statsborgere fra klagerens hjemland] i Schweiz, som han frygter og er bange for, samt at han ikke havde det godt i Schweiz og ikke kunne lide at være på asylcenteret. Flygtningenævnet bemærker hertil, at de schweiziske myndigheder må antages at have viljen og evnen til at yde klageren den fornødne beskyttelse, hvorfor klageren henvises til at rette henvendelse til de relevante schweiziske myndigheder om eventuelle kriminelle forhold. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Schw/2025/2/lnk
