Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om bortfald af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [by] , Syrien. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i vinteren 2015/2016], og at han [i sommeren] 2016 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren [i vinteren 2021/2022] udrejste til Syrien. Klageren udrejste for at tage permanent ophold i Syrien. [I sommeren] 2024 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, idet klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark, opholdt sig i mere end 6 på hinanden følgende måneder uden for Danmark, og at han havde taget frivilligt bopæl i Syrien. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren opgav sin bopæl i Danmark, da han [i vinteren 2021/2022] udrejste i forbindelse med repatriering med henblik på at tage varigt opholdt i Syrien, der er hans hjemland. Der lægges herved vægt på, at klageren [i sommeren] 2021 underskrev en erklæring om frafald af sin opholdstilladelse i Danmark, og herefter udrejste til Syrien, hvor han tog bopæl sammen med sin familie. Klageren fortrød sin repatriering inden for fristen herfor, og [i efteråret] 2022 modtog klageren en afgørelse om, at hans opholdstilladelse ikke var bortfaldet. Klageren indrejste imidlertid ikke i Danmark inden for den frist, der var fastsat for tilbagerejsetilladelsens gyldighed, ligesom han ikke rettede henvendelse til de danske udlændingemyndigheder for at få fristen forlænget. Klageren indgav [i vinteren 2023/2024] en ansøgning om, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for at være bortfaldet. Klageren havde på dette tidspunkt haft bopæl i sit hjemland i 14 måneder efter Udlændingestyrelsens afgørelse om, at hans opholdstilladelse ikke var bortfaldet. Han har i denne periode ikke udnyttet sin mulighed for tilbagerejse til Danmark eller søgt fristen for tilbagerejse forlænget eller i øvrigt i mere end 12 måneder efter sin henvendelse til den danske ambassade i Libanon, hvor han måtte opgive at få udleveret tilbagerejsetilladelsen, været i kontakt med de danske asylmyndigheder. Under disse omstændigheder anses klagerens oprindelige opholdstilladelse for bortfaldet på det tidspunkt, hvor han [i vinteren 2023/2024] indsendte sin ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke skulle anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1. Der er ikke oplyst omstændigheder, som kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. Det forhold, at klageren har oplyst, at han har haft vanskeligheder med at komme i kontakt med de danske myndigheder på et tidligere tidspunkt forud for [vinteren 2023/2024], kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en afgørelse om bortfald af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Klageren har i perioden på omkring 5 år fra den [sommeren] 2016 til [vinteren 2021/2022], hvor han har opholdt sig i Danmark, gået på en højskole samt bestået modul 2 i dansk på et uddannelsescenter. Herudover har klageren oplyst at have kontakt til sin tidligere værtsfamilie og nogle [familiemedlemmer] i Danmark. Han har i [vinteren 2021/2022] valgt at ophæve sine personlige, sociale og økonomiske bånd til Danmark. Klageren har haft bopæl hos sin familie i Syrien siden [vinteren 2021/2022]. Han er [i vinteren 2021/2022] blevet gift med en kvinde i Syrien. Flygtningenævnet finder ikke, at der foreligger et familieliv i EMRK artikel 8’s forstand mellem klageren og hans tidligere værtsfamilie samt [familiemedlemmer]. Nævnet finder derimod, at klagerens forhold til den tidligere værtsfamilie samt [familiemedlemmer] udgør en del af hans privatliv. Flygtningenævnet finder således, at en afgørelse om bortfald af klagerens opholdstilladelse vil udgøre et indgreb i klagerens ret til privatliv. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold vurderes et bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke at udgøre en krænkelse af klagerens ret til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Nævnet her herved lagt vægt på, at klagerens tilknytning til Syrien er væsentlig større end til Danmark, og at bortfald af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med klagerens ret til privatliv. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”
Løbenummer: Syri/2025/4/Sael
