Nævnet stadfæstede i juni 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet. Indrejst i 2023.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [Landsby], [Provins], Tyrkiet. Ansøgeren har sympatiseret med og været medlem af Folkets Demokratiske Parti (HDP). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter fængsling og at blive udsat for overgreb af de tyrkiske myndigheder, fordi han har unddraget sig militærtjeneste og fordi han har været medlem af HDP. Ansøgeren frygter endvidere de generelle forhold for kurdere i Tyrkiet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han siden 2017 ikke er efterkommet indkaldelse til militærtjeneste. Ansøgeren er siden blevet stoppet flere gange ved kontrolposter, hvor han er blevet beordret at møde op til at aftjene sin værnepligt inden for 15 dage. Ansøgeren er i forbindelse hermed også blevet idømt bøder på 8.000 til 15.000 lira, men har ikke betalt disse af princip. Myndighederne har endvidere en gang opsøgt ansøgeren på hans bopæl, hvor ansøgeren ikke var hjemme. Grunden til ansøgeren ikke ønsker at aftjene værnepligt er, at mange kurdere bliver sendt til grænsen til Syrien eller Irak for at slå andre kurdere ihjel. Ansøgeren er derudover imod våben. Om HDP har ansøgeren oplyst, at det er et kurdisk parti, der i dag er blevet lukket. Ansøgeren har deltaget i flere arrangementer som partiet arrangerede, herunder flere protestdemonstrationer senest i 2017 i forbindelse med fængslingen af Selahattin Demirtas. Ansøgeren bar bannere og råbte frihed for kurdere. Ansøgeren blev fanget af politiet i forbindelse med demonstrationen i 2017. Han blev tilbageholdt og udsat for vold. Om forholdene for kurdere har ansøgeren oplyst, at han til Newroz-arrangementer har oplevet at blive overfaldet af politiet. Ansøgeren har endvidere oplevet, at kurdere bliver diskrimineret og forskelsbehandlet, og at de ikke har ytringsfrihed. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de påberåbte forhold kan føre til, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Vedrørende ansøgerens politiske aktiviteter bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret, at han har deltaget i demonstrationer for kurderes rettigheder i 2016 og 2017, og at han i den forbindelse har været tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder. Han har efter sin forklaring ikke haft væsentlige politiske aktiviteter siden da, og han har trods sit partimedlemskab af HDP ikke i perioden fra 2017 til sin udrejse i 2023 været udsat for myndighedsforfølgelse begrundet i sit politiske tilhørsforhold. Ansøgeren må i øvrigt anses for at være helt uprofileret som medlem af HDP. For så vidt angår de påberåbte værnepligtsforhold bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har fået udstedt pas i [sommeren] 2023 og er udrejst lovligt af Tyrkiet, til trods for at han har oplyst, at han er efterlyst på grund af manglende aftjening af værnepligt, og at han i øvrigt siden 2017 har undladt at reagere på indkaldelser og at betale udstedte bødeforlæg. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse på grund af sin manglende aftjening af værnepligt. Flygtningenævnet kan i øvrigt tiltræde det af Udlændingestyrelsen herom anførte vedrørende den straf som man som værnepligtsunddrager kan risikere i Tyrkiet. Ansøgeren har ikke kunnet sandsynliggøre, at han konkret er i risiko for andet end bødestraf. For så vidt angår de generelle forhold for kurdere i Tyrkiet som ansøgeren også har henvist til finder Flygtningenævnet at disse ikke har en sådan karakter, at de kan føre til at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Tyrk/2025/4/sahe Anders - OK
