Nævnet stadfæstede i juli 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Iran. Ansøgeren har tidligere oplyst til Flygtningenævnet, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har været medlem af og aktiv for det kurdiske parti [politisk parti] i perioden fra 1998 til 2006 og igen i perioden fra 2008 frem til hans udrejse af Iran i 2015. Ansøgeren har desuden været aktiv for partiet under hans ophold i Danmark. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse som følge af hans omfattende politiske aktiviteter i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har været taler ved en lang række demonstrationer i Danmark, og at talerne ved flere lejligheder er blevet delt af regimekritiske medier. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han har været aktiv for [politisk parti], hvilket også fremgår af partiets online-platforme. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endelig oplyst, at hans familie i Iran har oplevet problemer som følge af ham, herunder ved, at ansøgerens [familiemedlem A] to gange er blevet anholdt og afhørt om hans forhold til ansøgeren samt ved, at den iranske sikkerhedstjeneste har opsøgt ansøgerens familie og spurgt dem ind til ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet [i efteråret] 2018 meddelte ansøgeren afslag på asyl. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at ansøgerens forklaring om hans asylmotiv blev tilsidesat som værende divergerende og udbyggende. Endvidere fandtes ansøgerens generelle troværdighed at være væsentlig forringet som følge af, at ansøgeren havde fremlagt en forfalsket dom. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgeren ikke har udført politiske aktiviteter i Iran eller Irak eller var profileret eller i myndighedernes søgelys ved udrejsen af landet. Det bemærkes endvidere, at ansøgerens generelle troværdighed i lyset af sagens hidtidige forløb fortsat vurderes at være svækket. Forholdene for tilbagevendte asylansøgere fremgår blandt andet af Landinfos Temanotat af 22. november 2024. I afsnit 6.3 hedder det: ”Asylsøkere ikke gjenstand for særlig oppmerksomhet Nederlandske myndigheter peker på at det ikke finnes lover i Iran som kriminaliserer det å søke asyl i et annet land (MBZ Nederland 2019, s. 15). Ifølge australske Department of Foreign Affairs and Trade (DFAT) er ikke asylsøkere som returnerer til Iran gjenstand for særlig oppmerksomhet fra iranske myndigheter. Asylsøkernes aktiviteter i eksil, inkludert deres profiler på sosiale medier, blir ikke systematisk undersøkt av iranske myndigheter, med mindre vedkommende har fått oppmerksomhet i offentligheten eller er en offentlig person. DFAT skriver også at svært mange iranere har forlatt landet siden revolusjonen i 1979, og myndighetene aksepterer at mange vil søke å leve og jobbe utenlands av økonomiske årsaker (DFAT 2023, s. 40) Landinfo har i senere tid ikke funnet spesifikke indikasjoner på at returnerte personer har blitt straffeforfulgt eller opplevd andre reaksjoner utelukkende på grunnlag av å ha søkt asyl. Vi må likevel ta forbehold om at vi vet svært lite om hva som har forårsaket reaksjoner i konkrete saker det er rapportert om.” Efter de foreliggende baggrundsoplysninger undersøger de iranske myndigheder ikke rutinemæssigt hjemvendte iraneres sociale medier mv. Om forholdene for returnees fremgår blandt andet følgende af DFAT County Information Report Iran fra juli 2023: ” TREATMENT OF RETURNEES 2.202 The Iranian Government has a longstanding policy of not accepting involuntary returns. Voluntary returns are possible and are sometimes assisted by returning governments or the International Organization for Migration (IOM). In cases where an Iranian diplomatic mission has issued temporary travel documents, authorities will be forewarned of the person’s imminent return. DFAT is not aware of any legislative or social barriers to voluntary returnees finding work or shelter in Iran, nor any specific barriers to prevent voluntary returnees from returning to their home region. 2.203 In general, authorities pay little attention to failed asylum seekers on their return to Iran. DFAT understands their actions (including social media posts about sur place activities) are not routinely investigated by authorities. Iranians with a public profile in Australia (or elsewhere) may have activities visible on social media tracked by the Iranian government. (See also Media.) Iranians have left the country in large numbers since the 1979 revolution, and authorities accept many will seek to live and work overseas for economic reasons. Those who return on a laissez-passer are questioned by the Immigration Police at Imam Khomeini International Airport in Tehran about the circumstances of their departure and why they are traveling on a laissez-passer. Questioning usually takes between 30 minutes and one hour, however may take longer if the returnee is considered evasive in their answers and/or immigration authorities suspect a criminal history on the part of the returnee. Arrest and mistreatment are not common during this process. 2.204 DFAT assesses that, unless they were the subject of adverse official attention prior to departing Iran (e.g. for their political activism), returnees are unlikely to attract attention from the authorities, and face a low risk of monitoring, mistreatment or other forms of official discrimination. Local sources told DFAT the greater challenges for returnees are finding work and economic considerations, which will differ from person to person depending on the location of return, family support and skills and experience.” Flygtningenævnet henviser endvidere til Home Office rapport fra april 2025, pkt. 10.2 -10.4 om bl.a. overvågning af iranere i udlandet og sur place aktiviteter. Heraf fremgår blandt andet: “10.2.5 On 17 October 2024, the EUAA published a query response, covering the human rights situation in Iran between January 2023 and 7 October 2024. ‘In an interview with the EUAA [on 24 September 2024137], Leila Alikarami [an expert on Iranian law, a qualified attorney, and a member of Iran’s Central Bar Association since 2002138] noted that: ‘“[A]uthorities do not systematically monitor every Iranian national abroad. However, high-profile activists, journalists, and human rights defenders may be monitored outside the country and arrested upon their return. Typically, the passport police or the Islamic Revolutionary Guard Corps (IRGC) maintain lists of Iranian citizens who have active cases. If an individual’s name appears on the passport police list, their passport will be confiscated by immigration authorities during the immigration process. If their name is on the IRGC list, they can be identified even after passing through immigration by IRGC officers present at the airport …” Flygtningenævnet finder, at ansøgerens sur place aktiviteter i Danmark i form af blandt andet medlemskab af [politisk parti], aktiviteter på de sociale medier, deltagelse i demonstrationer mv. ikke har et sådant omfang eller er af en sådan karakter, at ansøgeren som følge heraf har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse i Danmark. Ud over det forhold, at ansøgeren ikke har været i myndighedernes søgelys ved udrejsen af Iran, har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på den begrænsede eksponering, som navnlig ansøgerens egne aktiviteter har haft på de sociale medier, herunder hvor han taler til demonstrationer; at de mest sete og kommenterede indslag på hans profiler ses at være relateret til deling af andres materiale; at ansøgerens profiler på de sociale medier ikke er i hans eget navn, men i navnene ”[A]” og ”[B]”; og at ansøgerens navn ikke er omtalt i indslagene delt på blandt andet [medie A], [medie B] og [medie C]. I forbindelse hermed bemærkes, at flere af de profiler, som der er forevist materiale fra, deler enormt mange og ofte ganske langvarige opslag på deres profiler. Den video, som ansøgerens [familiemedlem B] angiveligt skulle have sendt til ansøgerens [familiemedlem C], hvor hun fortæller, at hun har været opsøgt af den iranske efterretningstjeneste, fremstår konstrueret og kan derfor ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i tilknytning hertil, at ansøgerens forklaring herom fremstår ganske overordnet og usikker, herunder i relation til, at han ikke skulle have drøftet videoen eller dens indhold med sin [familiemedlem B], og at han ikke kender dateringen af den eller den kontekst, hvori den skulle være optaget og fremsendt. Endvidere fremstår det påfaldende, at efterretningstjenesten skulle være i besiddelse af oplysninger om ansøgerens [familiemedlem C] i Danmark og have stillet spørgsmål til dennes opholdsgrundlag her. Det bemærkes da også, at ansøgeren har forklaret, at han ikke selv er blevet opsøgt i anledning af opslagene på hans åbne profiler. Flygtningenævnet tilsidesætter endvidere ansøgerens forklaring om, at hans [familiemedlem A] og [familiemedlem D] skulle have været tilbageholdt i Iran som følge af ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring herom har fremstået ganske overfladisk og udetaljeret. Der henvises tillige til det ovenfor anførte om ansøgerens generelle troværdighed. Der er ikke i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af genoptagelsessagen fremkommet oplysninger om omstændigheder, som giver nævnet anledning til at anlægge en anden vurdering af spørgsmålet om ansøgerens konversion fra islam til kristendommen. Flygtningenævnet kan således fortsat ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er reel. Nævnet henviser i den forbindelse til begrundelsen i nævnets afgørelse fra [efteråret] 2018. De oplysninger, der er fremlagt siden, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.
Løbenummer: Iran/2025/28/lafal
