Nævnet meddelte i april 2025 opholdstilladelse (K-status) til en mand fra Tyrkiet. Indrejst i 1980. Klageren blev blandt andet i 1994 idømt fængsel i 7 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1 og stk. 2, samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Klageren blev videre i 2005 idømt fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1 og stk. 2. Genoptaget sag.
Flygtningenævnet udtalte:
Det er ved Flygtningenævnets afgørelser [i sommeren] 1996 og [i efteråret] 2001 vurderet, at klageren ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af [nærmere beskrivelse af asylmotiv]. Ved Flygtningenævnets afgørelse [i foråret] 2009 blev det vurderet, at klageren ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville risikere at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der blev i den forbindelse også henvist til [nærmere beskrivelse af asylmotiv]. Der blev samtidig henvist til, at klageren havde mistet sit tyrkiske statsborgerskab. Herefter fandt nævnet, at der var risiko for, at klageren ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville blive mistænkt for at have en betydende forbindelse til PKK. Udlændingestyrelsen har senest [i foråret] 2024 i forbindelse med de halvårlige vurderinger efter udlændingelovens § 32 b, jf. § 49 b, med henvisning til aktuelle baggrundsoplysninger om Tyrkiet fundet, at grundlaget for Flygtningenævnets afgørelse [i foråret] 2009 om, at klageren ikke kan udsendes, ikke har ændret sig. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens seneste vurdering og finder således fortsat, at klageren som følge af [nærmere beskrivelse af asylmotiv] hvor han er sat i forbindelse med PKK, vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Selvom klageren konsekvent har forklaret, at han ikke har haft forbindelser til PKK og ikke har været politisk aktiv i Tyrkiet eller haft konflikter med de tyrkiske myndigheder, knytter risikoen for forfølgelse sig til omtalen af ham som forbundet med PKK og således til den støtte til og sympati med PKK, som han på den baggrund risikerer at måtte blive tillagt af de tyrkiske myndigheder. Klageren er derfor omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren er i 1994 idømt fængsel i syv år for alvorlig narkotikakriminalitet og udvist for bestandigt. Han er i 2005 igen dømt for alvorlig narkotikakriminalitet og straffet med fængsel i fem år. Efter udlændingelovens § 10, stk. 3, kan en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Flygtningenævnet skal derfor tage stilling til, om klageren fortsat skal være udelukket fra at opnå asyl i Danmark, som det senest blev bestemt ved Flygtningenævnets afgørelse [i foråret] 2009. Den vurdering, der skal foretages efter bestemmelsen, bygger bl.a. på Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Det følger af denne bestemmelse, at en person kun kan udelukkes fra asyl, hvis den pågældende må anses som en fare for landets sikkerhed, eller efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for det danske samfund. Det har ikke været påberåbt i forbindelse med de tidligere afgørelser eller i forbindelse med genoptagelsen af sagen, at klageren udgør en fare for landets sikkerhed. Klageren er ved de to domme for grov narkotikakriminalitet – som det også er lagt til grund i de tidligere afgørelser – utvivlsomt dømt for en særlig farlig forbrydelse, og dette er heller ikke bestridt af klageren. Spørgsmålet er herefter, om klageren fortsat må betragtes som en fare for det danske samfund. Den kriminalitet, der har begrundet, at klageren har været udelukket fra asyl er begået dels i slutfirserne og i begyndelse af halvfemserne, dels i 2004. Det er således henholdsvis 30 og 20 år siden. Klageren er nu [i 60´erne] og har levet sammen med en kvinde i en længere årrække. Han har ikke siden dommen fra 2005 begået kriminalitet af betydning for vurderingen af denne sag. Der foreligger ikke nærmere oplysninger om klagerens afsoning, men klageren har selv forklaret, at den er forløbet problemfrit. Det kan i den forbindelse også konstateres, at klageren umiddelbart er blevet prøveløsladt på helt sædvanlige vilkår. Klagerens opholdspligt på [asylcenter] blev ophævet [i foråret] 2017, og der foreligger ikke oplysninger om, at der frem til dette tidspunkt har været problemer med at overholde den. Klageren er efter det oplyste fortsat underlagt meldepligt to gange om ugen hos [politiet]. Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren er straffet for manglende overholdelse af sine kontrolforpligtelser. Flygtningenævnet finder på den baggrund og efter en konkret vurdering af den tid, der er forløbet siden den pådømte kriminalitet og oplysningerne om klageren, at der ikke længere er grundlag for at fastslå, at klageren fortsat udgør en fare for det danske samfund. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.
Løbenummer: Tyrk/2025/3/lafal
